Røvballe Bootcamp # 1

I har ventet i spænding har I. Og det kan jeg godt forstå. Men jeg skulle lige kunne løfte mine arme op til tastaturet før jeg kunne skrive.

Dagen startede med at jeg blev målt med en fedttang. Det er sådan en nive-tang, der bliver stukket ind i alt det fedt vi slæber rundt på og måler HVOR meget fedt man slæber rundt på i forhold til muskelmasse. Og hvis jeg nu siger, at jeg slæber rundt på en mindre bagerforretning, så har jeg ikke sagt for meget. Den er for høj. Alt for høj.

Jeg synes ellers jeg så en smule slankere ud i mine nye addidas bukser. Altså de var ligesom lidt low-cut i taljen og det kunne jeg få meget tid til at tænke på, mens jeg stod der ansigt til ansigt med mit eget spejlbillede, iført vægtstang og sved på panden. Men for tyk. Det er jeg.

På den gode side opdagede jeg, at mit pandehår er meget pænt og at jeg har én muskel ved skulderen. Det kunne jeg se, når jeg løftede vægtstangen. At den bevægede sig lidt. Jeg tilskriver det, at jeg har haft et barn siddende på armen i noget der ligner fire år, og derfor nu har én stor Skipper Skræk arm, mens den anden ligner en ubagt roulade.

Jeg fik hilst på min viljestyrke og samtlige maskiner i rummet. Og fandt ud af at jeg kan tage armbøjninger: 0, men at jeg også kan slå en proper næve med en boksehandske.

Status siden i mandags:
Vægt: - 1 kg.
Antal spiste kager: 0
Antal gange jeg har sunget 'We Are The Champions': 10
Antal gange jeg har bandet over alle ømme muskler: 100
Antal gange jeg har fortrudt, at jeg har sagt ja til at dokumentere det i et magasin: 100
Antal gange jeg har tænkt at det alligevel var okay fordi jeg så tager en for holdet ved at udstille mig selv totalt: 100

Jojo, jeg skal nok komme til at elske Røvballe Bootcamp.