torsdag den 30. juni 2011

Typisk

Her til aften gik jeg ind i soveværelset kl. 21.20. For at slappe af på Pukka-måden. Helt yoga og yin/yang ville jeg prøve at være. Sådan afkoblet. Sige farvel til dagen der var gået. Det gik skidegodt i de 30 sekunder, det tog mig at finde noget passende musik til at understøtte scenariet.

Herefter lukkede jeg øjnene. Og så var det jeg kom i tanker om en særlig sæk jeg havde set hos vores lokale kaffebar. Sådan en skidesmart en, man fylder jord i og kyler noget elefantgræs ned i og så ligner det en halv million. Klik-klik-klik. Hov der var også en til at hænge på altanen. Smart. Smart. Smart.
På et billede på plantesæk firmaets hjemmeside var der en gul bil, hvilket mindede mig om at jeg skal have malet børnenes små Ikea stole gule og så mangler de forresten også et bord. Indover med en ny hjemmeside, hvor jeg også fandt en særlig fransk trækasse til mine overskudsflasker i køkkenet.

Jeg har noget med at det ville se fedt ud hvis de stod og lignede Perrier flasker i sådan en kasse. Det ville få mig til at fremstå cool og stilet. Ny hjemmeside. Hov. Franske havemøbler. Ny hjemmeside. Skulle vi ikke også flytte til Frankrig? Elle bare tage på ferie dernede? Ny hjemmeside. 'Gud nej, se den lille sjove bil til drengene, hvor kan man...?'

Og sådan gik det til, at jeg rundt regnet har klikket mig rundt på de første 50 sider og ghost-shoppet for 68.000 Euro til alatankasser, legetøj, wellness ferier og klistermærker. Overhovedet ikke yin/yang.

Bare overtræk.

Og nu er jeg pissetræt.






Aaaaaaaaaaaaaahhhhh

Er altså bare mest til efterår. Og kulde. Selvfølgelig kun en uge af gangen. Så må det godt blive varmt.

Sssssssshhhhhtttssssss

Kæft hvor er det dog varmt altså. Er I ikke ved at få nok?

onsdag den 29. juni 2011

Bad karma

Inden det famøse 10 km løb på Amager Strand 6. juli, er det allerede gået galt. Se nu bare denne mailtråd fra i dag, efter at jeg tilFÆLdigvis opdagede, at Maren havde skrevet på sin BLOG, at det var freaking MIG der skule melde os til.


Mig: HAHAHAHAHAHAHAHAHA, er det for real mig der skal melde os til det løb?

Maren: Ja, vi ved jo godt alle sammen, hvordan det går når jeg har ansvarskosten. Anna vil i øvrigt også gerne med. Det har hun skrevet et sted på min blog. Kan ikke helt huske hvor, men det finder du vel?

Mig: Hvad? Anna? Jeg aner ikke hvordan man melder os til med gavekort og pis.


Maren: Ved sgu da heller ikke noget. Vi bliver nok nødt til at mødes og spise noget kage.

Mig: Hvad er det for nogle gavekort du har fået og skal man indtaste en kode og hvor mange er vi og hvem? Jeg aner ikke en skid.

Maren: dsnsdkæiyfdlsæafædsaf blablablablablasdfdsæaliuæ zzzzzzzzzzzzzzzzzzzz..

Mig: Okay det skal jeg nok.


....er der nogle voksne tilstede?


tirsdag den 28. juni 2011

Vinder af armbånd

Nå er I snart ved at have fået sol nok? Jeg er. Men nok mest fordi det kiksede ret så grundigt med den selvbruner og mine ben er åbenbart lavet af folie, og beklædt med usynligt solfilter så de goddamn ikke kan komme udover stadie 1: blålilla. Og derfor går jeg rundt med lange sorte bukser.

Anyways. Vi skal have fundet vinderen af armbåndet og det er nummer 18, fordi det er det antal grader der lige nu står på iPhone's vejrkort.

Vinderen skrev:
Hep!
-Jo.

Og jeg ved ikke om du hedder Jo, eller Jo (Djåw) eller du bare skrev jo. Men det er dig der har vundet, så send mig din adresse på annamette.fuhrmann@gmail.com

Cæcilie, hende der laver armbåndene har til gengæld været så venlig at give 20% rabat på alle køb i butikken indtil på mandag. Du skal bare opgive en rabatkode der hedder fuhrmannfordig ved betalingen.

Ding Dong, hvad skulle der være?

Pinky

Jeg siger jer bare. Der bliver gået til makronerne oppe i Ålborg, hvor min svigermor sidder ved symaskinen med så neonpink stof, at hun nærmest må sidde og sy i en svejsebrille.

