søndag den 28. februar 2010

Miss Whoopass

Hvis du så fire formbrød pakket ind i et par yogabukser ude på Amager Fælled i dag. Så var det mig. Jeg var nemlig ude at løbe. Sådan rigtigt. Med løbesko. Og Nike og Just Do It malet ud over hele mit fjæs.

I går stod jeg nemlig og tudede ned i min røv, fordi jeg ikke kan passe en skid af mit tøj og ligner lort i det jeg kan passe. En rigtig gang kvindejammer, det var hvad det var. Og Thure gad selvsagt ikke høre mere bavl om deller og rynker og grå hår. 'Så løb dog kvinde', sagde manden. Og beordrede mig ud i en time. Uanset om jeg løb eller gik eller kravlede, så måtte jeg ikke ringe på dørklokken med min klynkende finger før efter 60 min. Run Forrest, Run.

Ved I hvor langt jeg løb? 7 km. 7!!!!!!! Er du da sunshine. Jeg anede ikke at jeg kunne. Og da slet ikke at jeg kunne løbe uden at min tunge lignede den røde løber. Nuvel, jeg gik et par gange, og stærkt løb jeg ikke.

Men jeg løb.

fredag den 26. februar 2010

Halløjsuppe

Kan I se jeg prøver at være sjov. I min UTROLIG sjove overskrift. Og aflede opmærksomheden på mit fravær? Ligesom moren, der hentede sit barn et minut i lukketid, som kaster frugtstænger og gode undskyldninger i kæften på det måbende barn.

Nå. Cut the crap. Jeg har fandme været væk for længe. Og der holder en vognpark af undskydninger i kø. Ingen af dem duer, for jeg kunne bare have sat mig ned. Og skrevet. I stedet for at stå med min forfatterkappe ved havet og stirre og tænke grundigt over livet.

Men der HAR været dingen und sachen som lå som små humpler, der syntes alt for store at skulle klatre over inden jeg kunne komme til tasterne. Jeg gider ikke gå i detaljer, men afslut selv sætningen: 'Jamen jeg kunne ikke blogge fordi.......'

På den gode side har jeg dig siden sidst været i biffen to gange. TO!!! Været ude at spise - uden børn, uden afbrydelser. Jeg har læst to sider i bogen Priapus - den vender jeg tilbage til. Jeg har været i Ikea og købt et tæppe og jeg har for første gang i en måned ryddet op på mit skrivebord. Det var sgu hvidt. Det havde jeg helt glemt.
Kasper har siden sidst lært at sige 'herrekoldt', han har skidt på toilettet een gang med lovning om tre vingummier, og Jeppe kan trille rundt som en cirkushest, mens han siger 'mmmmbbuuuuu.' Kom ikke og sig, der ikke sker noget her på Lorteøen.

Nåjo, så gjorde Thure mig lige opmærksom på, at han forresten ikke tager på ekspedition før 2012. Nåmmen fedt nok, så kan jeg gå i TO år og skide grønne grise over om han bliver ædt af den afskyelige snemand eller nogle sindsyge Nordpolstyper med direkte kontakt til Nordlyset.

Fuck. Nu er klokken 23.11, og selvom jeg må sove ligeså længe som en teenager i morgen, så skal jeg altså i seng.

Roger over.

mandag den 22. februar 2010

Når man mangler ord


Så kan man altid klæde en af sine børn ud.

Se ham lige, dukkebarnet. I mors russiske pelshue. Ja jeg smiler.

søndag den 21. februar 2010

Livslussing

Jeg beklager radiotavsheden her på bloggen, men i torsdags fik vi en kindhest af de store. Fra det der liv.

Thure mistede en af sine gode venner. Thomas hed han og blev kun 39 år. Han døde af et hjertestop mens han sov. Så det er så sørgeligt som det overhovedet kan blive. En af den slags oplevelser som er ubærlige.

