mandag den 30. januar 2012

Tyverier

Jeg bliver helt overophedet rasende, når jeg læser det her. Man stjæler bare ikke noget, der har med børn at gøre.

Ever.

Aldrig.

Nogensinde skal man gøre det.

søndag den 29. januar 2012

Forfatterhjerne

Nogle mener, at forfattere er kloge og har en særlig kreativ evne til at udforme et godt plot, meningsfuldt drama, og store følelser, mens de sidder alene og skriver deres tanker ned. Jeg ved ikke med mig?

Jeg har i meget meget lang tid også siddet hjemme i vores stue og skrevet. Alene. Derfor har jeg ikke snakket særligt meget og derfor udviklet den form for hjerne, der kan finde det interessant, hvis folden på et håndklæde pludselig ligner en frø. HURRA! Endelig noget at berette, når familien er samlet senere på dagen. Jeg har været nem at begejstre, og mig slipper man ikke så nemt fra, hvis man fx. er postbud, som kommer for at aflevere en pakke. Jeg kan godt tage m e g e t lang tid om at skrive under på den der elektroniske dims de står og fjumrer med, så jeg kan nå at få en lille snak med på vejen.

Derfor syntes jeg ikke det var underligt, da jeg, i dag, hentede Kasper fra en børnefødselsdag og hvor en far, jeg kender godt, smækkede sig ned ved siden af mig i en sofa og fortalte om sin skidesyge. Gud, hvor interessant. Jeg måtte vide mere. Eller, da et barn fortæller mig, hvorfor der sidder en undulat i vinduet ved navn Trucker. Det var da også skide interessant faktisk.

Og derfor. Syntes jeg heller ikke det var spor mærkeligt, da Kasper på vej hjem i bilen spørger mig, hvordan man siger 'miaw' på amerikansk. Og på spansk. Og fransk. Og Sverigisk. Og Grønlansk.

Enhver idiot ved da, at det hedder daqslikumalaqmiaw.

Ja, jeg ville skynde mig at forudbestille min bog, hvis jeg var dig.

fredag den 27. januar 2012

Klumme i 24 Timer i dag

Klummen: Har du talt med din mand i dag?

Forleden skrev jeg en artikel om, hvordan man får et sundt parforhold

Ja, jeg ved det ikke selv, men jeg snakkede med nogle eksperter på området. Og jeg blev klogere.

De sagde ikke noget, jeg ikke vidste i forvejen, men jeg hæftede mig alligevel ved et af rådene: at få en slags brugsanvisning fra ens mand. En liste over lige præcis det, han synes er en kærlig handling.

'Haha', tænkte jeg ironisk, 'det ved jeg da godt.'

Han har brug for, at jeg siger til ham, at jeg elsker ham, at han er en god far og en skøn mand med lækre overarme. At jeg synes, han er verdens sejeste til den sport, han dyrker, og at jeg aldrig har haft en bedre elsker (sandt).

Jeg synes selv, jeg siger det jævnligt til ham, og jeg er heller ikke nærig med knus og kram, så der skulle ikke være noget at komme efter der.

Hvad? Nå ja, det skulle da lige være, hvis hans brugsanvisning ikke stemte overens med min, men det regnede jeg nu ikke med. Der gik et par dage, og jeg fortsatte med at gøre, som jeg plejede, lige indtil den dag over frikadellestegningen, hvor jeg spurgte ham, hvordan hans brugsanvisning så ud. Sådan bare, hvis jeg 'helt
tilfældigt' skulle være forkert på den.

»Det kan jeg da godt sige dig,« sagde han, og jeg stod nu med opspilede øjne, parat til at modtage bifald for mit kærlige væsen.

»Hvis jeg nu sætter mig herover i stolen, og du kommer med en kold øl og steger de frikadeller færdige. Eller hvis du gør badeværelset rent og har gjort det hyggeligt for mig, når jeg kommer hjem fra arbejde. Eller hvis du tager med mig til et af mine løb og hepper på mig, eller hvis du forfører mig, fordi du gerne vil have sex, dét er sgu kærlighed.«

Godt så. Med den oplysning kunne jeg godt se, at jeg muligvis stod med en anden mands brugsanvisning i hånden. Det er ikke, fordi han synes, det er 'all crap' at få at vide, at han er uimodståelig dejlig, men jeg kunne godt se, at han får mere ild i blodet ved servering af en kold øl, end hvis jeg hvisker ham i øret, hvor
vidunderlig han er.

Så med den nye brugsanvisning i hånden smutter jeg i Brugsen efter en sixpack og noget Ajax. Skulle da nødig hedde sig, at jeg ikke er superbruger i mit eget parforhold.

torsdag den 26. januar 2012

Træning

Nogle gange kan det være svært at vælge træningsformer. For hvad skal man NU lave for at tabe sig og blive stram og bikini lækker. Jeg er selv i tvivl. Jeg er vild med at løbe og jeg digger at løfte tunge vægte. Men. Jeg savner også en høj benskæring, perma og benspjæt på coke-måden. Det er lige før jeg håber, at det får en revival, og nu har jeg allerede dragten, den skal bare lige syes lidt om.

Jane Fonda i midten, men jeg er mest vild med psyco purple woman med den afblegede perma.

mandag den 23. januar 2012

Thelma & Louise



Happy monday

Der er ingen særlig grund til dette billede, men det ligger på mit skrivebord på computeren, og jeg elsker det bare. Det får mig til at glemme, at der er uendeligt lang tid til sommer og det får mig til at blive nysgerrig på, om grisen har det ligeså dejligt, som jeg synes den ser ud til at have det. Det giver mig lyst til at rejse og det giver mig lyst til at ligge i noget varmt vand og plaske. Det giver mig lyst til at løbe og hoppe og så får jeg en lille smule lyst til at stikke fingrene ind i snuden på grisen. Bare fordi.


fredag den 20. januar 2012

White Stuff


 Ja, nu tror I måske jeg skal til at blogge om coke, men det handler nu om tøj. Og et helt særligt prøverum. Butikken White Stuff har været så venlige at give 7 x 2 billetter til Fuhrmann-læsere, til en hyggelig event d. 26.januar kl. 19.00-20.30, i deres nyåbnede butik i indre København. Der vil være 20% på alt i butikken, noget at spise, et lille (læs: kort) foredrag med Anna Thygesen og den obligatoriske goodiebag.



Hvis du ikke orker at snakke med de andre, så tag i det mindste med for at tjekke deres prøverum ud:

De har som en helt særlig feature indrettet det sådan, at man kan tage et billede af sig selv med spejlet i prøverummet i det tøj man nu står i (don't ask), og så kan man sende det til en ven. Min hjerne er allerede på overarbejde...

Har du lyst til at være med, så læg dit navn her. Det er først til Mølle(n).