Det bliver den fede dragt, men ærlig talt så kræver den, at jeg løber hurtigere end min egen skygge. Så nu kan jeg mærke, at jeg har netshoppet for 365 kr. præstationsangst hos Stof2000. Flot.

Er simpelthen nødt til at smugtræne og løbe om natten hver dag indtil d. 6. juli. Arj mand. Skulle aldrig.....


mandag den 27. juni 2011

Gensynsglæde dagen derpå (altså søndag, sguda ikke mandag morgen, vi er jo nogen der har et arbejde, hvor vi skal møde hver da....hvad? )

Aaaaaaaah rod som i gamle dage



Nogle tager stoffer, jeg junker på rock n' roll livet ved at lade køkkenet stå til næste morgen. 



..og jeg nyder ikke at skulle dele mit festskæg med NOGEN! mens jeg rydder op og æder de sidste chips fra dagen før. In your FACE kiddos, I var ikke hjemme MUHARHARHARHARHAR..

søndag den 26. juni 2011

Sommerarmbånd GIVE AWAY

Hvis du mangler lidt tingel-tangel til armen, så er det nu du skal lægge din kommentar. Cæcilie fra Strandloev, har nemlig været så venlig at udlodde et armbånd efter eget valg. Du kan klikke dig lidt rundt til de forskellige. Og hun er sød og til at snakke med i forhold til hvordan det skal se ud, hvis du tænker at tyrkis perler is so you. 

Mit ser fx. sådan her ud.


Smid en kommentar og du kan være med i lodtrækning, der hives op af en hat tirsdag aften.

fredag den 24. juni 2011

Ugens Elektronista

HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA

Jeg har været omtalt som meget. Men ugens Elektronista. Den er fannerme ny. Ikke desto mindre har Christiane Vejlø, er THE ELEKTRONISTA, lavet et mini interview med mig.

Ikke at du får noget ud af læse det, men helt ærligt, tjek lige hendes side ud. Jeg måber. Og det gør jeg fordi jeg er sådan en, der tror jeg ved alt. Gu gør jeg røv. Jeg ved ikke en skid om elektronik. Og elektronista-agtige ting. Geek girl...I don't think so.

Og jeg skal heller ikke bruge det til noget. Troede jeg. For jeg er alligevel blevet en smule nysgerrig. Og tænker om jeg allerede skulle udskifte min spritnye iPhone ud med en ny og endnu smartere Nokia. Tror bare jeg starter med en Facebook sæbe, så er jeg da sådan lidt elektronista-wanna-be.

Christiane har iøvrigt være så sød til at give nogle gode familie-gadget fif's. Dem kan du se på mandag.





torsdag den 23. juni 2011

Den Store Talentfulde Blogger

En vaskeægte gøgler-blogger ser du her. Fuld af fis. Jeg har øvet mig længe på det her nummer med blyanten under næsen. En anderledes slags blyantstest. Det gælder om at knibe, imens du ligesom suger luft ind af næsen og lader som om du holder på en prut. Nej det er ikke alle og enhver der kan det. Kræver ligesom lidt.




Det her er et andet nummer jeg kan. Man lukker øjnene og stikker tungen ud. Det ser nemmere ud end man tror, lidt ligesom at banke sig selv ovenpå hovedet, mens man drejer hånden rundt på maven. Mod uret. Rimeligt svært, hvis du spørger.





Trylle-fjæset. Rigtigt godt at kunne, hvis du skal narre nogen andre bloggere. Så tror de du er sød og venlig og WUPTI, har stjålet alle deres læsere.

Tarveligt så mange talenter jeg har.

Blogging unplugged - pik mig i øret

 Se mig, jeg kan godt være totalt rock n' roll og ægte på ærlighedsmåden.


Ovre hos Uden Relevans bliver der snakket om store blogs og ægthed. Jeg er blandt andet omtalt som en af de store. Sammen med Marens. Og vi er åbenbart ikke ægte. Nok.

Ai hold nu op. Det handler ikke om at være stor eller ikke stor. Ægte eller ikke ægte. For ingen af os tjener en skid på det endnu. 

Men indtil da, skal vi ikke være enige om at alle er fede, gode, sjove og relevante - for dem der gider at læse det. Jeg synes nogle blogs er røvsyge og nogle blogs er røvgode, men det der med at begynde at liste hinanden eller fortælle hvem vi kan godt kan li'. Drop det nu. Det gør lige præcis een ting: nemlig at man enten bliver udstillet som en af de store og sjove, og så er der straks 100.000, der hader en. Ellers bliver man ikke nævnt som noget som helst, og så kan man sidde der og tude ned i sin skærm over ikke at være nævnt.

