lørdag den 31. marts 2012

Første gang

Der er mange gange første gang. Første gang alt muligt. Men denne weekend er første gang vi, Thure og mig, er alene hjemme siden vi fik Jeppe. Og før det, tror jeg faktisk kun vi har været alene hjemme een weekend, mens jeg var gravid og det tæller ikke rigtigt.

Det er ikke engang løgn. Det er jo vanvittigt og sig det endelig ikke til Zen mesteren.

Jeg har nu brugt tre timer på at spise morgenmad og læse, l æ s e, tre magasiner, spise to stykker chokolade uden at skulle snige dem ud af skabet som en Ninja. Jeg har spist en slikkepind. Været på Facebook, tjekket mails og, oh frihed, planlagt at køre et smut til Vesterbro for at købe ind, i fred og når det passer mig, hos min gamle Thaikøbmand.

Ingen råber.
Her er stille. 
Om lidt skal jeg lakere negle. 
(jeg forsøgte mig med noget Haiku. Gik ikke. You get the point)

I morgen har vi bryllupsdag og med lidt held kan jeg stryge noget af vores sengetøj, så det kan være ligeså knitrende, som det sengetøj jeg vågnede op i for seks år siden på Hotel Royal i Århus, hvor børn ikke fandtes.....før ni mdr. senere, host!

Nå. Jeg skal ind og sove til middag.

So long.

 





torsdag den 29. marts 2012

Vind Længsler og Leverpostej

Første omtale af Længsler og Leverpostej finder du i Vores Børn april nummeret. Jeg takker. På side 58 finder du et lille bitte sneak peak af bogen, og du kan faktisk også vinde et eksemplar.



Klik ind på Vores Børns hjemmeside og svar på det her:


 Suppe, really? Men skynd dig ind allerede nu, der er 10 stk. på højkant.

fredag den 23. marts 2012

Noget om sex

Jeg har overladet min klummeplads til en anden i dag. En af mine venner, som også er en ven af huset og som i øvrigt også har en smuk og dejlig kone, som vi er venner med, og som også er far til to unger, som mine unger er venner med. Jaja, one big happy family.

Men manden bag dagens klumme hedder Antonio, og vi kom, for nogle dage siden, til at snakke om alt det sex vi ikke har i småbørnsfamilier - whats new pussycat? Alt hvad Thure har at mene om den sag, kan I få at læse, når min bog udkommer. Altså at han ikke decideret gider at finde sig i, ikke at have et sexliv, og hvor lang tid det har taget mig at fatte - jeg er endnu ikke helt i mål. Men jeg prøver, for jeg har ligesom lidt på karmakontoen jeg skylder Thure. Og selvom skylder lyder grimt, så mener jeg det faktisk. Om ikke andet for at kunne holde ud så længe.

Udover det, så er gider Antonio her heller ikke at finde sig i det sexløse parforhold. Og det kan I læse om i dagens klumme.

Jeg synes det er vel sagt. Læs her. 




Forårsmode

Kors i hytten jeg er ked af at den ikke findes i voksenstørrelser. Men jeg kender i hvert fald to, der skal have den.

Så den hos Den Lykkelige Familie.

onsdag den 21. marts 2012

Standarden er sat

Jeg udkommer med min bog i samme måned som Virginia Wolf. Ikke dårligt-ikke dårligt.

tirsdag den 13. marts 2012

Farvel til den bedste Lille Nørd. I verden.


Herhjemme i huset er vi store fans af Lille Nørd og hver tirsdag løber vi, alt hvad remmer og tøj kan holde, hjem fra børnehave og vugger for at kaste os ind foran fjerneren så vi kan se Lille Nørd. Vi ser det allesammen i stilhed og med store åbne øjne og heldigvis, hvis der var noget vi missede, så ser vi det bare igen torsdag morgen kl. 7.00.

Og nu, hulk, læser jeg lige, at Katrine som jo ER Lille Nørd in persona, er blevet fyret. Eller ikke-forlænget, som det hedder på DR sprog. Se selv.

Arj mand, jeg blev helt ked af det.

I to år har hun været med og er det mest fantastiske børne-tv menneske, jeg har oplevet. Jojo, Skæg er jo også fantastisk, men Katrine er bare så likeable, at jeg godt gider at se hende rende rundt som Bæ-Billen Bertha og hvad hun ellers har været.

