tirsdag den 29. juni 2010

mandag den 28. juni 2010

Have a break - have a kit-kat

Hej! Blev baby-lammet. Som i: meget meget lidt søvn, meget meget tidligt oppe. To børn at tage mig af, indsæt selv andet tidsrelateret røveri. Som i: please anyone, lad mig sove. Bare lidt. Bare lige lidt. Please.

Den snedige læser kan se, at det er en uge siden der sidst lå noget på bloggen, og det holder da ikke. Begyndte også at få mails forskellige steder fra, om jeg var gået under jorden, sådan, Ikke-uden-min-datter-agtigt. Det er jeg ikke. Er bare i Jylland, hvor der er fire hænder, en stak ugeblade, og en stor seng. Og her har jeg tænkt mig at blive til jeg igen kan se ud af øjnene. Og ikke er så træt mere.

Det var ligesom nået dertil, hvor Thure kunne tage begge unger nok så meget, uden at det hjalp, mens jeg gik i den velkendte barselsring og blev mere og mere rasende af underskud. Alle ved, at det er her man begynder at ligge i kaffe-choko-drop, og junker sig gennem dagen, inden øjnene på en måde stikker ud som to blodsprængte kugler og man råber af en karklud, som falder ned. En karklud. Næsten ligeså dumt at råbe af, som de hjemløse. De kan jo ikke gøre for det.

Næ, nu er jeg i Jylland, indtil jeg kan komme tilbage i min Iron-mom dragt, og hvor mit hår kun er uglet fordi jeg har sovet for meget. Og ikke for lidt.

Og altså. For the record. Det er kun tre dage.

mandag den 21. juni 2010

Gæsteblogger Anette Kristine Poulsen:Beauty Space

I sidste uge skrev jeg til Anette The Beauty Blogger, hvad fanden man skulle gøre for at undgå at ligne et havereret fly. Kan du ikke gæsteblogge lidt, fortsatte jeg, og seså. Her disker damen op med gode lækkerheds-lækkerier. Lige noget for en slummy mom som mig. Og måske også dig.

Så here we go. Give a warm welcome til Anette Kristine Poulsen.


Smækker hud på få minutter

At gæsteblogge på Fuhrmann For Dig er ikke bare en ære, men også ekstra fedt, fordi jeg får lov til at dele min yndlingsopskrift med pi…trætte mødre (Annamettes ord), som gerne vil have lækre løsninger i en fart. Så damer – forbered jer på en quickie.

# Det skal være fedt

Som det andre får øje på allerførst, er huden dit største visitkort. Hvorfor ikke bruge den til at give andre lyst til at træde et skridt nærmere, og ikke mindst få dig selv til at føle dig godt hjemme. Børns hud er det smukkeste, der findes og for at nærme dig den rene, fuldfede og altid mætte hud, skal du – dagligt – at smøre den indefra med omega 3, 6 og 9 fedtsyrer via kosten eller som kosttilskud. Kast dig generelt over gode olier som eksempelvis hørfrø-, fiske-, eller hjulkrone-olie.

# Renseri

At rense hud svarer til at børste tænder, og det er klamt at lade være. Det tager to sekunder at bruge en (mild) renseskum, der hurtigt kan fjernes med vand. Og kan du ikke overskue at gøre det to gange om dagen, så hold dig til om aftenen.

# Fedt, fugt og beskyttelse

Når din hud er renset og stadig en smule fugtig, vil et ultratyndt lag planteolie gøre mættende underværker. Find den, der passer bedst til din hud og pengepung. Blandt mine favoritter topper Jurliques Balancing Facial Oil, Rudolphs Acai Facial Oil og Dr. Hauschkas ansigtsolie. Afslut med solbeskyttelse og glem det aldrig, aldrig, aldrig. For uanset om du er 25, 35 eller 45, har jeg endnu ikke mødt nogen, der jubler over spættede solpletter. Bryder du dig ikke om olie i ansigtet, er ansigtscremen fra Embryolisse noget af det bedste, der findes – og netop landet i Danmark til 199 kr.

