mandag den 28. februar 2011

Rika's in da house!


En taske for en fødsel, er reglen herhjemme. Menøhm, når så begge forældre beslutter sig for at blive selvstændige på samme tid og man samtidig kan se de super sexede kontobevægelser, så er det so-so med at kræve den Rika for at spytte nogle unger ud. Ikke at jeg ikke har gjort det. Men så er det, at jeg gift med den slags mand, som ligeså langsomt begynder at remse op, hvad jeg så må undvære. Mad. Kunne leve med det. Tøj. Okay-okay. Toa papir. Not so good. Det er så skidebesværligt at tørre røv i en Mulberry.

Nå. Men helt hemmeligt har han gemt penge i en cykelslange, så han kunne invitere mig på en frokost, køre mig derhen og sætte mig af ved restauranten, mens han hentede gaven. Som han, som en anden triumferende jæger, kunne gå forbi Frank Hvam (der også dinerede dernede den dag) med et 'who's-the-guy!'-blik, da han kom ind i restauranten.

Og manner blev jeg glad og hvinede! Jeg er til fals for at blive købt, BIG TIME. Disk op med en gave og du kan tage til Nordpolen i et halv år. Disk op med en Rika og du kan gøre hvad du vil i et år, bare jeg gå rundt med den og se cool ud.

Og nævner bare. I parantes bemærket. At tasken kom samme uge som de 7 minutter. Hvilket gør mig til en slags Anni Fønsby. Men what the fuck. Jeg er vild med den. Og med at være gift med den mand, som lige nu inkasserer hans del af et taskeeventyr, et sted i mellemamerika.

søndag den 27. februar 2011

7 minutter - en anmeldelse

Nå. Jeg kan høre I sidder og tripper derude. Det ville jeg også gøre, hvis jeg var jer.
Begivenhedsrig uge siger jeg bare. Allerede om mandagen kunne jeg ikke holde vores aftale, fordi Jeppe havde været vågen x 1000 søndag nat. Og den tjans fik jeg. Så midt i Californiacation lænede jeg mig over på Thures skulder og lukkede øjnene og messede 7-minutter-7-minutter-7-minutter-7zzzzzzzzzz-minutzzzzz.....åbnede dem ikke igen før næste morgen. Det var rigtigt fint eftersom vi ligesom....ik.

Om tirsdagen var Thure glad og fløjtede fornøjet, da han havde lavet sit eget lille regnestykke, nemlig mandemodellen: vi overfører da bare til næste dag. Men lad mig citere Kasper, når han ikke helt synes klaveret spiller: 'aaaarh prut-prut' og der blev ingen 14 min. aftale der.

Tirsdag aften kom vi op og diskutere noget om særligt sensitive børn. Thure syntes vi havde en rask diskussion...jeg syntes han var åndssvag. You do the math.

Så selvom undersøgelsen lugter lidt af en Penkowa, så vil jeg sige at med de resterende dage, så vil jeg tillad mig at have en holdning til det: og den er, at det ikke er så sært som det lyder. Ej heller er der en stemning af at lægge røv til. Gad jeg have den form hver uge: nope. Er det fint til at komme i gang: jep. Var det sjovt at prøve: jep. Ville jeg gøre det igen: jep.

Bonus: Man får pludselig en meget dyr taske.
Anti: Man skal virkelig oppe sig for trivialitetene.

lørdag den 26. februar 2011

Scor med tal

Lige om lidt sætter Thure sig ind i en Boing 747 og flyver mod Quito i Equador. Han pakker og ordner og kommer små poser med sukker-gel ned i andre poser og lukker dem sirligt. Og mig: jeg forsøger at tegne mig til lidt lir og rejser.



Og hvorfor det lige blev Hr. Skæg, det må du spørge min underbevidsthed om. Måske har jeg en forkærlighed for fjollede lange mænd med tendens til neuroser, hvis de ikke får deres daglige bogstav og tal fix. Nice. Not.