Og det er meget muligt, at jeg er nævnt som en af de store, men dog ikke større end at jeg har mistet en læser på at have stavefejl. Og hvis man kan faile på stavefejl, så er der jo frit valg på alle hylder over hvordan man får succes. Eller det modsatte. Ja, jeg har da i hvert fald ikke regnet den ud.

Happy blogging!

ps. beklager for stavefejl. Eller slåfejl. Eller fejl i det hele taget.
pps. gu' gør jeg da røv.




mandag den 20. juni 2011

Noget om mænd

Jeg hørte mig selv slutte mit foredrag med noget med at vi/I/mig skal huske, at mænd og kvinder er forskellige. Og at mænds hjerner fungerer sådan her:

SEX = GODT.
INGEN SEX = IKKE SÅ GODT.

Ikke så mange mellemregninger. Og med det in mente, så kan du læse en tankevækkende artikel fra Carsten Islington her.http://kvindetid.dk/maend-der-opdrager-kvinder-my-way-or-the-highway/



søndag den 19. juni 2011

He he he he he he he ....

Jeg elsker, når mødre også selv har knaldet rundt og været nogle idioter...fx. på et stilads. Her er hvad en læser skriver på Alt Om Dig til spørgsmålet: hvad er det dummeste du indtil videre har gjort:

Noget rigtig rigtig dumt, som I aldrig må fortælle mine børn, at jeg har gjort - var at kravle ud på et stillads i 10.sals højde i en kæmpe brandert (det var på et kollegie og vi skulle besøge én lidt længere nede af gangen og synes det ville være et festligt indslag at ankomme fra vinduessiden, hvilket stilladset muliggjorde. Det gik ikke galt, men hold kæft hvor er sådan noget *D*U*M*T).

Hehehehehehehe...

Noget at glæde sig over

1. Alle de fine, sjove, hyggelige, finurlige kommentarer fra hjertet, som ligger på min nye blog. Helt ærligt, jeg er sjældent glad for at I gider dele alle jeres tanker. Det havde jeg slet ikke regnet med. Tænkte I bare ville skrive svaret ned på en gammel krøllet post-it. Hvis du ikke har været derinde, så stik forbi Alt Om Dig og begrav dig i de bunker af svar der er kommet.

2. At jeg endelig har fundet noget f**king pink stof til den skide dragt. Jeg gider jo ikke rende rundt i en mandemodel med plads til tisseren, så nu syer svigermor en. Sgu. Har selv sagt ja.

3. At Kasper vandt sin første medalje til en Skattejagt til den Fuhrmann'ske familiefest i går. Han blev SÅ stolt.

4. At jeg for første gang så mig selv i en rude i går og kunne se at jeg er ved at få min gamle krop tilbage og at der indenunder fedt-torsoen blandt andet gemmer sig et par lange gode stænger.

5. At det er mandag i morgen. Har altså været en meget lang weekend - på børnefronten, og I ved hvad jeg mener.

6. At jeg ikke, for at råde bod på dagens bommert, meldte mig til det rulleskøjteløb som foregik udenfor vores vindue og derfor ville have løbet røven af led i regnvejr. Tak fornuft.





Plads til forbedringer

Nu da der var genrel fuck-up i går, og vi var tre fra løbeklubben, der var rimelig hurtige til at åbne champagneflasker og Rittersport og slukke vækkeuret, for at fejre fridagen i dag, så sad der stadig en som ikke kan være med til d. 6. juli. Nemlig amarOrama, der havde været ude og drikke øller, men var kampklar, da hun åbnede inboxen og så 800 forvirrede mails fra os andre omkring midnat i nat.

Heldigvis findes der simpelthen mennesker, der fungerer som de sociale myndigheder, og det er Helle. Hun tog amarOrama under løbevingen og nu er de taget afsted.  Hun skrev: 'Nu har jeg lokket AmarOamar ud og løbe alligevel i dag. Så hvis du stadig har en billet i overskud til den 6. juli, er jeg på. Også på øl bagefter.'

Fandme da godt, at andre kan tage over, når vi andre går i druk og hor, så snart en chance melder sig. Eller det med hor, har jeg folk til. Skulle da nødig få et sexliv op og køre.

Men Helle, s e l v f ø l g e l i g er du garanteret en billet til løbet.

Og jeg må som straf være ude i noget med at costumize min løbedragt med pailetter og fjer. Og som minimum kunne løbe de 10 km på en time. Arj mand. 

Og amarOrama, du har hermed håneretten over os alle indtil jul. 






lørdag den 18. juni 2011

For helvede, altså..

Jeg magter næsten ikke at sige hvordan situationen har udviklet sig, men du kan smutte over til Maren og se hvem der skal give kvajebajer.