Men midt i alt det, der gør så ondt, har jeg også set en side af Thure som er så fin. Han har midt i sin egen sorg fundet energi til at skrive et rørende mindeord til Thomas på sin blog, og han har støttet venner og ringet rundt til andre venner og bekendte og givet dem besked og trøstet dem, mens de fik den besked, som man ikke kan fatte.

Og hvorfor deler jeg noget så privat med jer?

Fordi man jo i dén grad bliver mindet om at man er i live. At man skal huske på alle de små bitte bitte ting, som er med til at få hjulet til at køre rundt. Det er jo en kliché at noget så fuldstændigt hæsligt skal ske før man kommer helt derud, hvor afgrunden ligger for enden af tåspidserne. Men. Det er eddermame værd at bide mærke i, hvilke kræfter der er her i livet. Og hvordan vi vil bruge dem.

Thomas efterlader en datter på 5 år og tanken om det gør det dobbelt så ubærligt. Jeg har ikke været mindre irriteret over Kaspers snakken og råben og skrigen i disse dage. Men jeg har fandme godt nok haft en enormt taknemmelighed over at vi alle fire herhjemme på lorteøen er i live. At vi har hinanden. At vi findes. At vi støtter hinanden. At vi råber røv, når noget er træls. At vi krammer når noget er dejligt.

Så husk det nu. Det liv du lever.

(og p.s, jeg kan som sådan ikke anbefale, at man i affekt kommer til at ville have pandehår og derfor griber en børnesaks og går i krig. Og dog. Jeg ser simpelthen så dum ud, og griner hver gang jeg ser mig i spejlet. Midt i alt det der ikke er til at grine af).

onsdag den 17. februar 2010

Stilhed

Jeg satte mig ned for at skrive. Men. Det er min sidste aften alene hjemme med Jeppe, og den stilhed skal nydes.

Og fordi jeg havde besluttet mig for at blogge, men nu alligevel ikke skriver mit indlæg, så er det lidt som at pjække. Og pjæk er sjovt.

Så pjæk-pjæk til jer.

mandag den 15. februar 2010

Morsangen # 2 - stadig forbudt for børn

Så er der nyt fra slummy mommys corner. Jeg aner ikke hvorfor det lige blev den sang, men jeg må ha noget med det der wheepeedy-wheepeedy-whap-musik. Nogen super rapper bliver jeg aldrig, så du skal den ondelyneme holde tungen lige i munden. Jeg anbafaler ikke at man drikker Asti inden.

Men here goes. Skru op for Jooks og syng med og syng særlig højt under 'frihed'. Kan evt. råbes.

..og undskyld Julia fordi jeg smadrer Johans så fantastiske sangtekst.




Jeg er et stilikon, ligner da en million
Jep jeg er supermor, og så er jeg fremme i skoen
Når mine børn de råber og min mand er på et sidespor
Får jeg nok af dem og sætter mig ned og glor
Jeg sipper Asti vin og sætter ild en af mine
sidste stænger nikotin og lukker luksuslivet ind
mand! tag nu børnene ud for at finde en
lejlighed hvor I kan sove mange nætter en for en
nu er så jeg alene behøver da mit diadem
nattens dronning combi af super mor en lækker en
Ja jeg er virkelig fin burde hedde 'åh så fin'
Børnene de taber hovedet når de hør mig sig'

jeg vil ik ha en undermåler
der står og skråler
om sin lorteble
og jeg vil ik ha nogle babyrøve
på mit high street tøj
det er bare så uncool (nejnejnej)
og jeg vil ik høre noget om legetøj
eller åh papegøje
og din gule bus
og jeg vil ik ha din tegning nej
selvom den er til mig
jeg vil ha luksus og fred så når jeg ser jer siger jeg
nej nej nej nej nej
så når jeg ser jer siger jeg
nej nej nej nej nej
så når jeg ser jer siger jeg
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed

jeg vil ha noget frihed - siger jeg til mig selv
mens jeg passerer min familie der går triste hjem
til deres nye lejlighed hvor de nu skal bo
det hjalp ik at de allesammen stod og lo
i deres overtøj hjælper ik noget her
når mor har skiftet låsen og de ik har en nøgle
og hvis de prøvede at komme ind var hendes svar
er i for dum' til at se forskel på mor og far
jeg skal ha noget frihed jeg siger det som det er
intet skjult intet glemt det er sådan det er
lige præcis dét jeg har fortjent
en lejlighed i midtbyen ja så er den hjemme
så jeg siger det til dem og jeg svarer igen
har en betingelse hvis jeg skal se jer i mit hjem
jeg synes ik der bliver kælet nok for mig i dag
så jeg fik dem til at lave sig om og jeg fik hvad jeg vil ha!