I aften skal vi, Thure (ikke Skæg) og mig sidde og holde lidt i hånd (altså efter de 7 minutter), mens jeg forsøger at sove en uge på forhånd. For i morgen klokken 5.15 damper han af.
Jeg har intet som helst noia over at skulle være alene med dem, udover tanken om at de begge to får en legoklods i den gale hals om natten, mens jeg sover.....Eller at de begge to brækker et ben i hver deres institution på samme tid. Jeg mener, hvem henter man først? Okay hjernecenter for øksemorder-tanker, tak for besøget vi klarer os den kommende uge.

ps. Jeg har en taske historie til dig i morgen.

torsdag den 24. februar 2011

En af glæderne ved Facebook

Shiv Shankar Pal
Shiv Shankar PalFebruary 24, 2011 at 2:14am
Emne: hi
How are you............? I am planning to come to Copenhegan and wish to know more about your country.

Aner ikke hvem manden er. Han kunne være en indisk seriemorder, for all I know. Men fordi han er så venlig at spørge til mit forgodtbefindende er det næsten kun høfligt at give ham et svar.

Kære Shiv Shankar Pal

Her i Danmark er det koldt. Meget koldt. Vi er ved at have nået bunden for hvor meget mere frost vi kan klare. Ingen sex er der nok af, søvnløse nætter er der rigeligt af. Så kom endelig og tag over. Og tag nogle pappadams med. Vi elsker hvede. Men hvede er forbudt skal du vide, så pak dem hellere ind i noget indisk getto gold. Tak så er du sød.
Nåmmen så er der også min mand. Han cykler meget, så ham kan du cykle en tur med i København og bagefter kan du komme herhjem og passe unger. Vi vil nemlig virkelig gerne i biffen. Du ved, biograf. Vi har ikke Bollywood, men du kan til gengæld opleve noget socialrealisme i en grad, der kun får dig til at gå grædende derfra. Det er dét danskerne vil have. Skyld, skam og skilsmisser. Til gengæld praler vi af at mestre hyggen til ug kryds og slange. Det er bare så skidehyggeligt i Danmark du. Og ofte hygger vi med en Tuborg. Alkohol skal der til. Det er der ingen der har taget skade af. Og vi stammer jo også fra Vikingerne og var der noget de kunne, så var det at drikke sig fra sans og samling og hore og slå ihjel til den HELT store guldmedalje. Skidecharmerende forfædre.

Ja, du kommer til at kunne li at være her.

Vi har også en Dronning. Margrethe hedder hun. Hun har to sønner. Den ene har knald i låget nede i Sønderjylland og den anden bor på et slot inde i byen. Han hedder Frederik og er lidt dum at høre på, til gengæld er han gift og har fire børn og sammen med resten af sin familie, koster han staten 342 mio. kr. om året. Men så må man også tage billeder af dem og sige: 'se, det er Dronning Margrethe, hun har en smaragd på hovedet, som kunne brødføde en hel afrikansk landsby.'

Særligt stolte er vi også af vores pølsevogne. Og du gør klogest i at sige ja-tak, når en dansker tager dig med derhen og serverer et en bleg pølse pakket ind i to stykker køkkerulle, overhældt med noget gult stads vi kalder for remoulade. Når vi rigtig skal være sjove kalder vi den en Indianer med Sidevogn. Det synes vi selv er skideskægt. Det er god pølsehumor.

I Danmark har vi også en regering, og du kan komme ind og se det hus de sidder i. Det hedder Christiansborg og man får et stykke sandkage bagefter rundvisningen. Måske møder du vores Statsminister. Han hedder Lars Løkke. Og han kan hygge du. Med bajere og hornmusik helt nede i Rom, hvor han godt kan finde på at tage ned for at diskutere fagligt indho.....nårhnej..for at hygge. Det kan man nemlig godt, når man er Statsminister. Og man må også godt lade de andre danskere om at betale regningen. Bevares. Det manglede da bare.

