torsdag den 23. september 2010

Les Miserables

Der er flere hylekor her i blogland, som er gået i gang mod de såkaldte perfekte uperfekte mødre.

Der bliver plederet for at man skal stoppe med at fortælle om, hvor meget anti-kernesund Amo-blanding man bager boller med, og hvor skidt man synes det kører. Sådan all over.
Nogen bliver decideret livstrætte af at høre mere på det. Nogen synes andre mødre lyver for sig selv, når de 'tror' det er bedst for børnene, at de er i institution til kl. 16.00.
Andre mener at de uperfekte mødre på det nærmeste giver andre mødre dårlig samvittighed, hvis de bager boller, henter tidligt og syer tøj til deres afkom, med alt deres perfekte uperfekte fortællen om, hvordan de aldrig kan få enderne til at hænge sammen og igen må servere pasta med ketchup for børnene. Og gud nåde og trøste den, der skriver en bog om det.

'Åh det er godt med en gang debat' og 'endelig er der nogen der tør sige det' - hyler de videre, mens nogle er enige om, at særligt een blogger, da på ingen måde skal tro at hun er selvbestaltet blog-dronning.

Den kan vi lade stå lidt.

Må jeg sige noget? Jeg synes det stinker af skolegårds-agtig-mobbestemning.

Og jeg synes det stinker.

Og nej, jeg synes ikke bare det er en meningsudveksling, hvor man siger sin mening, når der kommer et navn på.

Jeg blev selv disset på en blog i dag. Dog ikke med navns nævnelse. Men det stinker stadig.

Godt så.

Jeg ved ikke om der er en tendens til, at man hylder det uperfekte morliv. Og hvis der er. Hvad så? Er det ikke skideligemeget? Ligesom det er skideligemeget, hvem der vælger at give deres børn sukker. At Millionøse-tøserne lavede en video, der var ualmindelig nem at gøre grin med. At nogle ikke gider give penge for Angulus og hellere vil have sure Eccostøvler.

Er det ikke fucking ligemeget?

Jeg synes det er. Hvis det er, kan vi jo for helvede bare skrue over på en anden kanal.

Og om jeg er røget i kategorien 'uperfekt mor', der hylder det. Ja det aner jeg ikke. Men jeg skriver om det der sker. Og jeg vil til den dag jeg dør, vælge satiren fremfor alt andet.

Jeg vil til den dag jeg dør, skrive blogge op og blogge ned om at mine børn spiser minutnudler, og at jeg hader Danefæ regnfrakker, men selv er en kliché fordi jeg går med Hunter gummistøvler. Jeg kan også godt skrive, at jeg i mit stille sind får instant tics ved øjet, hvis jeg ser en mor i en Ida T regnjakke med smilemænd og hun samtidig klager over at hun får for lidt sex. Eller de mødre der går i voksen-Katvig. Jeg kan ikke klare det. Men jeg sætter fandme aldrignogensinde et navn på.


Så hvad jeg siger jeg? Jeg siger, at jeg får lange tasker af at man skal pille hinanden ned. Og er der een ting, jeg fanden galemig vil have at mine unger skal, så er det at opføre sig ordentligt overfor hinanden. Om de så er i mangel af D-vitaminer, det er meget muligt, men hellere bleg og rar end kernesund og nederen. (og dette var bare et udtryk - ikke det samme som at jeg hader alle dem der er kernesunde).

Men er der blogkrig, så kan I ikke se min røv for bare satire.

At I ved det.

ps. jeg har lige bagt boller og lavet hjemmelavet jordbærgrød. Mit ældste barn er kommet i seng med sorte negle og der er vistnok lidt tis på lagnet fra i går. Jeg elsker min mand og hader mine deller. Jeg får får lidt, men fik til gengæld noget i går.

34 kommentarer:

  1. Fuhrmann for satan! Gift dig med mig og fød mine børn!

    SvarSlet
  2. Åh tak fordi du skriver som du gør.

    Man må sgu have lov til både at have unger i småfolk og Katvig og samtidig brokke sig over at man ikke laver bollerne selv. Der skal være plads til det hele. Det er da alt andet lige sjovere at høre på de "uperfekte perfekte" end de kedelige! Så lad ENDELIG satiren fortsætte, den sætter krydderi på hverdagen (faktisk noget af det første jeg læser når jeg åbner pc'en om morgnen) :-)
    kh Katja

    SvarSlet
  3. Meget smukt! Blev helt ilter og kampklar, selvom jeg ikke havde forstået, der var krig i Vort Land. Hep!