jeg vil ik ha en undermåler
der står og skråler
om sin lorteble
og jeg vil ik ha nogle babyrøve
på mit high street tøj
det er bare så uncool (nejnejnej)
og jeg vil ik høre noget om legetøj
eller åh papegøje
og din gule bus
og jeg vil ik ha din tegning nej
selvom den er til mig
jeg vil ha luksus og fred så når jeg ser jer siger jeg
nej nej nej nej nej
så når jeg ser jer siger jeg
nej nej nej nej nej
så når jeg ser jer siger jeg
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed

Rigtige røvguitarer kan ej købes for guld

Man ved man har fået en rigtig ven, når man kl. 00.15 får en sms, hvor der står pygmæpik. Og hvor lyden af pygmæpik-sms starter en kædereaktion. Først vækker den moren, som kommer til at puffe til faren fordi hun griner. Faren vågner og spørger søvndrukkent, dog pr. refleks, om han skal lave noget mælk, men siger det så højt at babyen vågner, og hyler. Så man må give babyen mad for at den holder op med at græde. Over en pygmæpik.

Det er da sjovt.

Respekt!

'Jeg er en energibombe på 15 med fut i, så pas på jeg ikke sprænger.' Sådan står der under profilen på 15-årige Nicklas' blog.

Udover at tærske godt rundt i de forskellige mor-blogs, så elsker jeg en del modeblogs også. Mange af dem rappoterer fra Modeugen, og jeg læste om Nicklas på en af dem. Tjekkede hans blog ud, og så tilfældigvis et indslag om ham på DR i går.

Han er fandme cool ham Nicklas. Han skriver nemlig om det han synes. Også selvom Uffe Buchard, modekongen over dem alle, fortæller om faren ved modebloggere, at de skriver hvad de synes i stedet for at forholde sig faktuelt omkring faget mode. Men det er Nicklas ligeglad med. Han skriver stadig hvad han synes.

Og når man kun er 15 år (undskyld Nicklas, det er kun fordi jeg er gammel, at jeg kan skrive det) har grydefrits og hornbrille og sidder front-row til modeugen, så kan jeg kun blive fan.

...og god musik smag har han også.

søndag den 14. februar 2010

Vinder af Give Away

Thure har valgt. Han åbnede kuverten og 'ritschj', tallet 18 tittede frem.

18 fordi det er det antal kapitler hans niece Emma har skrevet på sin kærlighedsroman, 'Love it'. Hun er 15. Og vild med kærlighed. Som man er, når man er 15, og ikke har rynker og hængerøv.

Never the less, nummer 18 er MARIE. Tillykke til dig Marie, send mig en mail til annamette.fuhrmann@gmail.com, så skipper jeg den videre til Anja.

.......og så var det jo lige. At jeg slet slet ikke kan holde ud, at der går så mange af jer rundt og skal føde uden at blive hjulpet i hoved og r**, så selvom der ikke er free bee til alle, så giver Anja 20% på alle sine kurser, til jer der har medvirket i konkurrencen.

Og som hun siger, hende Anja: 'skidtet virker sgu', og dét ville jeg fandme gerne ha' kunnet sige efter min lynfødsel. Lyn som i, åbne sig 10 cm på en time. Det kan jeg som sådan ikke anbefale 1. juledag, så gi'mig hellere tømmermændene efter 48 snaps.