Sidst men ikke mindst skal du se vores nye smukke koncertsal, som er bygget af diamanter. Eller det er den vist ikke. Men det var ligeså dyr og betød, at Henning og tusindvis af mennesker måtte droppe den årlige ferie til Harzen og iøvrigt sælge konen, bilen og sommerhuset og flytte ind i en 1-værelses med en kasse Tuborg og et dagpengekort. Men det taler vi ikke om for koncertsalen er fuld af særlig Afrikansk træ. Belinga hedder det. Og flot er det.

Vi kan sagtens hente dig i lufthavnen og betaler gerne din Metrobillet. Det koster nemlig 650 kr. i bøde, hvis ikke du har en billet. Hvilket ville være ærgeligt for du skal jo også have råd til souvenirs: I Danmark er det meget populært at købe kaffestel fra noget der hedder Royal Copenhagen. Sådan en kop koster knap 1000 kr. Men det er ingenting for den er jo håndmalet. Du skal også købe en vikingehjelm med horn og hår og det hele. Der er mange, som synes det er smaddersjovt at tage den på, mens du drikker dig hegnet og rager rundt på Rådhuspladsen. Det er dansk, det er dejligt. Som man siger.

Nåmmen skriv hvis du har flere spørgsmål.

Og hils i Indien.



onsdag den 23. februar 2011

En anden del af glæderne ved Facebook

..er ham her:



Jeg tror sgu, han kommer til at give Fuhrmann For Dig en overhaling. Har altid gerne ville ha' et herrenice look.

I forbifarten

Hvis I tror jeg ikke blogger fordi jeg hele tiden ligger og knalder eller er blevet så bidt af 7-minutters projektet at det strækker sig til flere timers orgier......så. Ja det kan I få af vide på søndag.

Udover det, så er jeg ved at køre Jeppe ind i vuggeren. Det gik jo lige så godt hos dagplejen, så hvorfor ikke fortsætte og tage en runde mere, hvor man har en arbejdsdag på to timer. Max. Og hvor ungen bliver obligatorisk syg efter en uge, så man kan starte forfra en uge efter.
Derfor havde jeg Jeppe med til en boligreportage i går. Det gik skidegodt, en stykke kage og en ren røv, så var han kørende.

Boligreportager, spørger du? Don't get me startet, men jeg skal sige til, når de er at finde på tryk. Og jeg lover jer, det er fedt.

mandag den 21. februar 2011

7 minutter

Ja, så skulle jeg hoppe på den. Den med de syv minutter. Nogen har julelys i øjnene, andre et stopur. På den anden side gider man jo heller ikke, at nogen i desperation bliver medlem af the mile high club med en sydamerikansk samba-danser. Eller må udgå af løbet pga. for tunge n*****.

Jeg skal rapportere om en uge.

Ville I gøre det?

søndag den 20. februar 2011

Same planet different worlds

Nogen tager til Equador, mens andre passer ungerne.

I ni, NI!!!!! 9!!! dage.

Alle former for chokolade, kaffe, Hansen is, take-away, og typer, der tager aftensbordet og opvasken og vasketøjet og bagefter giver mig en omgang massage (ja-tak Robert Downey, du er velkommen) er mere end velkomne.

Mod det uendelige UNIVERS!

lørdag den 19. februar 2011

Mummi Love


Har du en ting for Mummi kan du få noget på 'nååårh' faktoren at iklæde dine unger.

Her. Mummi.

Lego World


Forestil en milliard klodser samlet i byer, universer, drager, rumskibe, tivoli, gay-parade i Amsterdam, Obamas besøg i Danmark, og vitterligt 100 andre ting bygget i de små plastik klodser.

Ja var omtrent så mundlam, at jeg ikke ænsede at tage vores kamera med. Med lidt god vilje var jeg mundlam på forhånd. Med andre ord havde jeg glemt det.