    SvarSlet
  4. Fuhrmann, jeg har vist aldrig lagt en kommentar her før,men nu kommer den:

    JA! for sadden!

    SvarSlet
  5. TAK! Hvis du vidste hvor mange gange jeg begyndte på et lignende blogindlæg igår, (og det ville i øvrigt slet-SLET ikke være blevet lige så godt) men så turde jeg alligevel ikke. Og blogindlægget blev også bare kortere og kortere indtil du kun indeholdte følgende ord: Du behøver ikke være en perfekt mor, men du skal gøre dig umage.
    Du er så sej! Fordi du tager ordet, og tør råbe lidt op. men bare der ikke er nogen der føler sig mobbet - siger jeg bare.

    SvarSlet
  6. Jeg er svært forvirret over, hvem der mener hvad om hvem efterhånden...og hvad jeg så selv mener om det. Havde ikke engang opdaget at der var krig. Men jeg ved, at jeg synes, du er sej.

    SvarSlet
  7. Cecilia Brandenhoff24. september 2010 kl. 00.32

    Kunne ikke have skrevet det bedre selv... Hende med nogen er sgu sej - men det er hende med angulus skisme da også... Og danefæ-jakker... don't get me started :-).

    Hvad skete der lige med solidaritet - specielt mellem kvinder...

    Tak, fordi du satte ord på.
    Cecilia

    SvarSlet
  8. Cecilia Brandenhoff24. september 2010 kl. 00.32

    OK - det skulle stå hende med 'BOGEN' ikke nogen

    SvarSlet
  9. Jeg vil bare, for the record sige, at dette indlæg IKKE er skrevet for at få mit eget hylekor, der kan sidde og galpe op om at de uperfekte mødre også har ret til at være her.

    Det er på mange linier kun for at slå en stor fed streg under, at man skal behandle hinanden ordentligt.

    Bare hvis der skulle sidde en eller to og tænke det modsatte.

    SvarSlet
  10. Vil bare lige sige, at jeg sys, det du skriver, er skideskægt! Jeg har ikke selv børn, men nærer ingen illusioner om, at det bliver lutter fuglefløjt og blomsterenge, når jeg engang får dem. Jeg ser tværtimod gang på gang de komiske situationer, du beskriver, for mig og får en god griner. Jeg synes, det er 1000 gange bedre med selvironi end selvhøjtidelighed.

    P.S. Jeg følger også med hos folk, som skriver og vinkler anderledes og det nyder jeg også.

    SvarSlet
  11. Vi skal sgu allesammen have lov til at være her. Både de såkaldt mødre og dem der er det modsatte. Personligt ligger jeg vist et sted midt imellem. Lev dog den tilværelse der passer dig bedst, og lad andre om at gøre det samme. Verden ville fisme være kedelig, hvis vi alle gjorde tingene på samme måde. Uanset hvad du vælger vil det kræve nogle til- og fravalg, og det skal man bare være bevidst om.

    Rigtig god weekend til alle jer derude - både de perfekte og de uperfekte.

    SvarSlet
  12. Jeg forstår godt, at du ikke vil lave hylekor. Der er jo ingen sandheder - nogle dage er man mest til Hallelujah, andre er man bare til røv. Alligevel siger jeg Heja Heja til dig. Der skal ikke mobbes, heller ikke her. Og meget kan man lade passere i tavshed...men mobberne må jo også godt liiige se, at der bliver taget til genmæle. Synes jeg altså...Heja Heja

    SvarSlet
  13. Jeg synes sætningen: "Nogle dage er man mest til Hallelujah, andre er man bare til røv", er det klogeste jeg nogensinde har hørt. Jeg vil straks dymo'e den og sætte den op et passende sted i mit hjem.

    SvarSlet
  14. Annamette Fuhrmann, jeg har elsket dig siden, vi gik til spejder sammen på Fredericiavej (og du stadig hed Anne-Mette og var en af dem, hvis forældre også havde råd til spejderHUEN), og min kærlighed bliver bestemt ikke mindre af dette indlæg.