# Finish

Hvis du virkelig vil gi’ den gas, så lav opløftende akupressur-tryk rundt om øjnene ved at duppe creme på fingerspidserne og lave små kort tryk på brynsbenet og hele vejen rundt ned om øjet. Og afslutter du med et par generøse strøg mineralpudder hen over kinder og pande, vil din overskudskonto stige med flere hundrede procent.


torsdag den 17. juni 2010

The Pleasure

Når folk skriver ting på deres blog som: Solen skinnede på terrassen, fuglene pippede og stemning var på plads. I dette tilfælde røg proppen af en Piper-Heidsieck Brut, og med ét blev dagligdagstrummerum til feel good mummelum. Så må jeg lægge mig til at dø af grin.

Især når de også tager på fancy vinsmagning, går med butterfly og machetknapper. Blogger om det næste Rolex de skal investere i og hvilke fede hoteller de lige har haft tid til at besøge. I New York altså.

For hvornår fanden var det lige vi skulle få tid til at lede efter et Rolex ur, eller kan få fri fra ungerne for at komme til vinsmagning? Vi er jo ikke engang færdige med at tørre bordene af kl. 21, og hvornår var det vi kunne passe de pæneste jeans vi har i skabet? For tre år siden. Og kan man gå til vinsmagning i et par joggere? Nej.

Lyder jeg bitter? Er jeg misundelig? Egentligt ikke.

For manden bag bloggen, Hr. Klingenberg, ham med butterflyen, blogger om ting som vi andre kunne lære lidt af, nemlig PLAESURE....se jeg kan ikke engang stave til det. Ikke fordi jeg gider at tage på vinbar, og den slags. Men fordi mit spejlbillede alt alt for ofte er i en gammel slidt top, håret i en knold og med røven i vejret for at lede efter mine fritimer.

Men helt ærlig, kunne fannerme godt pimpe hverdagen noget mere. Prøv fx. lige at se mig stå i en cocktailkjole en eftermiddag Thure kommer hjem og sige: værsgo' skat, for you my darling. Jeg er 100 på, at han ville tørre bordene af OG putte begge unger. Især, hvis jeg, mens han putter, laver en Julia Roberts = bar røv og slips, i ventende position med de høje stiletter på bordet. Nårhja, tag dén tirsdag aften. Og onsdag med for så skal vi nemlig herhen.

Kort af det lange, Mr. Pleasure-blogger's og mit liv ligger uendeligt langt fra hinanden, men nogle gange kan jeg virkelig godt li' at se, hvordan en Mojito kan se ud i det virkelige liv. Og hvor jeg skal invitere Thure med hen, mens mormor passer unger. Eller købe den urrem, som James Bond har. Ja det troede du nok ikke kunne være nødvendigt i en mor garderobe, men der kan du tro om.


Nå, hvor lagde jeg mit diadem?



tirsdag den 15. juni 2010

Man ved man er træt når....

følgende samtale finder sted:

Thure: Kører du ikke op på tanken?
Mig: Efter hvad?
Thure: En dåsecola og én... nej to franske hot-dogs
Mig: Gu' gider jeg røv
Thure: Åååårh kom nu
Mig: Gider ikke
Thure: Please
Mig: Glem det, franske hot-dogs er klamme
Thure: Okay du gider aldrig
Mig: Nej
Mig: ........mmmm, okay jeg gør det, hvis du tømmer opvasker, fylder den, sætter på plads OG tørrer bordene af. (noget mænd ikke tror man behøver når nu de har lavet alt det andet).
Thure: Top!
Mig: Jeg køber magasiner så, og du betaler.
Thure: Okay, hvis jeg skal betale, så tørrer jeg ikke bordene af.
Mig: Hvad?
Thure: Ja, det gider jeg ikke så. Der er herremeget opvask.
Mig: Okay, hvem har lavet al maden i dag?
Thure: Det blev lavet i går
Mig: Nårhja men alligevel
Thure: Jeg har vasket tøj
Mig: Ja men du lægger det fucking aldrig på plads
Thure: Nej
Mig: Goodbye, jeg kører nu.

Senere oppe på tanken kunne man så se mig blive kigget på, på den sære måde, da jeg ber om TO franske hot dogs. 'Med det der, hvad hedder det, øhm, franske almindelig dressing', kunne man så også høre mig sige, så alle ville kunne forstå at det ikke var til mig, for jeg har SLET ikke forstand på franske hot dogs. Pfft. Som om.

fredag den 11. juni 2010

Der røg den plads

I bogstaveligste forstand. Det viste sig nemlig at Jeppes nye dagplejemor er ryger. Hvad fanden sker der for det?

