onsdag den 23. januar 2019

Halløj i 4.0'erne

Vi er nu 22 dage inde i det nye år, og jeg lander nok engang til december næste år. Det hele føles som at løbe et marathon eller det der er længere. Jeg har godt nok aldrig deltaget i noget som helst langt løb, men det må være samme følelser man går igennem, bortset fra at jeg stadig venter på Runners High. Alting er nødt til at gå lidt tjept, men samtidig ikke FOR tjept til at brænde ud. Det er en fin øvelse i at tage en time af gangen.

Lejlighed, tjek!
Mange møder omkrig arbejde, tjek!
Identitetskrise, tjek!
Blogger-undren, tjek!
40-års undren, tjek!

Og til det sidste: Hvad fanden er 40'erne egentligt for noget? Det er det mærkeligste årti, jeg har levet i. På en måde som at gennemleve sine 20'ere igen, bare med mindre bindevæv og et morgenansigt, der vidner om at jeg ER dødelig.

Alting er mere alvorligt i 40'erne, men også mere roligt. Ikke så meget panik og alligevel en fornemmelse af at livet galopperer afsted, mens man prøver at holde fast i sadlen. Vi er ikke unge mere, men heller ikke gamle. Det er alderen, hvor det at tage et fjumreår bliver......lidt pinligt? Mange i 40'erne er på toppen af deres karriere. Der tjenes gode penge. I Jylland har man et hus. Og en bil. Mange har to. Mange har sommerhus. Og råd til i hvert fald een ferie om året.

Jeg ved for a fact, at jeg har en overgangsalder og et par meget dyre læsebriller fra Tom Ford. Det er da også noget. Men nok ikke det jeg troede jeg ville have på balkortet, da jeg var i mine 30'ere.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville vende tilbage til Vejle og at mine børn ville vokse op her. At jeg ville se de samme ansigter i gadebilledet, som dengang for 20 år siden.

Jeg prøver alt hvad jeg kan at elske Vejle, for det Vejle er. En smuk og rolig by. Virkelig smuk. Jeg har aldrig hadet byen, da jeg boede her, for dengang var der en hel masse mennesker, som jeg var venner med og hang ud med. Men jeg var også ved at dø af kedsomhed over det meget ensartede liv man lever her. Vejle er den lækre smukke kæreste, du er tryg ved, men som også er så kedelig, at du på et tidspunkt er nødt til at have en affære for at kunne holde den ud.

Jeg ved endnu ikke hvad min affære skal være. Måske skulle jeg prøve at have en affære med Vejle it self. Det er godt jeg flytter ind til byen, så jeg kan vride noget mere ud af den her by.

Og det med 40'erne. Det er vi slet ikke færdige med at tale om.






3 kommentarer:

  1. Sluger dine nye indlæg råt. De har i den grad været savnet. Når 20+ nyhedsmails er tikket af og arkiveret, så er det Fuhrmann, der står tilbage.
    For jeg kan relatere. Mine kontraster hedder bare Århuspige goes to Hundslund. Den første skilsmisse er bag mig, og 4.0-versionen indlæses nu om måneder - ikke år. Økonomien hænger ligesom bindevævet.
    Men hey, der er masser af fed karma tilbage til typer som os. Stol på mig - jeg ved den slags.

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh mand, du er sød. Jeg er med dig! Jeg stoler blindt på dig, når du siger det. Hundslund? Where the f**k is Hundslund? Kæmpe high five til dig.

      Slet