onsdag den 25. maj 2011

Bolig Waggasinet

Ved du fx. hvor denne lampe er fra?

Jeg lider af boligitis. Den sygdom, der gør, at man konstant leder efter det rigtige og derfor ender med at bo i lappeløsninger. Den er glimrende, hvis man har for 5 mia. kr. at bruge på nyt boliginterieur hver uge, men knap så god, når man er selvstændig og med svingende indkomst.

Men når man lider af Boligitis, så sker der det, at aldrig så snart har man set en boligreportage før der drømmes om præCIS den lampe, eller præCIS det stykke kunst. Det drømmer man så om og jagter og prøver at finde billigere lige indtil næste måneds boligmagasin er på gaden med en ny fed bolig. Det siger sig selv, at man ender med at bo i et sammensurium af alverdens møbler, som ikke helt ved hvad de skal. Hvordan de skal spille sammen med alt det andet interieur.

Jamen jeg kan bare ikke gøre for det. Jeg skal jo i støttegruppe. Med ligesindede.

Problemet er at jeg inderst i inde godt ved hvad jeg vil have, men det er som regel så dyrt, at det ikke kan lade sig gøre. Og så ruller lavinen: alternativer. Billigere alternativer.

Jeg har fået forbud fra Thure om at kaste mig ud i flere boligprojekter før vi har snakket det m e g e t grundigt igennem. Han er nemlig en lille bitte smule (underdrivelse) træt af huller i væggene fra ting, der var engang, men som ikke mere duer, fordi der kom en bedre idé. Og han er heller aldrig hjemme, hvis jeg flytter om. Hvilket jeg gør når han ikke er hjemme.

Nåmmen. Nu er mit dilemma, at han er til løb. (Igen, vi kan ikke tale om det, okay? - et andet blogindlæg) Og så pusler det. Oh skulle jeg liiiiiige få sat det køkkenskab op eller hvad med et nyt sengetæppe (har fire ganske flotte, men altså det gule ville bare være flottere ik') og skulle jeg male spisebordet og hænge andre gardiner op i stuen og sætte et toiletskab op, og rive det grå ned, som alligevel bare er halvtomt med gamle sutteklude?

Her er det at jeg nærmer mig en fobi. Og må sætte mig ned og lave lister og hvad jeg EGENTligt kan nå på 24 timer udover at arbejde og sove. For jeg skal jo også rydde op og sortere og smide ud og sætte i orden. Hvilket jeg gør med røven, for centeret for oprydning findes bare ikke i min hjerne. Således ligger mine kageopskrifter side om side med mine årsopgørelser.

Ooooooooooooooooooooooooohhhh......

Det paradoksale er at jeg for tiden laver boligreportager. Du kan se dem senere på året. Og de er pivlækre. Nåmmen, når jeg er ude og lave dem, flytter jeg rundt på tingene sammen med fotografen. Og hvad? Der er det pludselig intet problem, whatsoever, at se hvor dét skab skal stå. Og hvordan det hele spiller for at se bedre ud.

Fatter det heller ikke.

Og jeg synes selv jeg har en ganske fin smag og æstetisk sans for hvad der er rigtigt lækkert og personligt. Men kan jeg styre det herhjemme? Nope.

12 kommentarer:

  1. Spot on. Har samme problem- understreget af at afhentende far til legeaftale lettet udbrød da han kom ind: "pyh, i bor næsten mere rodet end os!" Nåmen, tak eller noget; inde i mit hovede bor vi også meget pænere og mere ryddeligt. Og boligmagasinagtigt...

    SvarSlet
  2. To ting: 1. Man kan jo få alt, hvad man ønsker for penge (og tid!), men vi ved jo godt, at sådan ser virkeligheden yderst sjældent ud - altså at man kan købe alt og det der.
    2. Det skal jo også fungere i hverdagen - og kan bare ikke kun være æstetisk og lækkert og hipt.
    Men gud, hvor jeg kender lidelsen Boligitis!

    SvarSlet
  3. Åh, TAK - for at du sætter navn på lidelsen! SÅ ved jeg endelig, hvad jeg fejler. (PS: Hvis der er en ekstra plads i støttegruppen, så er jeg klart kvalificeret til den).

    SvarSlet
  4. det ligner en drop lampe - og det ved jeg fordi jeg lider af de samme symptomer.

    Mit bedste tip er at lave et stort moodboard - så bliver det lidt klarere hvor man vil ende.

    http://rifraf.dk/next-drop-2-xs-pendel.html

    SvarSlet
  5. Der var engang hvor jeg var sådan een der blev spurgt i blade om eens bedste indretnings tip, men mest i Kina eller Grœkenland, jeg har aldrig sådan vœret hot i Danmark:-(
    Nå, men mit standard svar på spørgsmålet om det bedste indretningside er i dag som det altid har vœret: FÅ DIG EN CONTAINER! STIL DEN OP UDE FORAN DIT HUS OG FÅ DEN IKKE AFHENTET FØR DEN ER FULD!