Men jeg kan da som bonus oplysning fortælle, at jeg gav alko-retten til Thure og sad i HEL DAG OG DRAK DANSKVAND OG KØRTE HJEM KL. 22.00 FRA TOPHYGGELIG FAMILIEFEST, FORDI NOGEN JO HAVDE MELDT OS TIL EN 10 KM, SOM VI HAR TRÆNET TIL I 800 ÅR.

.....nå ikke.


Superheltemand

Jeg har løbetrænet som en sindssyg gennem Amagers marker, svedt mig halvt ihjel og næsten kastet op på cykelstierne af udmattelse, bare for at kunne løbe 10 km i morgen...... på under tre timer.

Jeg går rundt og er lidt selvfed og har også lidt sommerfugle i maven over i morgen. Du ved, det er sådan et rigtigt løb, hvor der kommer mennesker og kigger på. Og for mig er det stort hvis jeg gennemfører.

Det sad jeg så og pralede lidt med i morges over Havrefrasen. Præcis hvor sej jeg var. Jeg forsøgte at putte drama ind i historien om det store løb og Kasper købte den og jeg kunne se at jeg var ved at stige lidt i graderne i forhold til hans far, som jo er THE MAN med de seje cykler og kædeolie i kælderen til at smøre små og store tandhjul.

Lidt senere kommer jeg så i tanker om at vi ikke kan være fem mennesker i bilen til den store familiefest vi skal til senere i dag og mens jeg forsøger at tænke i rejseplaner, hvordan vi kan dele os og rejse i hold. Okay vi skal kun til Værløse, men min mor er den ene voksne, og det er ikke stedsans hun har fået som den ypperste gave. Derfor ville jeg helst have hende med i bilen, men Thure nægtede at sidde i bagagerummet. 'Jeg kan da bare løbe derop', foreslog han. 'Der er vist kun nogle og 20 km', fortsatte han.

Nogle. Og. 20. Km. ????

Så pakkede han en taske og tog sine løbesko på og satte røven i en stram spandexbuks. Mens jeg stadig sidder her og måber ned i min morgenkaffe. Kommer aldrig til at fatte, hvordan man frivilligt og uden heppekor gider at løbe til lidt uden for Værløse.








fredag den 17. juni 2011

Løbsbillet til dig?


Så er det på søndag at stængerne skal stå sine prøvelser: at kunne fragte mig og min brede røv rundt på 10 km. Sammen med Maren og tre andre bloggere.

Og det går jo skidegodt allerede, for der er allerede en der har meldt fra. Derfor er der en billet i overskud, så hvis du på nogen mulig måde kan komme i fantom-form på to dage, (medmindre du allerede er i virkelig god form. Det findes jo), så kan du komme med os.

Smid en kommentar her og så sender jeg info videre til den, der simpelthen er så HELDIG at kunne få lov til at løbe 10 km.

Jeg trækker en vinder i aften og bliver ikke fornærmet, hvis ingen gider at være med.

ps. jeg har fundet den pink dragt, jeg skal bare have overtalt mand-med-pink-dragt, at jeg kan låne den. Det er jeg jo for fanden nødt til. Har lovet og alt det der. Ellers ..ja hvad så? Så må jeg kronrage mig selv og løbe i bar røv. Andre bud?

















onsdag den 15. juni 2011

Nu stopper det!



I kan godt huske det her indlæg ikke? Om vejret.dk.

Men se nu, hvad den reklamesmarte afdeling har fundet på af ny catchline til vejret.dk

Eb.dk kører random på deres bannerreklamer, og det er ikke sikkert du kommer ind på den nu, men lad mig endelig gentage deres seneste skud her:

Meteorologisk ekvilibrisme i lækker indpakning - nu med vejrpiger.

Har de hovedet oppe i røven?

Der er jo fare for at der går sport i at rage seere og læsere til, så hvad bliver det næste? At vi ser DR's vindtørre og helt fantastiske vejrvært (fantastisk fordi det eneste han gør, iført pullover, er at fortælle om vejret, punktum) Jesper Theilgaard i en stripperstang, mens han fortæller om den stive pik kuling.

Om jeg fatter det.

Eller det her: http://www.sexyweathergirls.com/

Jeg må være blevet meget meget gammel? Er det det de unge vil have?

Foredrag

Jeg er et teknisk fjumrehoved, eller også gider jeg bare ikke sætte mig ind i det. Men. Jeg kan i hvert fald ikke finde ud af at lægge en pdf. på bloggen, som er en lille reklame for vores foredrag.

Det kan Maren til gengæld, eller også er det Smukke Allan, som har været på spil. I hvert fald kan du her se 'plakaten', og noget om, hvad du gør, hvis vi skal komme forbi din by.

Der er mange, der har spurgt om, hvornår vi kommer til lige præcis deres by, og om vi gider i det hele taget. Det gider vi herregodt. Men vi mangler begge to Center for Organisering i hjernen, så det med at finde et forsamlingshus i Rønne....not gonna happen. Det kan lige gå i Kbh., men udover bygrænsen så stopper det organisatoriske overblik.