Det var dumt. Jeg siger bare: pik mig øret, hvor var det dog fantastisk. Ville ønske jeg havde nogle billeder.

Jamen jeg var helt på røven.

Så hvis du ligger inde med ualmindelig lav hvilepuls og ditto stresstærskel, så tag derud i morgen for faen. Bella Center. There you go. Men lad vær med at få for meget kaffe, man får lynhurtigt tunnelsyn og delirium af alle de klodser.

fredag den 18. februar 2011

X-factor

Hvad siger I?

Jeg hepper på Sarah. Hun stiller sig op som udsprunget Lebbe og synger f***** ud af bukserne.

Da jeg var 15 gik jeg i 9. klasse, havde store permakrøller og ditto brille og ville dø på stedet hvis nogen sagde noget om Aftenshowet eller X-factor. Så derfor er hun fandme street, hende Sarah.

torsdag den 17. februar 2011

onsdag den 16. februar 2011

Undskyld jeg er dum


Som guleroden forleden, så er der bare nogle gange andre, der er bedre til at sætte ord på - uden ord forståes.

Som min lille drage af fimoler, som jeg modellerede til Thure for årtier siden. Dengang havde den stadig alle blomster intakt og manglede heller ikke en pote. Det var en lille kærlighedsgestus med et hjerte i den lille takkede dragehale.

Men da jeg kiggede på den i går, syntes jeg at udtrykket havde ændret sig fra en: se-mig-jeg-er-total-elskværdig-lille-sød-en, til en: se-mig-jeg-prøver-at-make-it-all-up-med-slatne-blomster-fra-tanken.

Og det var totalt meget det jeg ville sige. Tak drage.

tirsdag den 15. februar 2011

Gulerods Haiku


Nogle gange mangler jeg ord for hvordan dagen har været. Sådan havde jeg det i går. Men så er det godt at der lå en rådden og indtørret gulerod under sofaen.

Den sagde det hele.

HAHAHAHAHAHAHAHAHA!!!

Victoria Beckham har hørt hvad vi har snakket om. Og nu har hun trukket i land.

Læs bare her.

fredag den 11. februar 2011

Kære Aalborg: tak.

Mindstebarnet er ved at blive puttet af farmand og Kasper sidder og ser Disney Sjov iført slikkepind og en japanstang.

Så e n d e l i g kunne jeg ræse ind på mit værelse her på bloggen. Vi er jo stadig på visit hjemme hos farmor i Hasseris med unger omkring benene hele dagen. Så jeg kan desværre ikke poste et billede fra i går, hvor Maren og jeg holdt foredrag i Aalborg. Men du kan smutte derover og kigge.
Og imens vil jeg bare sige tak. I var sgu et godt publikum at være hos. Altid lidt svært at gennemskue hvor modtagelige folk er for ord som 'flækket røv' og 'sur fisse'.

Men I var rare at være hos, og vi kommer helt sikkert igen.

torsdag den 10. februar 2011

Sliding Doors i dobbelt A

Jeg er Niarns hjemby. Og Thures. Byen i Nord, hvor de taler meget jysk. Aalborg.

Jeg sidder på en café ikke så langt fra Jomfru Ane Gade, og så er det jeg ikke lan lade være med at lege Sliding Doors. I ved, den film, som er en fortælling om, hvordan livet kunne have set ud, hvis nu man var gået ud af svingdøren to min. senere.

Og hvis jeg nu ikke havde lagt min ungdom og mine bryster i baren på Craizy Daisy i Vejle, men i stedet i Jomfru Ane Gade i Aalborg, så ville jeg have væltet ind på baren Rock Nielsen, og så var det Thure, der havde svinget med noget Barcardi Rom på Tom Cruise-Cocktail-måden, mens jeg havde kigget lææænge med mine 58 kg fordelt på et par lange slanke ben og langt mørkt hår (indsæt selv bitter smiley). Havde han scoret mig? Helt sikkert. Var vi blevet kærester? Helt sikkert. Og havde vi knaldet derudaf? Jada. Og vi havde helt sikkert haft et dramatisk break-up, med en masse tårer, og soulmates og lange breve og Carpe Diem make-up sex, der alligevel ikke duede og broken hearts og ha' en godt liv. Jep.