Stram rygelov alle vegne, undtagen hos børnene. 'Jamen det er jo hendes private hjem', sagde damen fra pladsanvisningen. 'Og hun ryger ikke når børnene er der, først når de er taget hjem'. 'Og hun lufter godt ud'. Fedt nok. Så kan en type, der ryger 20 grønne Cecil fra 16-23 sagtens godkendes. Flot.

Er det bare mig der er sippet eller hvad fuck har de gang i med den dagplejelov? Vi andre kan sgu da ikke engang slå en fis uden at den skal være økologisk. Parabener mig her, hormonforstyrrende mig der. Reklamer fra Kræftens Bekæmpelse med børn, der er solskoldet og 'når først skaden er sket'. Og farver du håret eller går med mascara, når du er gravid får du børn med fire ben ud af det ene øje.

Men smøger. Arh hva'faen, det går vel nok. Bare man lufter ud.

Det er sgu da gak.

En duft af frihed

Det er, når man flytter begge unger ind på samme værelse og derefter erobrer det andet ledige. Kæft mand. Troede aldrig det skulle ske. Men nu kan jeg faktisk læse inden jeg skal sove. Jeg kan gå derind. Og være alene. Uden nogen som helst andre.

Friheden er kun to dage gammel og betyder stadig, at der skal vandres ind og ud om natten, når Jeppe holder al-magt-til-babyerne-demonstrationer i det andet værelse. Men det er en begyndelse. Måske kan vi sove sammen og vågne som almindelige mennesker uden fuger i panden og en krigsstav i hånden, parat til kamp om hvem der har mest ret til at sove.

Men det betyder også at babyland så småt lakker mod enden. Om ikke så lang tid, er det tid til at give slip. Og ligeså meget, som jeg higer efter mere frihed, ligeså svært er det at holde tanken ud. At lille varme Jeppe, som stadig dufter af hundehvalp skal ud i den virkelige verden.
Trumfen på de tanker fik vi nemlig i går, hvor brevet fra pladsanvisningen lå i posten. Jeppe har fået dagplejeplads. Av. Altså der er da ingen andre som skal røre ved min lille mand. Der er da ikke andre, som skal have glæde af hans lille runde fjæs dagen lang, eller gramse på hans fede skinker, høre ham kluk-le, når man trykker ham på maven. Lyder jeg som Gollum? Det er fordi jeg er det. He's MINE. Mine. Mine. Mine.

Hver dag vil jeg stå og skule over hækken ind til dagplejen for at se hvornår jeg skal bryde ind og stjæle ham tilbage. Har altid troet det skulle være så meget nemmere med barn nummer to. Jeg tog fejl.

Alligevel. Så råber jeg: 'bring on the freedom'.

Ræddi go' weekend igå ven. (Sådan siger de der hvor jeg kommer fra. Fra Vejle. Eller: fra Vejle af)

torsdag den 10. juni 2010

Uforklarligheder

Inspireret af Maren om sære mennesker med hatte, så kom jeg i tanker om manden jeg mødte, da jeg arbejdede på Radio 100 i sin tid. For længe længe siden, da Morgenhyrderne hed Andrea, Lars og Lasse.

En dag kommer der en mand ind og spørger efter ledelsen. Der er noget han godt lige vil snakke med dem om. Jeg står tilfældigvis i receptionen og læser i en avis, så han henvender sig til mig. Det drejer sig om at han har mødt George Michael ude på Christiania og de havde haft såååååådan en hyggelig aften. Manden ser hverken nusset ud eller lugter eller har rådne tænder, så jeg tænker 'WTF, George M. På Christiania, hvorfor fanden har vi ikke vidst det??'

Dernæst siger manden så at George Michael efterfølgende har stjålet alle hans numre og tjener penge på hans musik, så derfor vil han gerne bede om at vi ringer til George Michael for at få pengene tilbage til ham. Jeg prøver lidt henkaste at sige at jeg nok ikke liiiiiige tror, at George Michael ligefrem har stjålet hans musik. Altså det er George Michael vi snakker om og han har måske nok heller ikke lige været i Danmark vel.