Al mulig held og lykke og tryllestave, der kan trylle smerten væk, og søde jordemødre, og mænd, der henter klude, og er søde, og ikke hepper (!), og et åndedræt, der forhåbentligt vil være jeres bedste ven under hele turen.

Og fordi jeg er så nysgerrig, så skriv lige til mig og fortæl om det hele, når I engang er ude på anden side med jeres marcipangris.


Landet

1 Croissant
1 Latte
1 Glas varm Asti
1 Håb om at der var mere
2 Stk. Snickers tærte (Glutenfri, but still...men var nød til at trøstespise på forhånd, når nu SAS ringede og sagde: vi må desværre meddele.....).
10 chips
150 ml. mælk til Jewer

...og så landede de. På jorden.

Faren er ovre.

Thank God, at jeg fik børn.

Højt af flyve

Lige nu sidder Kasper højt oppe over skyerne. Med Thure. Og er helt sikkert ved at flække af grin. Hans mor sidder derimod solidt plantet på jorden og måtte bunde et glas varm Asti, for ligesom at kunne holde nerverne i ro. Varm Asti fordi det var gårsdagens rester. Ja så desperat var jeg, men syntes alligevel at snaps ville være en smule for slutty, når klokken endnu ikke har slået 10.00. Og jeg trods alt har en baby i huset. Og at vi har fastelavn i opgangen, og at nogen muligvis kommer og skal låne noget reb til at hænge tønden op med. For selvom jeg tror, at de tror jeg er helt normal, så ville alt lejlighedens rod og mig der lugter af snaps give det helt forkerte billede.

Nå. Et sidespring. Eller var det overspring. For ikke at tænke for meget?

Jeg skal prøve alt hvad jeg kan for at være tapper i de næste 45 min. og ikke tænke tanker som, at flyet går midt over, eller at de flyver ind i klump ænder på vildfart. Eller at piloten er en eller anden fucked-up Cimber pilot, der lige har drukket en morgen-bajer før han satte sig ved roret. Jeg skal prøve at tænke på, at det her bare er en ud af mange mange mange gange, hvor jeg helt sikkert vil sidde med hjertet oppe i halsen i Asti-drop for at kunne klare mor-mosten.

Oh my god, hvorfor fik jeg børn?

ps. jeg vender tilbage med vinderen af den Smertefrie Fødsel, men lige nu har jeg lige nogle fly jeg skal holde øje med fra min stjernekikkert

fredag den 12. februar 2010

Hørt på Mc Donalds

Kasper ved bordet i restauranten (hvor der er temmelig mange mennesker): 'Moooar, nu kommer der en lort ud af min numse. Den lugter ikke af noget særligt. Den er sort og også lidt brun.'

Det er da en Happy Meal der er til at få øje på.


Mød Jeppe

I går sov Jeppe fra 9.00-10.03. Og igen fra 13.00-13.40. Så var det bal forbi.

Og det er jo ikke fordi han er typen man stikker en bog eller kan lokke til at se Peter Pedal, mens jeg lige nupper et bad eller en stang frisk luft for mig selv. Nej, han skal være med. Hele tiden. Overalt. Selvfølgelig. Han er jo en baby. Eller hvad? Jeg begynder at tvivle. For han passer sgu ikke rigtigt ind i bøgerne. Der står der nemlig at babyer godt kan sove en to-tre timer til middag, igen om eftermiddagen for ikke at nævne deres morgenlur. Men ikke Jeppe. Nejnej.

Han bider i tandbørster, bimler med klokker, kigger nysgerrigt, når der er nyheder i fjernsynet, brummer, og leger med sin tiger, og siger: 'hææææ-hæææ' dagen lang. Med et kæmpe smil. Også når han bliver puttet. Så leger han dyneleg, som går ud på at dynen angriber ham, så han kan ligge og sprælle og vifte med arme og ben indtil nogen (mig) hiver den af ham, hvorefter han hviner højt af fryd og griner. Så kigger han nysgerrigt på mig, som om han vil spørge om vi skal lege den leg igen.