Derfor: Hvis du gerne vil hyre os..og vi kan lokkes...så er du selv nødt til at stå for at finde et lokale, og skrabe penge sammen. Vi er meget lidt sarte med omgivelserne, men der skal være et lærred og en projektor. Og et glas vand.

Skriv evt. til mig på:
annamette.fuhrmann@gmail.com - så vil vores manager sende din besked videre.....hvad? Ja selvfølgelig har vi en manager. Vi bliver også fragtet frem og tilbage i en limosine og vores hår sidder altid tæskegodt og vores røve er da i særdeleshed aldrig for store.


Alt Om Dig

Hermed en lille wrap-up på den nye blog, som svar på nogle af spørgsmål der ramte min inbox i går.

Jeg vil gerne kunne svare anonymt, kan man det? 
Jeg har fiflet med indstillingerne sådan at man nu kan svare anonymt, hvis man har lyst.

Lukker du Fuhrmann bloggen?
Fuhrmann For Dig bliver ikke lukket ned. Alt Om Dig er ikke en erstatning. Bare rolig. Mig slipper I sgu ikke for. Jeg er bare så spørgsmåls-liderlig, at jeg også var nødt til at starte en blog med spørgsmål.

Er det en midlertidig blog?
Nope, den bliver ved til jeg ikke gider at stille flere spørgsmål.....som om.

Er du ved at skrive en ny bog med spørgsmål?
I wish. Men det er jeg ikke. Jeg skriver på en anden slags bog og jeg vil da ikke afvise, at jeg kan blive inspireret af jeres svar. Måske kommer der en dag en ny bog med spørgsmål. Det håber jeg da.


Og tak for tilslutningen i går. Det var jo helt fantastisk at læse alle jeres svar.




















tirsdag den 14. juni 2011

Kære København

Tak fordi I var sådan et skønt publikum. Så meget at jeg helt har glemt at tisse.

Det var skidefedt at møde jer live og jeg håber vi ses snart igen.





Ny blog

I går sad jeg og forberedte foredraget til i dag. Det foregik mest ved at sidde og stirre ud i luften og prøve på at huske det hele. Jeg noterede mig, at jeg havde et stykke rød peber siddende under den ene fod, og det var åbenbart nok til at min hjerne igen fik en ny idé. Og hvilken saglig fryd af overspringshandling, der skyllede ind over mig: jeg skulle sgu da starte en ny blog.

Jamen selvfølgelig. Og som sagt så gjort. Den er vanen tro, sat op, Fuhrmann style, altså meget amatør agtig og med en sær grafik, som jeg ikke selv aner hvordan jeg får fjernet. Men det fixer vi senere, utålmodigheden vinder. Igen.

Jeg viste layoutet til Thure og spurgte om det var ok, at smide den ud i verden. Han kiggede op fra sit cykelmagasin (sådan noget læser han nemlig) og kiggede på mig, der helt glad stod og flaksede med mac'en og min nye blog. 'Nej Mette, det der er du nødt til at file lidt til, det ser sådan lidt...jeg ved ikke...skal du ikke..du kunne også...har du rette kommaer...du ved du ikke kan sætte kommaer....blalblalblabla bla blalbla.....', og sådan hørte jeg ordene fjerne sig, som jeg gik ned af gangen. Og fordi jeg aldrig sådan rigtigt har sagt farvel til teenageårene, så ligger der latent en rebel indeni og råber. Så hvis fx. nogen har antydet, at jeg måske lige skulle tænke mig lidt mere om, inden jeg beslutter noget, så gør jeg det modsatte.

Og derfor, mine damer og forhåbentlig også en mand eller to, åbner jeg ballet til min nye blog og du kan se den her: NY BLOG.

Og jaja, vi kan godt blive enige om, at det layout skal fikses, men altså, jeg er sikker på at du kan se igennem fingre med det.

Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig til at lege Spørge Jørgen med dig. 











mandag den 13. juni 2011

Vinder af gæstebilletter til foredrag

Er: Copenhagen Muffin.

Lodtrækningen foregik på den måde at jeg lukkede øjnene, rullede op og ned med musen nogle gange, og satte så min fede finger på skærmen.

Ja jeg ved det. Total god tombola stil der, men Thure er ikke hjemme, og ungerne sover og Kasper vil iøvrigt kun sige et tal, hvis det er noget med 470.

Så Copenhagen Muffin. Skriv til mig på annamette.fuhrmann@gmail.com med dit og din ledsagers navn.

