torsdag den 22. august 2013

En dame med nosser


Hende her kender jeg. Trine hedder hun og er edder sej. 

I morgen kan du læse om hende i Alt for Dåserne og det ville jeg nok tage at gøre, hvis jeg var dig. 

(Jeg blogger fra min iPhone, og med Bloggers app kan man så ikke lægge links ind.... Hallåååå Blogger) nåmmen Trine finder du på trinekok.blogspot.com



onsdag den 21. august 2013

Feminas Blogaward


Femina har rullet Det Store Spørgeskema ud, og du kan stemme om det blogindlæg, der gjorde en forskel for dig i 2013 til Feminas Blogaward.

Man kan også vinde Julias bog og dén gider du godt at have fingrene i.

Du stemmer her. 

Jeg kan jo ikke decideret bryste mig af at have skrevet noget særligt i 2013, det er nok mere i 2012, at de juicy indlæg findes. Menmen der er jo 1 milliard andre blogs at vælge imellem, så afsted med dig.

mandag den 19. august 2013

Ny bog om blogging

Har lige modtaget Julia Lahmes nye bog om at blogge. Køb den, stjæl den eller hiv den ud af hånden på en anden blogger. Her er ALT hvad du skal vide, hvis din blog skal rocke. 

Og klik dig evt. ind på min, hvis du vil se en how not to do blogging. 

onsdag den 17. juli 2013

Gud Fader i skuret, Blogish #2 og vind Min Mor


27. maj står der. Det kan man så kigge lidt på. Altså datoen for det sidste indlæg jeg skrev her på bloggen. Det er alligevel rekord. Mage til mangelfuld blogging skal man lede længe efter, og jeg blogger kun lige nu, fordi jeg ikke har lukket bloggen eller agter at gøre det. Næ, i stedet begynder jeg nu at tjekke Google Analytics for at se, hvor mange læsere jeg kan få for IKKE at skrive noget.

Aj, gu' gør jeg da røv.

Jeg skrev Gud Fader i skuret, som nogle af ordene i min overskrift, men mere var der ikke i det. Jeg har ikke mødt Gud i et skur. Eller en Fader for den sags skyld. Det var mere et udtryk, som understreger det jeg vil sige. Nemlig at: HOLD DA OP, hvor er det lang tid siden, at jeg har blogget, men på den mere positive side, så er sagen den, at de virkelig cool damer, som jeg kender og en (tiny lille) smule også mig, har begået endnu et fedt og virkelig læseværdigt e-magasin. Blogish #2 har set dagens lys, og jeg anbefaler dig at stikke snuden ned i det, nu da du alligevel sidder et sted og drikker rosé og piller dig i navlen og nyder din ferie.

Så. Tag lige og klik på Blogish #2, det er totalt gratis, og der står mange ord på de sider, som jeg er sikker på vil røre dig på flere måder.

På den allersidste side kan du læse, at du kan vinde Min Mor bogen, og det er sandt. Det kan du. Læg dit navn, dit dæknavn eller det du ville ønske du hed her, så trækker jeg lod i slutningen af august. Såmænd.

Blogish #2 til dine øjne, dit hjerne og dit hjerte. Go ahead og download det og del det endelig med dine veninder.

Det er Anne fra Undreland, som har redigeret og Sidsel fra Spagat, som har designet magasinet.

Fortsat god sommer. Til dig.


mandag den 27. maj 2013

vindere af No Limits race

Marianne

Mor i haven

I  HAR VUNDET!
NO LIMITS RACE!
SKRIV TIL MIG!
NU!
INDEN ONSDAG!

annamette.fuhrmann@gmail.com

onsdag den 22. maj 2013

Kuk-kuk og noget med No Limits Race


Kære Alle Der Engang Tjekkede Ind Her På Bloggen

Jeg har haft virkelig travlt ude i det virkelige liv, og som aktivitet på bloggen passer det så egentligt bedre med et snapshot og en billedtekst. Et lysbilledeshow måske.

For fissen da. Der er ligesom for meget at fortælle, så jeg starter bare lige med det vigtigste først. At tage en gave med til jer.

Der har nemlig været rift om Det Pinke Svin i år (dragten), og jeg deltager i hele to løb, hvor ordet mudder indgår. Siden den famøse klumme om de fesne kvindeløb (no offense), så har det grebet om sig og de såkaldte spark-røv-løb er kommet på banen.

Et af dem kan du faktisk få lov til at deltage i. Kvit of frit. Jeg har 5 startnumre, som kan blive dine, hvis du lægger dit navn her inden torsdag aften. Skal vi sige kl. 20.00? Bare for at sige noget. Hvis du bliver udtrukket og vil være med, får du et løbsnummer tilsendt af mig, og så kan du selv gå ind og tilmelde gennem et link jeg sender dig. 

Løbet kan du læse mere om her, men jeg sige så meget at man kan finde perler undervejs og at det giver ekstra point, så man kan vinde en præmie. Ellers kan du tage dem med hjem og lave en perlekæde ud af dem. Okay det ved jeg faktisk ikke om man må..nåmmen det har jeg aldrig sagt. Smiley. 

Og minsandten om ikke man kan løbe mod en blogger. Se selv. 

Jeg håber vi ses. Og nej, jeg er ikke i den vildeste form, så du kommer hjem med hjertet fuld af selvtillid, hvis du skulle være til den slags. 



onsdag den 1. maj 2013

Glimmeronsdag

Mig og nogle af mine radiokolleger. Anna og Søren. Vi fejrede glimmeronsdag i dag og på min nylige kærestetur til Hamborg fandt jeg det mest glitrede jeg kunne opstøve i H&M.

