onsdag den 21. november 2012

Fuhrmann kalder Winnie og Lise - vindere af Hvid Magi (lyder det egentligt ikke som om jeg udlodder narko?)


 Lise


Winnie





Tillykke til jer. I får hver to billetter til d. 27/11.

Send mig fluks:


Fulde navn og tlf. nummer (og skriv det gerne i emnelinjen)

annamette.fuhrmann@gmail.com


mandag den 19. november 2012

Sort Samvittighed - Hvid Magi


Jeg har skrevet det før og jeg gør det igen: jeg er ikke overdrevet vild med teater. Lad mig ikke gå i detaljer, men hvis jeg bare siger, at jeg synes det kan være en smule anstrengt, så har jeg ikke sagt for meget.

Men. Der skete det sidste år, at min ældste veninde Lottes lillesøster skulle være med i et teaterstykke med gamle Anne Linnet sange og nårhja, så kunne jeg da godt tage med ind og se det stykke. Man havde vel stået og skrålet Barndommens Gade til et par fester eller to. Og det var jo Rikke, altså lillesøsteren, og hende vil jeg altid gerne se. Hun er fantastisk.
Og jeg vil nok sige, at da jeg sad der på de stive bænke sammen med resten af salen, så blev jeg væltet omkuld. Den forestilling er på mange måder så way out, men på den gode måde, at man sagtens kan give sig til at tude midt i det hele. Det gjorde vi sådan set også allesammen. Den er rørende.

Nu har Betty Nansen sat forestillingen op igen, og jeg har fået 2x2 billetter, til jer. Til forestillingen d. 27.11, her  i København, og bor du på Fyn eller i Jylland vil jeg sige, at den forestilling er værd at køre efter.

Skriv dit navn her inden onsdag aften kl. 21.00, hvor jeg trækker lod.

Læs mere om forestillingen her.

Damerne har også en blog.

lørdag den 17. november 2012

Vores Børn Plus

Jeg har skrevet et Essay til Vores Børn Plus - Alt til mor. Det sidste skud på stammen i rækken af deres børnemagasiner. Jeg synes det er et fint nyt magasin og som en, der har skrevet for Vores Børn i 1000 år, var det super fedt at få lov til at fyre den af med et essay.

I al beskedenhed synes jeg den er et fint lille klap i røven til os kvinder. Og vores mænd.

Du kan stadig nå at få fingre i magasinet. Afsted.

fredag den 16. november 2012

Øh

Er der nogen, der gider at fortælle mig, hvordan det pludselig blev d. 16. november - helt uden at jeg opdagede det??

Måske fordi jeg lever et liv, der lyder som en af mine seneste Facebook updates:
"Føler mig utrolig priviligeret over at få lov til at opleve en treårig for anden gang i mit moderskab. En treårig og deres kreativitet udi psykotiske anfald over for små skeer, for skæve gafler, forkert farve strømper, for firkantede isterninger (..indsæt selv andre urimeligheder). Det svarer nogenlunde til at have Hitler boende mens man selv er jøde. Berigende er ikke ordet."

Det liv, hvor man ikke sådan lige rutter med minutterne...netop pga. de lidt for firkantede isterninger. 

Ved I hvad? Ha' en dejlig weekend. 

 

mandag den 5. november 2012

Update

Jeg findes. Måske er I ligeglade, men hvis ikke, så findes jeg. I virkeligheden. Og på Instagram og på Facebook. Jeg er nok mest på Facebook. Lidt mindre på Instagrammas og så ikke helt så meget her.

Så hvis du synes, kan vi godt være Facebookvenner i stedet for blogvenner.

Det er sært med bloggen ikke. For jeg elsker jo at skrive. Og især til jer. Men der er så lidt tid, og når jeg så sætter mig ned og vil skrive har jeg det som om jeg står i en tom kirke og råber: 'dææ-ååh'. Et skørt billede at komme til at tænke på, når nu internettet ligesom er online no faces at all projekt, medmindre jeg begynder at Skype blogge...hvordan man så gør det??

Anyways....er det ikke et irriterende ord? Det synes jeg. Men jeg bruger det tit. Det skal på listen over do less.

Jeg er stadig lidt mast efter den sidste tids ramasjang. Jeg ved ikke. Det er som om, at mine to-do lister er alenlange og mine hverdage føles som om, at jeg hele tiden er nødt til at tømme en opvaskemaskine, før jeg kan gøre noget andet. Eller sætte en vask over. Eller rydde op. Must. Find. Rengøringshjælp. Har fundet en faktisk. Skal bare lige ringe til ham. Fucking Sisyfos.

I dag er det mandag og det har pisset ned stort set hele dagen. Grå og kedelig. Men jeg har haft en god dag. En dag, hvor jeg kommer i tanker om alt det jeg havde glemt at jeg syntes var sjovt. Kender I det? Der hvor man kommer i tanker om alle mulige situationer, som var skideskægge. Det som gør, at man griner over hele femøren.

Jeg har fx. en ting med at sige at jeg hedder Britney Spears, hver gang jeg er på Joe and The Juice. Så griner Hipster fyr og så smiler jeg. Så spørger han mig igen og så svarer jeg igen. At jeg hedder Britney Spears. Til sidst synes Hipster fyr ikke det er sjovt mere, og skriver Britney Spears på min ordreseddel. Og her er det jeg glæder mig hver gang. Til at han om lidt skal råbe EN SPICY TUNA TIL BRITNEY SPEARS!! Hahahahahahaha, jeg griner hver eneste gang. Alle andre gør ikke altid, men jeg gør.

Så med dette skaldede ikke-indlæg vil jeg rigtig gerne spørge dig, hvad du synes er skideskægt i din hverdag.

Hvar. Hvad er det? Fortæl...

torsdag den 1. november 2012

Et billede fra Instagram

Jeg vil bare lige sige kort, at det her delemor liv - det fandme godt nok er trættende på den helt fysiske måde. My gawd jeg er balleret og det med at sætte bogstaver sammen, det er helt til hest i disse dage.

Men så er det at Instagram comes in handy, for det kræver bare et klik i en elevator fx., så har man kommunikeret med verden. Set på den positive side så havde jeg ikke vidst, at jeg havde KGB look, hvis jeg ikke havde været så træt og kun lige haft ork til Insta.

Følg mig på #fuhrmannstagram