En seng


Min mor købte i sin tid, efter nøje anbefalinger, denne seng til Kasper. Men efter den var samlet, nægtede han at sove i den. Så var den for høj, så var den for lav, for bred og for smal. Så var der spøgelser i den. Eller mus. Eller striber (mmnn børnelogik holder 100).

Til gengæld elskede han hulen nedenunder, hvor vi selv have sat en gardinstang på og syet et gardin man kunne trække for.

Men altså. Så var det, at Sigurd havde en seng, som passede bedre efter herrens ønsker. Og sådan er det med Kasper. Han er helt uhyggeligt stædig og han ved nøjagtig hvad han vil have. Indtil han vil have noget andet.

Hvorom alting er (gud det skriver man sjældent), så har vi denne seng inkl. madras til afhentning her på Lorteøen. Fin, nærmest ny, og helt intakt. OG den har bestået forældretesten. Man kan godt ligge deroppe og læse uden at lortet braser sammen.

Det er samme princip som ovre hos Maren: man giver det man vil. Bud starter ved fire Kung Fu is.

søndag den 12. juni 2011

Mandeinfluenza

Følgende sms udveksling fandt her til aften sted på Amager, mens jeg var på Shelterudflugt med Kasper og hans Børnehave.

Thure: Jeg har det dårligt.
Thure: Ring lige.

Ringe-ringe. 'Ja det kan jeg godt forstå, nej det er det ikke, ja selvfølgelig gør det ondt, ja det er klart, nej det tror jeg ikke du gør, eller det gør du ikke, hejhej.'

En time senere:

Thure: Er ved at putte Jeppe. Tag det her med hjem: en vaffelis, tivoli-stænger, pringles, cola. Og en præst. Evt. et lig-klæde.
Mig: Så er det ikke nu jeg skal sige at vi bliver og sover i nat?
Thure: Det er ikke sjovt!!!! Host, snøft! Ai, jeg tror jeg besvimer. Vaffeliiiiiiiiiisssss.

Og hjem kom vi til en døende i stadie fem. Med vaffelis.

Det bliver en fremragende søndag.....

lørdag den 11. juni 2011

Den perfekte tan

Jeg synes det er en lillebitte smule svært at blive ensartet brun the natural way, efter jeg har fået børn. Faktisk er det umuligt.

For det første kan man jo glemme alt om at ligge ned i mere end..okay glem det, kan ikke lade sig gøre. Man kan ikke ligge ned og smøre madolie på lårene for derefter at åbne en god bog og lade sig stege. Og hvis man som mig ikke har looket til at rende rundt og lege med ungerne i Missoni bikini, så er det noget med tøj på. Derfor har jeg i fem år lignet en freaking cykelrytter.
Brune arme, skuldre, nakke og brystkasse, men mælkehvid overkrop ellers. Hvid mave, hvid røv, hvide lår, kvartbrune underben og brune fødder. Og fordi jeg sad en time i solen i dag, mens Kasper legede, så glemte jeg at flytte mig, da jeg ellers ikke kunne se om han fik en bil i hovedet. Så nu har jeg én meget rød arm, som ser meget større ud end den anden. Hejhej Klokkeren fra Notre Dame.

Det ser simpelthen så tarveligt ud.

Dette look ville jeg gerne have undgået og derfor kontaktede jeg hele Facebook for nogle uger siden, for at få gode råd udi selvbrunere. Og det endte med en fra L'Oreal. Den fik flest anbefalinger og da jeg er helt grøn på det område, så stoler jeg naivt på det de andre siger. Meget kort tid efter kunne man se mig stå og spraye mig brun og lækker. Det er, hvis jeg havde taget den lille note om at holde en afstand på 40 cm alvorlig. 40. Ikke 4 Annamette.

'Amatør', kan jeg høre De Unge Mødre hviske, og i stedet for shiny brune ben og arme, kvitterede L'Oreal med at jeg lignede en, der var blevet skidt op og ned af ben og arme. Skidegod timing, da jeg få dage efter skulle fotograferes til en artikel i træningstøj.

Nu har jeg givet op. Enten booker jeg en single ferie til Bali eller også tager jeg på en SUN FUN SPRAY'ish klinik.

Du kan også læse en test af de forskellige mærker her.

fredag den 10. juni 2011

Fredagsdans

Beyoncé konkurrence video from Line Vilhelmsen on Vimeo.


Hvis du vil pifte stemningen lidt op her til eftermiddag, så bliv inspireret af en af de videoer, der er sendt ind til en konkurrence på P3, i programmet Smag på P3. Noget med at møde Beyoncé i Nice.

Whatever. Jeg foreslår at du hopper ud af dine Havianas og går efter catsuit-stripper-værksteds-mom-looket, når mand og unger træder ind til ulvetimen i dag.