Men. Nu gik jeg ikke mod Nord, men mod Øst til København. Og er nu endt med samme lækre mand. På en Lorteø med to unger og rander under øjnene, hvor sex er noget man gør mellem en kogevask.

Jeg tror det er tid til en gang make-up sex og nogle drinks. Thure kan jo stadig jonglere. Også med vodka flasker.

onsdag den 9. februar 2011

De unge mødre har talt!

I tråd med hele debatten/snakken om drenge verses piger er her en kommentar fra Amanda-Sisse fra De Unge Mødre, som jeg lige syntes skal med.

'- Jeg vil rigtig gerne have en dreng. Jeg synes nemlig, at det første barn skal være en dreng, forklarer Amanda Sisse.'

'Den kommende mor er gået all in og har kun købt blåt og grønt babytøj, da hun satser på, at barnet bliver en dreng.'

'- Jeg ved jo hvor meget det betyder at have en storebror, siger Amanda Sisse.'

Om det blev en dreng kunne man se i går på Kanal 4. Jeg så det ikke, er der nogle af jer andre der gjorde?

mandag den 7. februar 2011

Piger verses drenge

Det er en meget interessant snak, den her med drenge eller piger. Og vi er uenige, kan du læse i kommentarfeltet. Det synes jeg er fint, jeg er vild med debat. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at grine lidt, da jeg netop læste det her i Amerikansk Vogue, hvor der er et stort interview med Victoria Beckham:


Det var så inden hun offentliggjorde, at de ventede en pige.

søndag den 6. februar 2011

Hørt et sted på Amager

Kasper: 'Hey moaaar, vil du ha' en af mine frosne ærter?'
Mig: 'Njaaarj tak, jeg springer lige over.'
Kasper: 'Hey mooar, vil du lugte til min numse'
Mig: 'Jeg tror også jeg springer over på den.'

Det skorter ikke på de fede tilbud her til aften.

lørdag den 5. februar 2011

It's a girl!

Skal vi vædde med, at hvis de havde haft tre piger i forvejen, så ville hun ALDRIG ha sagt det samme hvis det blev en dreng.

Piger fuldender lykken. Åbenbart.

torsdag den 3. februar 2011

Håndvask


Hvis det her ikke bare et den smarteste idé, så ved jeg ikke. Vi ved allesammen at skamlen fra Ikea ikke altid er nok. Men så sad der er snu mor i USA og opfandt dette andenæb (ser det ord iøvrigt ikke utroligt dumt ud?)

Næbbet sættes fast på vandhanen og 1-2-3, de kan selv vaske hænder uden at man må stå med 20 kg i den ene hånd og jonglere med håndsæbe i den anden.

Du køber den her. Hvor der også er flere billeder af den.

Rap!

Award rimer på Lord

..og som en anden Lord Fuhrmann har jeg modtaget en award og pænt stillet den op på kaminhylden. Jeg glemte bare lige, at det ikke er nok at være helt vildt cool, sådan bare ved 'at være', man skal også huske at GØRE noget. Og jeg har endda fået den af en vistnok-kan-jeg-se-krea-blogger og det i sig selv er skægt, når man tænker over hvor lidt krea jeg udviser her på bloggen.

Otte ting. Det er det der skal fortælles om. Igen. Men har jeg ikke snart vendt vrangen ud på mig selv, så der ligesom ikke er otte ting I ikke ved?

Altså hvilke otte ting er interessante? Jeg tyvstjæler Marens koncept med at lade jer bestemme, hvilke otte ting I gerne vil vide om mig. Dødsmart. Så slipper jeg for at tænke.

Bring 'em on!!