mandag den 14. januar 2019

Når livet viser tænder. Kapitel 1, The Big Bang

Jeg gik ind i 2019 med en god portion ro i sindet. Det var godt. For 10 dage efter gik det amok. 2019 har vist sig at være en festlig dame at danse med. Sådan en dame, som man er nødt til at sparke over skinnebenet og trampe på foden, for at få hende til at stå stille.

Jeg holdte nytåraften med Kasper og Jeppe, bare os tre og en helvedes masse krudt. Vi var indimellem også flankeret af Jeppes klassekammerat og ven, og hans mor, som er vores naboer.

Det gik fint. Vi havde en fest, det var en top-hyggelig og sjov aften, hvor vi havde så meget krudt (tænk pop-up shop fra Seest), at de til sidst ikke gad at fyre mere af. HA! Mission accomplished, røvhuller. Mor vandt.

Med den følelse, faldt jeg i søvn på gulvet, med hovedet på en tøjdyrshaj fra IKEA, ved siden af Jeppe. Det var ikke meningen, men vi var trætte og den hyggelige lyd af sporadiske raketter og heksehyl, der lige skulle have det sidste af 2018 med, var søvndyssende. Også fordi klokken var 2.15 og hajen var blød.

Det var en god følelse. Jeg lå og tænkte: "I got this." Ovenpå tre lorteår, så kunne jeg endelig entrere 2019 som kampklar og parat. Jeg drømte en fantastisk drøm om natten og vågnede op og var komplet rolig i kroppen. Lettet over at 2018 var fortid.

Nå. Så gik der lige 10 dage af 2019 i nogenlunde ro, før fanden var løs i Laksegade. Hvis The Big Bang kan opstå igen, så skete det i 7120 Vejle Ø, klokken 15.30. Jeg kan ikke fortælle om den præcise grund, men jeg blev uforskyldt boligløs.

Da jeg samtidig er indehaver af et CVR-nummer og ikke et fast arbejde, så er det ekstra spændende. Jeg har lagt i kakkelovnen til mange gode ting og tiltag, men jeg havde ikke lagt i kakkeloven til at stå med en absolut tom lomme, to børn, en kat og et par kufferter.

Shit happens og hvad gør man så?

Jeg må indrømme, at jeg befandt mig i en form for chok i et døgns tid.

Derefter gik jeg ned til fjorden og satte mig på en sten og tænkte: "så er det nu du ruller ærmerne op unge dame, der lige er fyldt 45 år."

Jeg drak lige en liter hvidvin for at tage toppen af panik og så tænkte jeg så det bragede. Jeg lavede lister på lister på lister og oprustede mit indre SWAT team. Ringede 112 til universet og bad en bøn. Imellemtiden ringede jeg også til kommunen og spurgte om de havde en særlig afdeling for ressourcestærke mennesker, som simpelthen bare lige er 200% ramt af dårlig timing, og derfor lige kan flytte ind i en tidslomme med et par madbilletter til børn og kat. Det har de ikke, kan jeg oplyse. Men de er flinke nok alligevel. På Kommunen.

Nå videre.

Hvorfra den engel kom flyvende ved jeg ikke, men det lykkedes mig at vride armen rundt på min udlejer og plage om ikke nok jeg kunne blive boende. Det kunne jeg ikke, for min lejlighed var imellemtiden blevet udlejet, men jeg kunne bo her en måned mere. Tak.

Efterfølgende lykkedes det mig at skaffe en lejlighed på to dage. Lige der, hvor jeg gerne ville bo. Den er dejlig upraktisk, når man har to børn, så der skal tænkes i alternative løsninger. Noget jeg er helt vild med lige nu, hvor jeg er helt rolig og overskudsagtig *indsæt knastør emoji der glor tomt ud af vinduet*

Heldigvis havde jeg, i forbindelse med nedpakning af min lejlighed, netop binget Marie Kondo på Netflix og er blevet japansk-minimalist. Tal om den gode timing her.  Ikke mindst, fordi jeg mellem jul og nytår gik og grublede en del over, at jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle skrive om på bloggen. Jeg manglede et afsæt. Et sted at starte, som også havde noget at byde på. Som havde en form for underholdning. Jamen se nu her! Hvor er verden flink. At sætte mig i den her situation, som har en kronologi, enhver tekstforfatter til et drama, vil elske. Det er alletiders. Det kan nemlig kun gå fremad.

Lige om lidt ved jeg bare, at jeg sætter mig ned på en café i Vejle og skriver en bestseller. Hvis Elizabeth Gilbert kan skrive Eat, Pray, Love uden at have rigtige problemer og blive rig, så kan jeg også. For jeg har en alt for stor røv, to børn og en kat og kun mulighed for at rejse ud i verden og realisere mig selv, i ulige uger. Det bliver om muligt, en endnu større bestseller.

Så et stort hurra - og så det lange, for 2019, du får mig ikke ned med nakken. Jeg vinder den her.




4 kommentarer:

  1. Hold nu kæft, hvor jeg glæder mig til at læse "Fuhrman erobrer verden" - en roman om at klare den.
    Pøj pøj med det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt mand! Jeg glæder mig sgu også ret meget til at læse den selv, haha. Gad vide hvad der står på næste side ;-)

      Slet
  2. Altså, skal du så ikke bo i Vejle mere? Jeg tænker, at den bog kommer helt af sig selv. Lidt på J.K.Rowling måden ;-) jeg krydser fingre for alt andet går godt. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo. Jeg bliver i Vejle. Har børn, der går i skole her og eksmand, som gerne vil blive boende. Tak for finger kryds ;-)

      Slet