Sådan er mine dage. Det er som at have fået en bums. Stor og rød og glad sidder den på min arm og glimter. Og så er det bare jeg spørger: hvor lagde jeg baby-clerasilen?

torsdag den 11. februar 2010

Kalder-kalder alle gravide

Jeg går Lars Larsen i bedene og har et godt tilbud til dig. Eller rettere, det har søde Anja med de smertefrie fødsler. Efter gårsdagens indlæg skrev hu en mail til mig, og se bare hvad der kan blive dit:

Vinderen af denne give away, får en friplads på en af Anjas én dags kurser inkl. fuld forplejning. Oveni hatten et træningsprogram og lydfiler til iPod'en, så træningen kan klares derhjemme.
Derudover smider hun en 1:1 konsultation i puljen, så du kan spørge om hvad som helst, der skulle falde dig ind.

Hele pakken garanterer, at dig som gravid er toptrænet til fødslen, og ikke i tvivl om hvad du skal gøre under fødslen.....altså man kunne jo få den tanke, at man var ved at dø, og så er det jo svært rart at blive mindet om, at det altså ikke er det man skal forberede sig på.

Så. Læg en kommentar inden lørdag kl. 21.00. Og Thure trækker lod. Hvis du ikke selv er gravid, men kender en, så bed hende om at smutte forbi bloggen, så der er flere til mølle.

Jeg kan SÅ meget anbefale Anja, der som bonus er sjov. Jo det er hun. Og hvis der er noget en fødsel bør være så er det sjov. Go for it!

Kurset foregår i København og du kan læse mere om det her.






tirsdag den 9. februar 2010

Fødsel uden smerte

....jaja, I er så pisseseje på kung-fu måden, prøv en ve, siger jeg bare..


Da jeg fik min første ve med Kasper natten til 1. juledag, råbte jeg til Thure at han skulle hente min yogamåtte. Jeg havde nemlig gået til Bevidst Fødsel og vidste nok et og andet om åndedræt og smerte og var aldeles klar på en åndelig fødsel af slagsen. Og yogaøvelser, dem skulle jeg jo bruge for at komme smerten i møde, være ét med mit ufødte barn og arbejde med veerne gennem positive affirmationer. Min krop er tryg mens jeg føder, rend mig i røven.

For havde nogen fortalt mig, hvor fysisk krævende det var, og hvor fucking pikke ondt det gjorde, så tror jeg nok lige, at jeg havde gået til Ninja, og smadret mig selv over fingrene med min Nunchaku adskillige gange mens jeg kastede mig ud fra hustage og landede på mine knæskaller. Sådan bare for at blive smerten bevidst. For dét der, det var sgu da ikke for hvide mennesker.

Inden fødslen havde jeg lyttet på min veninders fødselshistorier med ører så store som engelske the-kopper. De sagde nogenlunde allesammen det her: 'jamen det gør da ondt, men altså, man glemmer det jo hurtigt igen'. Ondt? Er du da sunshine? Det føles jo som at få savet benet af med en sløv murerske, og det er som sådan ikke noget jeg i hvert fald glemmer.

Men. Enough about the pain, for du er med garanti 100 gange sejere end mig til det med smerte. Hvis ikke du er, så skal du skynde dig at ringe til Anja. Hun er et levende bevis på, at man kan føde uden smerte. Første gang rev hun knagerækken ud af væggen af smerte, anden gang stod hun fanden fiseme og kiggede på Angulus sandaler to timer før fødslen. Og nu vil hun gøre alt for at hjælpe andre gravide til en god fødsel. Havde jeg haft den mulighed 2. gang og ikke ligesom haft et muteret haleben, så havde jeg hoppet på den vogn. Og det var med det vuns.

Gør det med det samme og gør det inden du smadrer en eller anden jordemoder med en lattergasflaske. I highly recommend.



søndag den 7. februar 2010

Glæden ved at bo med mænd # 2

Er fordi de ikke er for fine til lige at smide kranksættet i opvaskeren.

