Okay alle dem, der synes jeg snart skal til at skrive om noget andet rækker hånden op.
Indtil da har jeg kun at sige: pik.mig.i.øret, det var hårdt i dag. Med i det her træningsforløb får man nemlig æren at blive tæsket igennem på et hold på 10 hver fredag. I dag var første gang.
Jesus.
Superwoman Krisztina havde ikke mere end sagt godmorgen før et eller andet rockband gjaldede ud i højtalerne og slog tonen an for hvad der var i vente. BANG! sagde det, og så skal jeg ellers lige love for at vi havde stemplet ind på et up-tempo hold. Sjippe, hoppe, bokse, løfte vægte, tage noget vand, sjippe, håndklædetrækkeri, sjippe, hoppe, maveøvelser fra helvede, hoppe, løbe, spurte, pisse i bukserne, bokse, sjippe lidt mere, kvalme, avavav, konkurrencer om hvem der kunne sidde længst tid op ad en væg, vand, sjippe, løfte vægte, hoppe......aaaaaaaaaaaarrrrrhhhhhhh!!
Jeg cyklede tilbage til Lorteøen, som en slatten spaghetti.
Men min indre Rocky Balboa er vækket til live. Jeg skal bare have fundet en trækævle jeg kan rende rundt med på skuldrene i mellemtiden, og en anden slags mundvig og have købt nogle pasteuriseret æg, så jeg ikke dør af salmonella, når jeg bunder et glas efter endt træning.
Og det er ikke helt ved siden af at jeg får lavet en lignende video om en måned.
Det er jo ikke fordi symbolikken på nogen måde er spor tyk i den filmsekvens, men jeg bliver da helt nysgerrig; identificerer du dig mest mest Rocky, eller den store svenske blondine?
SvarSletVenter spændt på på at du dukker på på det der Youtube ;)
På alle måder Rocky!! Skulle da nødig være et russisk svin af en maskine. Næ du, at save brænde har aldrig skadet nogen.
SvarSletSelv tak for tippet, Fuhrmann. Forventer at du spreder bootcamp-tight-booty-karma ud til alle os barselsramte karamelædende Oprah-seende klaphatte, der sukker til din blog i håb om engang at få et marginalt ligeså spændende liv
SvarSletMkay, det var bare fordi du lige havde fortalt om det der bootcamp, som var du udsat for en mean machine af en slavepisker. Og så så jeg egentlig mest de russiske tilstande for mit indre øje. Men Rocky var da også sej. Engang.
SvarSletDet er blot inspirerende at høre om boot camps, og så tør jeg sgu heller ikke at række hånden op når du spørger.
SvarSletJeg havde skrevet til Krisztina jeg ville være med. Så kiggede jeg min kalender og ville gå glip af for mange fredage, til at de ville give mening.
SvarSletLige nu er jeg en lille smule glad for, jeg ikke er med :)
Men SEJT du gør det!