Men så tager manden tre skridt hen imod mig og spørger om jeg godt ved hvor svært det er at være Messias? Her var det så at jeg dårligt kunne dunke ham oveni hovedet med Jyllands Posten og sige 'tak for besøget du, tillykke med at du har knald i låget'. Jeg var nød til at spille med på præmissen og LOVER herefter at ringe til George Michael med det samme. Jeg får mandens nummer og ringer selvFØLGElig tilbage hurtigst muligt.

Klip til i dag, hvor jeg for et år siden opdagede noget endnu mere sært herude på Lorteøen. Hver dag kører der mange biler forbi vores lejlighed. Og hver eneste dag er der nogle der dytter. Bare ét dyt med hornet. Men de dytter. Allerførst troede jeg, at der hang et eller anden form for dyt-3-gange-skilt på en af altanerne. Men nej.

De dytter stadig....jojo..det gør de. Det er altså rigtigt. Hør selv.

tirsdag den 8. juni 2010

..og gider man

Gider man virkelig.....jeg orker næsten ikke at skrive det. Men gider man at ens Daisy bukser revner? Daisy bukser. Store one-size fuckere af et par Liberty bukser. Som sgu da er så store af alle røve kan være i dem.

Håber eddermame, det var fordi stoffet var blevet tyndslidt uden at jeg havde opdaget det. Ellers. Ellers er jeg da for alvor fucked.

mandag den 7. juni 2010

Jeg spørger bare

Gider man, at man ikke kan finde sin paraply?

Gider man at være sådan en der ikke ejer en regnfrakke, fordi der ikke findes pæne regnfrakker?

Gider man, at ens ældste barn flipper skråt over, at hans vante sæde i 250 S er optaget af en mand med en kontrabas?

Gider man stå kold og gennemblødt og råbe af elevatoren på Islands Brygge st. fordi den LIGE er gået i stykker?

Gider man at skulle gå hjem. Kold og gennemblødt?

Gider man at babyen vågner sekundet at barnevognen ruller ind af døren?

NEJ! GU' FANDEN I HELVEDE GIDER MAN IKKE.

Og hvis der er nogen der kommer med kommentarer om at det jo er dage som denne, hvor man skal hygge sig indendøre med at bage boller og drikke varm kakao, så sletter jeg dem.

Jeg er iøvrigt også for tyk.

Ha en god pisselorte mandag

fredag den 4. juni 2010

Status

Det er fucked up så meget tid to børn tager. Helt ærligt. Det kunne de sgu godt have sagt.

Det er også fucked up så hurtigt det hele går. Kasper er nu typen, der siger 'er du dum i nakken mand' og går med kasket og Nike sko. Når han ikke krammer mig og er min lille søde Kasper så går han forbi Jeppe og siger ting som 'hva' så, din bette lort'.

Jeppe har endelig fået en pløk. En lille bitte en, som klirrer mod skeen. Og med tanden kom de første hjerneceller. Hvis man rækker hænderne frem mod ham og siger 'hvor stor er Jeppe' (jaja, jeg ved godt den er lidt langt ude og slet ikke sjov), så tager han sgu ens hænder og tager dem op over hovedet mens han griner. Siger man 'klappe kage', ja så tager Einstein ens hænder og begynder at klappe. 9 mdr. Kan de det? Åbenbart.

Jeg har glemt alt siden Kasper.

Om lidt får jeg ikke dagpenge mere, om lidt skal Jeppe passes og om lidt kan jeg forhåbentlig stå ved en kaffeautomat i fred, eller stjæle 5 minutter på toilettet med et blad. Medmindre jeg får kolleger, som ligger på gulvet udenfor og kigger ind under sprækken i døren, eller stikker ting ind under, eller spørger om de må komme med for at kigge.

I går da vi sad og spiste aftensmad og snakkede om tiden, så kiggede Thure på mig og grinede højlydt og sagde: 'og næste gang bliver du sgu 37'. Prøv lige at hold kæft ikke. Jeg er altså kun 26. Jeg holder mig bare utroligt dårligt af en 26-årig.

I need botox og en tidsmaskine.

God weekend.

torsdag den 3. juni 2010

Get Carried away

Jajaja, vi skulle jo se den. Var inde i salen til SATC 2 præmiere med min gamle og bedste mødregrupp: Line, Louise og Astrid.