Et sted på Amager kl. 5.30

Baby-Mac

Mors Mac



Når ingen er oppe og ens baby vil holde fest, så er der jo ikke andet for end at gribe hver sin Mac og surfe efter festkostumer.

Hold på hat og briller.

lørdag den 6. februar 2010

Et kunststykke

Det er lige lykkedes mig at vikle en sovende Jeppe ud af autostolen og nænsomt, men i raketfart lagt ham over i sin seng. UDEN at han vågnede. Aldrig set ske før. Aldrig.

Jeg er svært stolt. Og jeg griner i skægget. Hehehehe, der fik jeg dig.

torsdag den 4. februar 2010

Redning


Når alt andet er afprøvet. Og ikke virker. Når hoppeture, gyngeture, kildeture, vuggeture, krammeture, og kysseture kan skrottes. Og når hverken mælk, pæremos, at slikke på mors kind og hive i håret er noget man (Jeppe) ligesom gider bruge sin kostbare tid på, så er det godt at der er Baby-Ramasjang.

40 graders kulørt vask og så kører det.

På den tid, de viser den med bluserne, så kan man faktisk godt nå en god bid af Eurowoman. Hvis det skulle være det.

mandag den 1. februar 2010

Red Eyes And Tears

Jeg har før talt om den personlighedsspaltning man kan lide af, når man ikke har sovet igennem i fire år. Den hvor man godt kan forestille sig, at man er en anden, og har et andet liv. Altså uden at man skal have medicin for det.

Og fordi der er gået musik og fis i den her på bloggen, så er det tid til endnu et nummer, som er et af mine yndlingsnumre, for med det som underlægning er det utroligt svært at høre, når ens barn plager efter mere af det og mere af det og mere af det.



Læs med her, mens du lytter

tryk på play, og læs.

Du hører barn råbe efter sin sut og sin dyne og kager for 10. gang den eftermiddag.

Baby klynker fordi det ikke kan rulle fra ryg til mave.

Mand kommer ind af døren, er syg og må lægge sig.

Du står nu med to børn. Alene.

Du skal have lavet aftensmad, men den kylling du skal stege er for gammel. I har kun ris.

Manden har taget sin temperatur. 39.5.

Du har nu tre børn.

Fuck. Det er sgu da også for meget at der ikke kommer en og laver den mad.

Det sner helt vildt og dine støvler er våde og ungerne hyler om kap.

Men du skal afsted. I Netto. Du gider ikke. Men du skal. Ingen kære mor. Ahmen, hvorfor købte jeg ikke også en ekstra pakke kylling og hvorfor h....... ligger der ikke en frysepizza, når nu du har brug for det? Why oh why.

Mens du tager tøjet på bander du ud mellem tænderne.

Du savner lys og lidt mindre røv kunne også gøre det. I det hele taget kunne være ret rart med en ferie. Alene.

Du kører.

Kan du mærke det? Du sidder på en mortorcykel. det er varmt. Du har dine lækreste solbriller på og er så pisseligeglad. Mommy's on wheel og de kan eddersparkeme rende dig et vist sted. Allesammen. For de næste minutter kører du på en landevej og du må køre så stærkt du vil. Her er der ingen fartbegrænsninger. Kun lækre politibetjente, som vinker til dig fra sidelinien. Bøde? Hende? Nej, hun er alt alt for cool.

(her indsætter du dagdrøm)

...kan du mærke, hvor fedt du får det? Kan du mærke hvor ligeglad du er? Kan du mærke HVOR lidt du vil rende huset rundt efter den gule sut? Og bamsen. Og hvor lidt du gider skifte de bleer?

.......sus lidt videre....

Når du når til 3.32 i nummeret så er du hjemme. Fuld af overskud kommer du ind af døren med et: Så er jeg hjemme!! Din mand, som lige er vågnet fra sin feberdøs spørger hvor du har været. Bare i Netto min skat. Bare i Netto. (og så gnækker du)

Og kysser dine børn.

Little red riding redstocking

Jeg er siden i lørdags blevet rødstrømpe. Bare så I ved det. På den fede måde. På 2010 måden.