Kom til foredrag - GRATIS

Fordi jeg på et tidspunkt fik storhedsvanvid, overtalte jeg Maren til at vi lejede et foredragslokale med plads til 140. Et fint lokale i indre Kbh, og noget med Grundtvig og økologiske sodavand.

Der er solgt godt. Men vi kan godt presse lidt flere ind, så i dag kan du smide en kommentar og vinde to billetter til vores foredrag på tirsdag.

God weekend!

torsdag den 9. juni 2011

Inlæg, kritik og iPhone spasmer

I går da jeg endnu engang gav mig i kast med at putte Jeppe, så sad jeg musestille i mørket og tænkte, at når nu jeg var blevet så smart at have en smartphone, hvorfor så ikke udnytte tiden? Jeg ville have givet den lidt mere gas i indlægget om tankpasseren, og tjekker ind på bloggen via los Iphonos. Men altså. Touchscreen, fumlefingre og barn, der ikke skulle opdage hvad jeg lavede gjorde jeg kom til at trykke på SLET. Alt. Idiot.

Specielt fordi det virkelig ikke var min mening, at man ikke skulle læse det, ej heller de negative kommentarer. Når vi blogger og kæfter op som mig, så man man tage de klaps med de giver. Og jeg har ikke noget problem med at man kan se, at folk er uenige med mig. At det blev taget så ilde op som det gjorde og at en kaldte mig en type med en klam attitude, der vil jeg nok trække stikket og sige, at sådan forholdt situationen sig ikke. Og jeg synes stadig ikke at det er skide god stil, at man som ekspedient begynder at blive personlig overfor sine kunder.
Fint nok, hvis jeg havde opført mig tarveligt og urimeligt, og brokket mig højlydt over ham, tanken, servicen eller hvad det nu måtte være.

Men jeg skal ikke gøre mine hoser grønne. Og hvis de læsere, der syntes jeg var en arrogant fisse, so be it.

Min pointe er bare her, at folk er velkomne. Også alle dem fra nationen. Der var en læser der skrve en mail ti mig i går, om jeg var blevet ked af det over de kommentarer. Og helt ærligt: nej. Fra min tid bag mikrofonen på P3 vil jeg sigem at man får et overordentligt afslappet forhold til svinere. Det er såda, at mens man sender er sms'en åben, dvs. man kan sidde og se dem tikke ind mens man sender. Og jeg skulle hilse at sige, at folk ikke er nærrige med at fortælle hvad de mener. Og det behøver ikke være de vilde brølere de harcelerer over. Nogle gange er det nok at sige 'godmorgen', før en eller anden skriver 'klamme sæk'.

De fleste værter har været ude for det og især mange af de kvindelige. Man vænner sig til det.

Det der bare altid har undret mig er hvorfor? Altså hvorfor man gider. Ikke så meget de negative kommentarer på bloggen, men sms eller de kommentarer folk skriver på online medier. Fatter det ikke altid.

Jeg skriver jo også klummer hos 24 Timer, og efter et indlæg om sex 7 minutter hver dag, så var der en horde af mennesker, som var enige om at jeg og mine veninder måtte leve det ulitimative kedelige forstadsliv, hvor rigtige problemer ikke fandtes.

Og hvad er der at sige til det? Ingenting, tror jeg.

Hvis jeg skulle give tilbage på de kommentarer der kom i går, skulle vi ud i en forklarende runde. Og det bliver altid mudret. 'Så sagde jeg, så sagde han, så ...blablalbla.' Og man kan altid finde modargumenter og blive ved i en uendelighed.

Men folkens. Dem der er faste læsere ved at jeg har en skarp og ærlig tunge og kan den påvirke noget i retfærdighedens navn, så vil den altid gøre det. Og som ekspedient gennem 7 år, så har jeg fandme heller aldrig sagt til en kunde at vedkommende bare stod der og var pissenegativ. Uanset hvad der er sket i situationen. Det synes jeg, by far, er det mest uproffesionelle man kan som ekspedient. Også selvom det 'bare' er en tank, hvilket jeg i, indskudt sætning og med fed skrift gerne vil understrege, at jeg ikke synes er et nederen job. Overhovedet.

Okay. Skal vi så komme videre.

tirsdag den 7. juni 2011

Søvn and all that crap

Eddermame lang tid siden jeg har skrevet om manglende søvn. Havde også glemt hvordan det føltes og red lige lovligt meget på bølgen over, at Jeppe har sovet igennem i lang tid og at Kasper stadig er det engleste barn i verden hvad angår putning. Han kan da godt brokke sig en lille smule, når han ikke kan få lov til at lege mere, men that's it. Tandbørstning, en bog eller to, lidt snak og så 1-2-3 så går han i brædderne på 1 minut.