    :-) Tak!
    Mx

    SvarSlet
  6. Boligitis! Simpelthen! Tak! Dejligt at få en diagnose..

    SvarSlet
  7. Mette: HAHA vi bor også totalt rodet, men altså på den lækre måde...tror jeg selv!

    Bettina: Mit problem er så også at det IKKE engang fungerer. Altså loose-loose ;-)

    Else Marie: You're in. Selvfølgelig.

    Sidsel: Åh er du også en af os. Det synes jeg er fantastisk for du er da en dame med afsindig lækker smag. Det er ikke den lampe. Desværre, fik jo næsten åndenød. Men. Den er fra Ranvitas bog elsk dit hjem og jeg har spurgt hende, og hun siger at det vistnok er en gammel fra Holmegaard. Arj mand. Must have.

    Mette: Jamen du ER jo en dame fuld af talenter. Men Kina og Grækenland...for fanden Mette du er fuld af overraskelser. Jeg vil vide mere. HVorfor? Hvem spurgte? Og hvad så når containeren er tom? Så skal hele lortet jo fyldes op igen. Og med hvad? Så har vi jo problemet once again.

    SvarSlet
  8. Ha ha - den lampe kender jeg - der hænger to over mit spisebord. Det er Moser fra Louis Poulsen. Fine er de!
    http://www.louispoulsen.com/da/Product/pendants/moser.aspx

    SvarSlet
  9. Jeg var jo engang hende der, der rejste jorden rundt for BoConcept for at fortœlle butikkerne hvor skabet skulle stå. Altså sådan helt bogstaveligt. Også skulle det osse vœre lidt smart at se på, og nogen gange var der en fest og nogle journalister, det var bare det. Dem i BoConcept ville vidste hellere have haft at jeg skulle sige at man bare skulle købe en ny sofa eller noget andet i BoConcept, men jeg kunne S-I-M-P-E-L-H-E-N ikke få mig selv til det!
    Men det gode ved mit tip er at det bliver aldrig gammeldags, men kan gøre det igen og igen! Og det er jo klart at hvis man vil blive ved med at have fornøjelsen af at shoppe så må man jo smide ud osse! Jeg var engang HELT radikal og smed alt ud jeg synes var bare lidt grimt. Også malede jeg HELE min lejlighed hvid, havde hvide møbler og havde de bedste 2 år af mit liv der! Og nu er der så kommet lidt farver på igen.... meget pink, for Miko er 4 år nu ikk!

    PS: jeg har osse skrevet autografer i Kina, er dog ikke helt sikker på hvorfor....

    SvarSlet
  10. Nønne: you're my man. Fantastisk at du gav mig link. Hurra!!

    Mette: Jamen du bliver bare VED. Autografer i Kina. What? Kan du ikke være vores allesammens Boligitis læge?

    SvarSlet
  11. Bolig ala Mette (når hun ikke arbejder for et børsnoteret selvskab):

    1. Smid alt ud som du ikke har brugt i et år samt alle de ting du ikke vidste at du havde men har fundet nu mens du rydder op....

    2. Hvis du ikke har råd til "den du vil have" så køb den billigste i hvid. Og så sparer du op og behøver ikke at få det dårligt når du smider den anden ud når du nu endeligt har fået skrabet pengene sammen. (Og den hvide SKAL smides ud, det er forbudt at gemme den bag i et skab for så helt at glemme at du har den).

    3. Hvis du køber en anden af en du har i forvejen (aka senge tœpper), så skal du altså smide et af de gamle ud... mindst!

    4. Køb den lœkreste version af de ting du bruger mest! Aldrig mere 3 (grimme) opvaske børster for xxkr i Netto igen! Køb luxus udgaven i Illums, du elsker den hver dag! Det samme gœlder koste, vasketøjskurve, vandkander, knager, skralde spande, håndsœbe og hvad man nu lige skal se på og røre ved hele tiden!

    5. Jo mere du tynder ud, jo bedre er kvalieten af de ting du har! Og hver gang du fristes af en ny af noget så SKAL deb vœre bedre end alle de andre du har der hjemme!

    6. Tœnd røgelse! Køb kvalitets røgelse, hold nu kœft hvor er det lœkkert og ih hvor folk elsker det når de kommer på besøg... (JA, jeg har en ynglings)

    7. Køb det billigste ubehandlede fyrtrœsbord du kan få i IKEA og inviter nogle venner over og sig de skal tage en dolk med. Så hœlder du nogle øller på dem og siger at du må snitte lige det de vil i bordet. Dagen efter maler du det så lyserødt eller noget.... (kan godt sende billeder)

    Ja det var vidst det tror jeg:-)
    Mx

    SvarSlet
  12. HAHAHAHA Mette, jeg elsker dit råd nummer 7. Boligtips - nu med dolk!!

    SvarSlet