Bolig Waggasinet

Ved du fx. hvor denne lampe er fra?

Jeg lider af boligitis. Den sygdom, der gør, at man konstant leder efter det rigtige og derfor ender med at bo i lappeløsninger. Den er glimrende, hvis man har for 5 mia. kr. at bruge på nyt boliginterieur hver uge, men knap så god, når man er selvstændig og med svingende indkomst.

Men når man lider af Boligitis, så sker der det, at aldrig så snart har man set en boligreportage før der drømmes om præCIS den lampe, eller præCIS det stykke kunst. Det drømmer man så om og jagter og prøver at finde billigere lige indtil næste måneds boligmagasin er på gaden med en ny fed bolig. Det siger sig selv, at man ender med at bo i et sammensurium af alverdens møbler, som ikke helt ved hvad de skal. Hvordan de skal spille sammen med alt det andet interieur.

Jamen jeg kan bare ikke gøre for det. Jeg skal jo i støttegruppe. Med ligesindede.

Problemet er at jeg inderst i inde godt ved hvad jeg vil have, men det er som regel så dyrt, at det ikke kan lade sig gøre. Og så ruller lavinen: alternativer. Billigere alternativer.

Jeg har fået forbud fra Thure om at kaste mig ud i flere boligprojekter før vi har snakket det m e g e t grundigt igennem. Han er nemlig en lille bitte smule (underdrivelse) træt af huller i væggene fra ting, der var engang, men som ikke mere duer, fordi der kom en bedre idé. Og han er heller aldrig hjemme, hvis jeg flytter om. Hvilket jeg gør når han ikke er hjemme.

Nåmmen. Nu er mit dilemma, at han er til løb. (Igen, vi kan ikke tale om det, okay? - et andet blogindlæg) Og så pusler det. Oh skulle jeg liiiiiige få sat det køkkenskab op eller hvad med et nyt sengetæppe (har fire ganske flotte, men altså det gule ville bare være flottere ik') og skulle jeg male spisebordet og hænge andre gardiner op i stuen og sætte et toiletskab op, og rive det grå ned, som alligevel bare er halvtomt med gamle sutteklude?

Her er det at jeg nærmer mig en fobi. Og må sætte mig ned og lave lister og hvad jeg EGENTligt kan nå på 24 timer udover at arbejde og sove. For jeg skal jo også rydde op og sortere og smide ud og sætte i orden. Hvilket jeg gør med røven, for centeret for oprydning findes bare ikke i min hjerne. Således ligger mine kageopskrifter side om side med mine årsopgørelser.

Ooooooooooooooooooooooooohhhh......

Det paradoksale er at jeg for tiden laver boligreportager. Du kan se dem senere på året. Og de er pivlækre. Nåmmen, når jeg er ude og lave dem, flytter jeg rundt på tingene sammen med fotografen. Og hvad? Der er det pludselig intet problem, whatsoever, at se hvor dét skab skal stå. Og hvordan det hele spiller for at se bedre ud.

Fatter det heller ikke.

Og jeg synes selv jeg har en ganske fin smag og æstetisk sans for hvad der er rigtigt lækkert og personligt. Men kan jeg styre det herhjemme? Nope.