Og jeg siger bare, mine forventninger var høje. Måske var jeg alt for meget træt, men hallo Michael Patrick King, HVOR var der noget action? Gemt i popcornene?

Hele tiden sad jeg på nåle og tænkte: 'Okay NU går det galt', 'ai, dét der MÅ da føre til noget ramasjang'. Men næh, det forblev snakke og samtaler uden de helt store dikkedarer.

Altså hele scenografien er til UG kryds og slange, fuldstændigt for meget, men helt fantastisk at kigge på.

Så jeg GLÆDER mig til 3'eren hvor det hele går amok. Og alle bliver skilt, og Aidan viser at han kan andet med sine hænder end at snitte træstole, og Big får et slagtilfælde, er jo trods alt en gammel mand efterhånden. Og Carrie kommer på barsel og ender med at skulle prøve at leve et liv på dagpenge. Prøv at se hvor mange Manoloer du kan få for det.

Så SATC 2 **** (ud af seks)

Og det er KUN fordi:

1. De har fået flettet Danmark ind i filmen
2. At jeg ikke faldt i søvn.
3. At der er gode oneliners indimellem
4. At alt tøjet er så for meget, at jeg begyndte at tro på at jeg egentligt godt kan gå i Netto i et strutskørt.
5. Der er en meget velkendt scene med Charlotte. Hvis du er mor ved du hvad jeg mener når du ser den.

Jeg kan i stedet anbefale at se Ironman 2. Robert D. Jr - to die for. Og Scarlett Johansson. Hvis man er til damer.

onsdag den 2. juni 2010

Foredrag

I går holdt jeg foredrag med Anna i Pumpehuset. Og det var 'møj' hyggeligt. Som man siger i Jylland. Se selv:


Masser af lækkert snack, serveret af denne mand, hvis visitkort jeg glemte. Men han og maden kan bestilles og det var særligt delikat.


Masser af vin, skænket af Frk. Meldgaard fra Børn i Byen


Masser af sæbebobler

Og lækre damer

tirsdag den 1. juni 2010

Pps.

Jeg synes Thure er sejere end Stig. Man KAN jo ikke være gift med en, der går med kjole og sære hjelme. Vel.

Ps.

Når man har løbet 2 x 45 km, så har man lidt ondt i stængerne, og derfor tog jeg Thure med ud på en lille køretur i går aftes.

Vi skulle lige tanke først, oppe på vores spritnye tankstation. Og dét rygte havde spredt sig i kendiskredsen. For mens Thure sad i bilen iført mine player solbriller og stort ego, og fortalte malende om turens hårde strabadser, på mandemåden, hvor han var ved at vokse ud af sine jeans, ja så kommer ham her kørende. OG parkerer lige ved siden af Lille Røde Peugeot.

.
Stig og mig fik os så lige en lille paralleltanker, mens Hr. Verdens Stærkeste Mand sad i sin lille røde bil.

Og det var alligevel lidt sjovt at se min Mammutmand bag brillen, da Hr. Rockstar stikker pumpen ind i sin motherfucker af en lækker gammel Porche, og med sit overlegne blik i de lyse jeans, læderjakken på den rigtige måde, Guccibæltet og surferhåret står og kigger lidt på os. Som om vi ikke eksisterer naturligvis.

Der blev bare lidt stille i bilen bagefter, da vi triller videre ud af Amager Landevej.

Jeg forsikrede naturligvis om at ingen jo både kan spille bas og løbe på bakker og at jeg selvFØLGElig helst vil have ham, der kan redde mig fra farlige dyr end ham, der spiller harpe, mens jeg er ved at blive flået af et fortidsuhyre.

Mammutmanden

Jeg nakker den mammut og slæber den med hjem til konen

I weekenden, mens jeg sad i solen, legede på legepladsen, fandt biller og smukke blomster med Kasper. Og mens jeg kyssede Jeppe og fik fedtede hænder i ansigtet. Ja så rendte Thure rundt på en bakke i Silkeborg. I to dage. Fandme. Han løb med sin makker Bjørn, som var for træt til at bære sin rygsæk. Derfor havde Thure to rygsække på ryggen.

De løb 45 km om lørdagen og 45 km om søndagen.

Og ved I hvad? De vandt eddersparkeme.

Det er da sexet. Min mand. Nummer 1.