Jeppe derimod. For fanden. Hvis han så meget som lugter mig i værelset så nægter han at sove. Men er det Thure som putter ham, kan han nøjes med at sidde ved ham i 5 minutter og så kan han godt selv ligge og knurre indtil hans øjenlåg bliver tunge.

I aften derimod. Hvor jeg er alene på skansen. Så skal jeg da ellers love for at Cirkus Arli har disket op med det tunge skyts, og hvor ekstranumre med sjove-sjove cirkusklovne er det nye hit. Jamen jeg er SLET ikke gearet til det. Jeg synes det er så toplatterligt, at ville ligge og råbe som en galning i nu 1,5 time. Hver gang jeg går derind sætter jeg mig ned på hans lille stol ved siden af sengen og aer ham lidt. Og så skal I ellers se Guffe ligge og stikke sine tæer op i hovedet på mig. Først skal den ene kysses og så den anden. Så skal der rækkes tunge og hives i ørene og flirtes som om det var en aften i baby-scor-lounge. Og det virker jo ikke. Det der trying too hard og derfor går jeg ud af rummet igen. Ha!

Men aldrig så snart at min ene røvballe har tænkt på at løfte sig fra sædet før sirenen går i gang.

Aiiii mand. Jeg manifesterer bare ikke unger der ikke vil sove. Basta. Jeg har kampbrækket mig i sammenlagt 14 mdr., så derfor har jeg r-i-g-e-l-i-g-t på karmakontoen. Jeg skal sguda ikke også trækkes med unger, der ikke vil sove. Vel?

Vel? Please. Jeg kaster gerne op i en måned mere, hvis det skulle være.

Røvhuller. Ja jer i karmakomitéen.

mandag den 6. juni 2011

Forresten


Vil jeg gerne anbefale en blog. Det er Nannas blog. Den er ikke Kernesund, ej heller kan du blive 10 år yngre ved at kigge på den, men Nanna blogger om mad på den der måde, som kræver at du kan tåle ord som: soja, risprotein og mandelmælk.

Intet af det findes i mit køleskab, men Nanna er ikke mere frelst end at hun godt kan tåle at høre ordet ko-mælk uden at smide en forbandelse over dig.

Men det er også skideligemeget, for der er herremange lækre opskrifter at finde.

......

Så kedelig en overskrift kan man lave. Og jeg er endda en der tjener penge på at skrive på ting, der bliver trykt i blade. Holy moly.

Jeg er begyndt på fire blogindlæg om alt fra en løbetur, Thures røv og noget med gmail, der har undret mig.

Problemet er bare, at jeg ikke kan skrive, og jeg ender med at sidde og rive mig selv i håret, som når Kaper ikke kan få sin briotogbane til at blive præcis som han vil have den. Men jeg har heller ikke tid til at skrive, for jeg skalskalskalskal aflevere artikler i dag. Og jeg skal have taget billeder til en artikel om Røvballe Bootcamp, så jeg skulle faktisk også helst bruge tiden på at tabe mig 8 cm i omkreds om maven. Inden kl. 11.30 i dag.

Så tilgiv mig, på denne mandag, for at være verdens kedeligste blogger.

Til gemgæld vil jeg lige minde dig om at du stadig kan nå at få billet til foredrag med Maren og mig. Og dét bliver ikke kedeligt. Det lover jeg. Kom med.

torsdag den 2. juni 2011

Kalder-kalder alle wierdos

Fik igen i dag bevæget mig ud på den lange løberute. Men ved I hvad? Det var overhovedet ikke skægt. Ingen mennesker en Kristi Himmelfarts torsdag morgen, som man kunne spinne en enkelt tanke eller to over. Fandme for dårligt. Så kunne jeg jo bare løbe der og løbe, med mig selv. Alle de folk der ikke var at finde på gaderne var da skideligeglade med mig og mit løb og min røv og dårlige musik.

Prøvede ellers om jeg kunne fremkalde superkræfter ude på Lossepladsvej, hvor alle fædre i Kbh skulle til fodboldstævne med deres sønner. 50 m fædre, der skulle over vejen. Men kiggede de? Næ. Kiggede de mærkeligt? Næ. Kunne jeg se at de tænkte noget? Næ.

Til sidste var jeg så sur, at jeg bare løb hjem.

Det eneste jeg kunne manifestere var da jeg kom hjem og så min overbo, som stod ude på altanen og puttede den mindste. Jeg tror nok, jeg kunne se, at han tænkte at jeg var noget nær det sejeste han havde oplevet til at løbe. I sit liv. Ever.

Så når nu Maren og jeg og alle de andre tossede bloggere, skal løbe de famøse 10 km, gider I så ikke stille jer ud til vejen og kigge mærkeligt? Åbenbart den eneste motivation jeg har. Og så surhed for jeg løb den hjem på 44 min. af ren og skær forargelse.