Og hey Katrine, hvis du læser det her: WE LOVE YOU MAN, og vi vil se vores Lille Nørd dvd til den er slidt op. Please lav en Lille Nørd teater forestilling, vil du ikke nok?


mandag den 12. marts 2012

Bøger-bøger-bøger

Thure og mig har efterhånden tygget os igennem en hel del børnebøger. Kæft hvor har vi læst og læst og læst. Vi har et ton bøger, men alligevel er der én der altid vinder: Rita og krokodille. Om pigen Rita, der en dag opdager, at der ligger en krokodille i hendes badekar. Derefter laver de havregrød, der brænder på, så tager de på fisketur, hvor krokodille ender med at fange et hav (fik du den?) af fisk, som han laver, da de kommer hjem. Imens dækker Rita bord og efter middagen går de i seng.


Skidehyggelig er den. Men jeg fatter da ikke, hvorfor det er den, som overlever hele tiden. Kasper gider den ikke rigtigt mere, men nu er Jeppe som besat, hvis vi ikke læser Rita og Godille.

Men eftersom Jeppe pure afviser alle andre bøger og JEG trænger til bare een anden vi kan læse, så tilspørger jeg dig, søde læser: hvad læser du for dine unger?

Hit me!

Skygger på Amager Strand

I går var det et fantastisk vejr, så jeg tog Jeppe under armen og cyklede ned til Amager Strand. Ren hygge. Stensmideri i vandet, lidt soppen i vandkanten med gummistøvlerne, en is i solen, en kaffe til mig, sand mellem fingrene, og store brede smil.

Det var én lang happy statusopdatering. Og det var tæt på, at jeg skrev om det på Facebook, på den helt glade måde, hvis ikke jeg havde en Skygge på lige præcis det, som jeg stadig arbejder lidt på.
Dernede på Amager Strand var det dog som om, nogle af strandgæsterne, havde fået det forkerte ben ud af sengen, eller som ikke var klar til det store brede forårssmil, for flere forældre stod og hev i de små flyverdragter med et: "nejnej, nu ikke for tæt på, ikke længere ud, nej ikke røre ved vandet." Hallo, vi taler syv måneders indespærring og mørke og så må ungerne ikke få våde tæer i gummistøvlerne eller røre ved vandet. Seriøst forældre.

Lidt senere, da Jeppe og jeg trillede hjem viste de forårssure mennesker for alvor tænder, i form af et stk. frådende mor til lille pige. Jeg kommer kørende med cykel og cykelvogn på en godt proppet cykelsti. Vi kører godt og vel 0.05 km i timen, og bremser op, da vi ser et lille barn fjumrer rundt på cykelstien. Jeg kunne ikke køre udenom, fordi der var mennesker, skateboards og rulleskøjter overalt, så jeg venter naturligvis på at Lille Flyverdragt flytter sig. Det gør hun ikke.
Hun står stille og går et par skridt i hver retning, så jeg var nødt til at køre hende over, hvis jeg skulle rokke mig ud af flækken. Og det ville sende dumme signaler. Så jeg holder stille og venter i noget der føltes som minutter. Lille Flyverdragts mor griner og kalder på hende med den fineste musestemme. "Aj Vigga, kom nu over til mor, kom så lille skat, hihihih, ikke stå på vejen vel skat, koooom her, over til mor, hihihihihihihi".
Hele seancen er nu ved at tage lidt for meget af min tålmodighed og jeg siger høfligt til den almoderlige om hun ikke lige kan tage hende i hånden og flytte hende. Og dét mine damer og herrer: MÅ DU ALDRIG SIGE TIL EN MOR. Mark my words. Hun tog en dyb indånding og brølede: "HOLD DOG KÆFT DIN FEDE KÆLLING."

Javel.

Til min Skyggeliste kan jeg nu tilføje en skyskraber-stor skygge på mødre, som ikke tåler, at man ber dem om at flytte deres børn. Jeg er muligvis ude i noget denial, men jeg kan ikke finde noget, som jeg gør eller ikke-gør på den front, de skal bare holde deres kæft med at kalde mig en fed kælling.

Amen.

onsdag den 7. marts 2012

Fordomsfuld, moi?

Jeg har jo meldt mig til Pernilles lille Skyggeeksperiment, og får mails i min inbox, hvor jeg skal tænke over, hvem og hvad der giver mig the creeps. Hvad der er mine såkaldte skygger.

Jeg vil gerne afsløre, hvor jeg for alvor slår knuder og kaster skygger så lange, og store, og hurtige at Lucky Luke ville stå og måbe. Og nej, det er ikke pænt, men lur mig om du ikke selv går rundt og snerrer lidt i dit indre om den ene og anden.

Here goes:

1. Folk der udelukkende skriver positive statusopdateringer på Facebook. "Mine børn er smukke, jeg har en fantastisk mand og solen skinner på mig og giver mig røde kinder." Skriv det dog i det mindste lidt poetisk. Eller skriv det godt. For helvede.
SKYGGE FORDI: Jeg selv har lidt svært ved at være lys og lagkagetypen. I wish.