    SvarSlet
  15. Fru Fuhrmann, jeg har ikke gået til spejder med dig, men elsker alligevel dine ord og holdninger. Hvor er det klædeligt at holde fanen uperfekt højt. Læbestiftsnav fra A

    SvarSlet
  16. Fan-f******-tastic skrevet! Og jeg vidste heller ikke engang at der var krig. Havde ikke hørt en eneste lillebitte bombe falde - men det er nok bare fordi jeg bor helt derude hvor folk ikke gider slås... ;-)

    SvarSlet
  17. Der er vel heller ikke ligefrem krig, er der?
    Er der ikke bare en slags meningsudveksling, hvor vi nok lige trænger til at minde hinanden om, at man godt kan diskutere og være uenige og forskellige, uden at der skal disses og mobbes og snerres ting ud mellem sidebenene?
    Det stemmer jeg for. Vil i hvert fald ikke være med til at piske en stemning op, og når jeg kom til at fri til Annamette i min første kommentar, var det kun fordi jeg synes, den blogpost her ramte hovedet på sømmet - ikke, fordi jeg leder efter en barrikade at hoppe op på.
    God weekend til alle!

    SvarSlet
  18. Jeg tror ikke der er blog-krig. Endnu. Men det er kedeligt, at der her i blog land, pludselig er åbnet op for at man ublu råber af hinanden. Og når man sætter navn på, så er det jeg brækker mig.

    SvarSlet
  19. Ja helt ærligt: who cares?! Få spejlet væk fra egen røv plejer jeg at tænke om de der meeeeeget seriøse madammer! Sgu!

    Hilsen Line

    SvarSlet
  20. Jeg aner ikke hvad det er for en krig du hentyder til. Men jeg kan kun bifalde dine ord om mangfoldighed. Det bliver sådan lidt ensporet, når der er nogen der gerne vil bestemme hvad andre må synes, ing? Og der er altså nogle blogmamas, som meget gerne vil lege, at det er dem der har opfundet reglerne i det her sæt rundbold. Hvis I forstår hvad jeg mener. Og det er altså noget schludder. Holder også meget/mest af satiren. Om det så omhandler børn, strikketøj, eller vild med dans. Eller what ever :)

    SvarSlet
  21. Har luret hvad det handler om nu. Synes helt ærligt det er noget tøsefnidder! Vi er her i blogland med forskellig agenda. Og forskellige udgangspunkter. Det ene er vel for fanden ikke bedre end det andet. Og ja. Man kan jo bare bladre forbi, hvis man ikke gider det man ser. Om det så handler om læderstøvler, foredrag, pæne billeder af iscenesat eftermiddagshygge. Eller andre folks børn. :)

    SvarSlet
  22. Med fare for at gentage hvad der allerede er skrevet ovenover: Jamen, vi kan vel ikke skrive om andet end det, der er.... Om det så er perfekt eller uperfekt - hvem er det, der bestemmer det? Og som du skriver, kan det ikke være lige meget? Hvis man ikke gider læse det, der står på en blog, kan man jo holde sig væk?!
    Aner i øvrigt ikke noget om nogen krig - den har tydeligvis ikke ramt de egne jeg befinder mig i blogland...

    SvarSlet
  23. Der findes et særligt sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden! Ja jeg siger det bare... og det siger Liza Marklund og Lotta Snickare i øvrigt osse!

    SvarSlet
  24. Æææh, nogen krig er der vel ikke tale om. Er det ikke bare en kommentar til en nyudkommet bog - og er det ikke meningen, at den slags gerne må afstedkomme debat? Er det ikke også et tegn på, at en bog rammer et eller andet, når den skaber debat - i stedet for blot at blive forbigået i tavshed? Og når den slags bøger bl.a. handler om moderskab, som er noget ikke mindst mødre har ret følelsesladede holdninger om, uperfekte eller wanna be-perfekte, er det så ikke også forventeligt, at der kommer nogle reaktioner?
    Mobning er en grim ting, ja, men debat i kølvandet på en bog er sgu da ikke mobning - med mindre søstersolidaritet betyder rygklapning?
    Nå, synes i øvrigt det er et sjovt indlæg, du har skrevet, Fuhrmann, men synes til gengæld også der er gået liiidt dramaqueen i den her. Ingen grund til at trække fronter, bare fordi der er kommet lidt modspil på Julia Lahmes bog på nettet - og ja, nu sagde jeg hendes navn, for det er vel ikke forbudt? Eller hvad?

    kh Lene

    SvarSlet
  25. Hov, så kom man pludselig til debat – og ser det først nu! Kæft, jeg er langsom! Men sikke et godt og skidesjovt indlæg – især den med Ida T-frakken med smilemænd fnes jeg over.

