søndag den 22. maj 2011

Gi' mig Doggerbanke tilbage


Meget kan man pimpe. Med lækre damer. Men vejret. Vejret? Hold nu op altså. Det her er da det dummeste jeg længe har set. 'Selv når vejret er dårligt, er udsigten god', lyder det slogan for vejret.dk, som nok er trukket i en automat for en femmer. Altså hvad? Vi taler om vejr ikke? Regn. Sne. Slud. Kulde. Sol. Altså fakta. Ikke en pornofilm. Eller et datingsite.

Så hvorFOR lokke med to unge smukke damer? Det er jo ikke fordi vejret.dk disker op med sol og Sunny Beach, men der er da lagt i ovnen til noget helt andet end kuling i hele det set-up, som iøvrigt snyder noget så grumt. For der er ingen pimpede sole eller regnskyer. Ej brugt en krone på fancy grafik.

Om jeg fatter det.

Men jeg fatter ej heller hvorfor vejrværter absolut skal slæbes med ind over alle mulige indslag. Jamen jeg gider bare ikke se Peter Tanev teste kænguru-stylter eller Cæcilie Hother stå og smalltalke over en Entrecote. Kan de ikke bare fortælle mig hvordan det freaking vejr bliver og så vise et kort and done deal?

Ikke alt det der højtryk, lavtryk, vulkantryk og undertryk. Smarte kjoler fra Malene Birger og vittige bemærkninger om gråvejret. Næh du. Vejrudsigter skal læses op af stive ældre mænd i grå striktrøjer og en brille fra det forrige århundrede og de skal sige ting som: Stiv kuling i Sydlige Utsira, Doggerbanke, Fladen Grund og farvandet vest for Hebriderne.

Det er da noget man kan forstå.

15 kommentarer:

  1. Ja! Og Tyske Bugt, glem ikke Tyske Bugt. Plus HVORFOR skal tv-værter lave kiksede overgange til vejr-værter? Ala "Det var alt fra udland, Tanev, har du også udlandsvejret klar? Tøhø."

    SvarSlet
  2. Kvinder er altså det nye sort.Og der skal jo helst være handling hele tiden, det er det de unge vil ha. Og så er der jo også det med badminton kvinderne, de skal jo næsten være nøgne, jamen det sælger, for ikke at snakke om din slim-fit uniform med vakuum virkning, altså, det sælger jo.
    Hvis folk bliver for kloge er der jo ikke nogen der forstår hvad de siger. Men en kvindekrop, se det er vi mange der kan forstå.
    Noget der pisser mig af er de der konstante, tilbage til vejret-tilbage til studiet, og så tilbage til vejret igen.

    SvarSlet
  3. Jeg forstår mit fædreland mindre og mindre hele tiden..... Der er sgu ikke meget kvindekamp og ligestilling over det der...

    SvarSlet
  4. Og hende til højre ser lidt bange ud synes jeg....

    SvarSlet
  5. JA og AMEN! Vejrværter skal fortælle om vejret. Punktum.
    Men det modsatte er lige så underligt; Når Cecilie Beck slutter 22-nyhederne med at fortælle hvordan vejret bliver i morgen.
    Hvor er fagforeningen i det her? Der er jo nogle faggrænser, der bliver sjoflet på det groveste.

    SvarSlet
  6. Gi mig Voldborg tilbage! Hvis vejret skal pimpes, så skal det da være med en hjemmestrikket sweater - det er noget, jeg kan forstå!

    SvarSlet
  7. Det sniger sig ind alle vegne, det der pimpede vejr. Og det er til at få myrekryb af. Især om sommeren, hvor det jo går helt galt og vejret får forlænget sendetid og stiller deres dødssyge vejrkort op over alt i landet, bare der er den mindste byfest.

    Men det dér. Det er jo helt galt. De ligner jo nogle, der burde sælge is til selvsamme byfest.

    Enig. Giv os Dokkerbanke tilbage. Og Vest for Hebriderne, ikke mindst. Eller bare vejret. På under to minutter – uden Me & My look alikes.

    SvarSlet
  8. Helt enig! Bliver vanvittig rastløs af endeløse vejrudsigter. Vil bare gerne vide om det bliver regn, sol eller frost.

    SvarSlet
  9. Næ, lad os få fiskerinoteringerne og farvandsudsigterne på primetime-tv istedet for at holde dem slavebundet på mellembølgeradioen!

    SvarSlet
  10. Ååååh hvor er jeg dog enig, er nærmest stoppet med morgentv, jeg giiiider ikke se dem, ud over vejret. Acorerne, siger jeg bare. Ja, kan ikke finde det rigtige *c*

    SvarSlet
  11. HØRT! Er meget enig. Jeg savner også "farvandet vest for Hebriderne" stort...

    SvarSlet
  12. Der er kvinder som lokkemad fordi det tilsyneladende er mænd der laver reklamerne og alt mulig andet pis - og de tror at det kun virker hvís der er nøgne bryster alle vegne. Undskyld, men jeg er så pissetræt af at der skal være lummersex alle vegne, der må vel for helvede være andre ting i verden der er interessante???

    SvarSlet
  13. så enig i at vejrværter bør holde sig til at snakke om vejr. HVer gang der er festival eller noget andet sjovt, er vejrpatruljen på plads. Hmn... forstår man hvorfor én kommer til at tænke, at det handler om muligheden for at få gratis adgang mere end det handler om at der falder noget helt særlig festival-regn i Skanderbog, Roskilde eller på Samsø ... Giv mig vejret tilbage. Også Dokker Banke og Vest for Híbriderne. Med eller uden kvinder.

    SvarSlet
  14. HØRT!

    Og det er nok at fortælle, hvordan vejret bliver. Det er nu engang noget mere interessant, end hvordan det har været.

    SvarSlet
  15. anne matthiesen24. maj 2011 kl. 21.03

    Det bruger de da ikke, det slogan? Det er da LØGN? Det er da PINLIGT!

    SvarSlet