2. Mennesker, der konstant skriver positive ting om dem selv, som andre mennesker har sagt om dem. På Facebook. "Dem og dem og dem og dem, synes simpelthen det jeg gjorde var SUPER!" Well, godt for dig, selvsmagende type. 
SKYGGE FORDI: Det ville klæde mig at være lidt mindre nærrig med de komplimenter jeg får.

3. Mennesker, der praler. "Jamen det kører bare, jeg har lige landet en kæmpe opgave, IGEN, og telefonen står ikke stille med tilbud du, men nok om mig, hvad synes du om mig?"
SKYGGE FORDI: Jeg er misundelig.

4. Millionøsemetoden. Er der nogen der nogensinde har fundet ud af om de damer vitterligt selv er millionærer?? Vi taler: vis mig dit kontoudtog og jeg skal se om jeg vil købe en bog af dig.
SKYGGE FORDI: Det kan godt være det er fis i hornlygterne, men de har da trods alt lavet en forretning ud af det.

5. Mennesker, der er hellige med, at de dyrker yoga på den rigtige måde. Du kan kende dem på blikket. Yogablikket.
SKYGGE FORDI: Jeg selv ville ønske, at jeg tog min krop mere alvorligt.

6. Mennesker, der tror de er mere værd end mig. Dem, der ikke hilser eller siger goddag eller på anden måde ikke taler med mig, fordi de ikke ved hvem jeg er.
SKYGGE FORDI: Det i virkeligheden er mig, der ikke har indset, at det 9 ud af 10 gange, ikke handler om mig.

7. Kvinder, der simpelthen ikke synes det er et problem at have børn og familie.
SKYGGE FORDI: Jeg synes jeg er en rigtig god mor, det får du mig bare ALDRIG til at indrømme.

8. Kvinder, der nægter at lade deres børn drikke mælk. Jamen jeg kan bare ikke ta' den måde, de skal sidde og sige det højt altså. Kan de ikke bare drukne deres unger i rismælk og holde kæft? Jeg er sguda ligeglad.
SKYGGE FORDI: Jeg selv har det en anelse svært med, at skulle stille mig op i en forsamling og sige hvad jeg står for. Og stå ved det, selvom alle andre er uenige: "JEG ELSKER AT SPISE KATTEMAD AF DÅSEN OG JEG ER STOLT AF DET." (= tænkt eksempel)

9. Mennesker, der brokker sig over deres familie. Hold dog op. Eller tag konflikten.
SKYGGE FORDI: Jeg har selv gjort det og jeg bliver sur, når ikke andre gør det, for så føler jeg, at jeg skal gøre alting selv. Aka noget jeg måske kunne arbejde liiiiidt mere med.

20. Key Account Managers. Mage til smart ass'es.
SKYGGE FORDI: Det ville klæde mig, at være lidt mere smartass.

Men hvad med dig, hvem kaster du op over?
 




tirsdag den 6. marts 2012

Flødebolle Junkie

Howdy! Det her er min nye stil: at blogge u-kontinuerligt, til gengæld med meget indholdsfattige indlæg.

Derfor var det en stor glæde, da jeg faldt over denne blog, som i al sin enkelthed går ud på at anmelde flødeboller. Ja, og spise dem selvfølgelig.

Jeg overvejer at sætte den på min blogroll, for jeg er da nødt til at være opdateret på, hvilken flødebolle, der hitter.

Tag selv og smag på den (det sagde han også i går).

fredag den 2. marts 2012

Hvid Magi

Sidste år lagde, teatergruppen Hvid Magi, publikum ned med deres helt fantastiske forestilling. Jeg er ikke teatermenneske og får det meget nemt anstrengt med måden skuespillerne taler på. Og teatralske ansigtsudtryk, får mig til at lægge mit ansigt ned i min jakke og bide tænderne hårdt sammen. Om det var fordi jeg engang fik forvildet mig ind i det Kongelige Teater for at se en forestilling med Sonja Richter, ved jeg ikke, men jeg var helt krøllet sammen af pinlighed på andres vegne, da jeg kom ud.

Anyways, så var det noget helt andet med Hvid Magi, selvom de giver den gas med sære og meget teatralske udtryk. Den får fuld pedal, men det er til at tude over så godt er det. Jeg tudede i hvert fald indtil flere gange, for det er de fineste sange de fortolker af Anne Linnet.

Du skal-skal-skal give dig selv den oplevelse det er, at være i rum med dem. Og du før nemlig chancen igen, for de har genopsat deres forestilling. Læs mere her.


Og lidt mere fra reklamesøjlen: de er hyret som P1's nye satiregruppe. Det skal jeg klart høre.