    Men AM, for fanden, take it nu lige easy, inden du brækker dig for meget. Nogen har altså skrevet en bog, som Nogen vil sælge til andre. Og Nogen stiller sig pænt meget frem i det offentlige rum og mener pænt meget. Undskyld mig, men det indebærer altså chancen/risikoen for at blive omtalt i selvsamme offentlige rum, endda med navns nævnelse (i øvrigt er det svært at diskutere en bog og holde forfatteren anonym samtidig – og vel også unødvendigt) – også steder, hvor det ikke er lige så juhu-agtigt som andre steder. Og jeg er ret sikker på, at det kan Nogen godt tåle. Come on, det har efter min bedste overbevisning uendelig lidt med skolegårdsagtig mobbestemning at gøre.

    Lige nu ser jeg i øvrigt mig selv (og min søns vinterstøvler, hvordan de så end kom ind i billedet?) omtalt her på stedet, fordi jeg har tilladt mig at mene noget, og det har jeg det ærlig talt fint med. Søstersolidaritet – eller kald det, hvad du vil – er for mig blandt andet, at man siger, hvad man mener. Var det ikke noget med, at vi ikke måtte lyve for hinanden? Det synes jeg, jeg har læst et sted. ;-)

    Men ellers et skønt, rammende og meget morsomt indlæg. Tak for det. ☺

    Søsterligt kram fra
    Hylekorslederen/Angulus-damen/Hærførerinden/Bitter-mor (find selv på flere) – som ellers normalt er en ganske fredelig og meget lidt krigerisk blogger, der nu vil sætte sig artigt tilbage i sofaen og blogge videre om arp og madpakker og andet ufarligt.

    SvarSlet
  26. Interessant. Hvorfor må man ikke være uenig og sige det? Tonen i det jeg læste hos Louise var helt OK. OK, fordi det handler om holdninger, som er forskellige og ikke om hvorvidt en bestemt kvinde er en god mor eller ej. Det er værdier, der er til debat, og hvis det er mobning, så er vi kvinder godt nok sendt til tælling som sludderende og uniteressante og lidt indsnævrede. Også selv om det er sjovt, for så er satiren indskrænket til selvironi og den er FED - og som altid her SKØNT skrevet, men den er ikke nok til en hel verden. Så debat: JA tak, ueninghed JA tak, så længe den er ordentlig, og det er den altså hos Louise. Faktisk synes jeg tonen i indlægget her hos dig var meget værre, for her var det en karikatur, der blev malet og som vi allesammen skulle grine af, og ikke en holdning til ligeværdig debat. Det ville gøre mig selv meget hellere undvære end en der bare så anderledes på vuggestuernes kvalitet end jeg selv. Så tænk lige efter, hvilken kultur du egentlig gerne vil dyrke. Mange hilsner Louise

    SvarSlet
  27. Nu er jeg godt nu ganske ny og grøn i dette her blogunivers, men jeg synes nu ikke at jeg er stødt på hverken krig eller mobning??!!

    Jeg ved ikke hvilken kategori af mødre jeg selv hører til i. Jeg gør mit allerbedste hver eneste dag og så accepterer jeg de dage, som gik op i hat og briller.

    Der hvor jeg bliver irriteret er når det hele bliver sovset ind i en stemning af søstersolidaritet, når vi i virkeligheden gør det vi hele tiden har gjort. Vi dømmer hinanden hårdt og brutalt, hvis vi vover at erklære os den mindste smule uenige, i det flertallet mener er rigtigt!

    Der findes i virkeligheden kun ganske få rigtige måder, når det kommer til at være mor!

    Måske skal vi bare vende blikket ind og så bekymre os lidt mindre om hvad alle de andre mødre mener om os og vores evner?

    Jeg synes at Louise skrev et rigtig fint indlæg og at tonen efterfølgende var ganske sober.

    SvarSlet
  28. Som udenforstående, der har læst begge indlæg, så lugter det altså lidt af at Fuhrmann føler sig trådt over tæerne over debatten om dyrkelsen af det "uperfekte" for selvfølgelig må man da have en mening om en bog! Og som Louise skriver længere oppe, så er det sgu svært at diskutere en bog, uden at komme med navns nævnelse. Jeg holder af alle jeres blogge/blogs (?) og også Julias, men derfor må man da godt tage en debat op uden at det behøver kaldes for et hylekor - come on man. Det blev først hevet ned på skolegårdsniveau med dette indlæg efter min mening.
    Mvh Sille

    SvarSlet
  29. Jeg tror ikke så meget det er Louises som Kernesunde Ninkas indlæg det er rettet mod

    SvarSlet
  30. Amen !
    Jeg holder øje med dig:-)

    SvarSlet
  31. Fantastisk læsning, men nuuuuuuj jeg er glad for at jeg er far og ikke mor(d)...

    SvarSlet
  32. HØRT !!Annamette

    SvarSlet