Der er mange gange første gang. Første gang alt muligt. Men denne weekend er første gang vi, Thure og mig, er alene hjemme siden vi fik Jeppe. Og før det, tror jeg faktisk kun vi har været alene hjemme een weekend, mens jeg var gravid og det tæller ikke rigtigt.
Det er ikke engang løgn. Det er jo vanvittigt og sig det endelig ikke til Zen mesteren.
Jeg har nu brugt tre timer på at spise morgenmad og læse, l æ s e, tre magasiner, spise to stykker chokolade uden at skulle snige dem ud af skabet som en Ninja. Jeg har spist en slikkepind. Været på Facebook, tjekket mails og, oh frihed, planlagt at køre et smut til Vesterbro for at købe ind, i fred og når det passer mig, hos min gamle Thaikøbmand.
Det er ikke engang løgn. Det er jo vanvittigt og sig det endelig ikke til Zen mesteren.
Jeg har nu brugt tre timer på at spise morgenmad og læse, l æ s e, tre magasiner, spise to stykker chokolade uden at skulle snige dem ud af skabet som en Ninja. Jeg har spist en slikkepind. Været på Facebook, tjekket mails og, oh frihed, planlagt at køre et smut til Vesterbro for at købe ind, i fred og når det passer mig, hos min gamle Thaikøbmand.
Ingen råber.
Her er stille.
Om lidt skal jeg lakere negle.
(jeg forsøgte mig med noget Haiku. Gik ikke. You get the point)
I morgen har vi bryllupsdag og med lidt held kan jeg stryge noget af vores sengetøj, så det kan være ligeså knitrende, som det sengetøj jeg vågnede op i for seks år siden på Hotel Royal i Århus, hvor børn ikke fandtes.....før ni mdr. senere, host!
Nå. Jeg skal ind og sove til middag.
So long.