Har du været med?

mandag den 29. april 2013

Provinsnyt

Skulle vi lege, at jeg skrev noget på bloggen?

Det der med at jeg fik mere tid, som jeg skrev. Øhja..hvis ikke det liiiiige var fordi vi havde panikudpakket 80 flyttekasser i det øjeblik jeg skulle med toget på min første arbejdsdag og så nogen råbte: "looooooockout"

For helvede.

Men jeg skal ikke klynke vel. Det er bare lige lidt stressy at flytte landsdel, at flytte sammen med mand igen. OG lære at gøre alting forfra. Jeg har jo arbejdet hjemmefra Amager i 100 år, og har nærmest efterladt et Anders And spor, fordi jeg har gået den samme vej så mange gange, at jeg næsten ikke kan flytte fødderne anderledes. Og så. 1-2-3, skal jeg tidligt op, med toget, til tiden og ind på arbejdet og ind i et studie, hvor det skal forestille at jeg skal snakke om noget der bare lyder en smule fornuftigt.

For helvede.

Jeg har det som om jeg har løbet på glødende kul i fire uger, og jeg kan faktisk ikke huske dagene fra hinanden. Hvad har jeg egentligt lavet, hvar? Vel det samme som jer andre med lockoutede unger: passet dem, taget dem med på arbejde (spørg om det er særligt nemt at be 6-årig om at holde kaje, mens mor snakker i radioen!!), fået andre til at passe dem, spurgt igen-igen-igen om andre kunne passe dem. Og. Så. Videre.

Så. Jeg tror faktisk kun jeg kan gøre to ting: fortælle hvad jeg har lavet i dag ( i det tilfælde du gider at høre det) eller begynde at skrive i lister.

Egentligt er jeg for træt til nogle af delene.

Men på opturslisten kan jeg nævne:
Stand-up show med Eddie Izzard. Nøj for fanden hvor var det skægt.
Utallige ture til Vejle Fjord.
Mega cool at have en have. Ikke at jeg ved hvad jeg skal gøre ved den. Men tanken er god.
Kærestetur til Hamborg. Jydernes København. Der var jyder allevegne. I ethvert prøverum stod der en jyde og prøvede tøj.
Sol på næsen.
Har glemt alt det andet.

Nedturslisten tæller følgende:
Alle butikker i Vejle lukker kl. 14.00 sharp når det er lørdag.
Ungerne snakker som Kunstskabens Træ. Jamen det lyder bare så skørt. Fra at have haft de vildeste Amager unger står der nu to og bræger, som om de kom fra Ååååårhuuus. Og de har ikke helt fået det der jysk ind under huden, så det lyder altså virkelig sært. Som om de synger lidt mere i tonerne. Aj det er tosset.

Alt er godt. Alle er glade. De hysteriske anfald bliver mindre og om lidt springer bøgen ud (wtf? skrev jeg det).

Er I her stadig?

torsdag den 11. april 2013

Alt om Dig

Så er der såmænd et nyt spørgsmål på min totalt forsømte blog, Alt om dig. 

Det er jo ret skørt at det sidste indlæg var i 2012, men jeg kan ikke få mig selv til at lukke den ned.

Nej, jeg kan ej. 

onsdag den 10. april 2013

Glimmeronsdag

Hvis du ikke allerede er med, så fis afsted på Insta og vær med i glimmeronsdag.

Post et billede af dig selv i noget glimmer og smæk et hashtag på #glimmeronsdag.

fredag den 5. april 2013

Party i provinsen

D. 1. april skrev jeg det her på Facebook: Syv års bryllupsdag med Thure - det kan man da ligeså godt fejre ved at flytte sammen. Igen. I Vejle. 

Så det skriver jeg også lige her.

Og næ, det var ikke en aprilsnar.

Nu er det Vejle. 50 m fra fjorden, 300 m fra mormor og et sted med en have. Godt nok et frimærke, men der er græs og jeg kan nu åbne en dør og sige: "så kan I godt pikkel ud i haven og få noget luft."Og det gælder store tissemænd, som små. Afsted.

Vi har vel brugt noget der ligner tre uger på at pakke ned, gøre rent, male lejlighed, ordne gulve og arbejde indimellem, og ikke haft for fem flade ører mertid til noget som helst andet. Men nu er vi landet og som belønning for vores anstrengelser, 10 dages påske ferie aka unger der kravler på væggene, fik vi en lockout. Yay.

Men der er party i provinsen og hold nu kaje her er dejligt. Ja, det mener jeg, selvom jeg for 18 år siden SVOR at jeg A L D R I G ville komme tilbage. HAHAHAHAHAHA, griner Vejle.

Mine unger lyder efter fem dage som Kunstskabens Træ og pædagogerne er nu nogle der siger ting som: "Igå' ven".

Så. Nu kan I glæde jer til provensielle blogindlæg for endelig fik jeg lidt mere tid foræret. I Vejle.





tirsdag den 19. marts 2013

Første dag på jobbet


I går var min første arbejdsdag i Klubben. I ved en dag med adgangskort, rundvisning i huset og her står kaffeautomaten. Her er din nye computer og hende der har slikskålene stående hedder Nina. Jørn er ham man ringer til, hvis man er fucked på teknikken, hvilket jeg noterede mig som en mulig ny tatoovering. Altså Jørns nummer.

Så var der den obligatoriske morgenmad med franskbrød og marmelade og hvor jeg helt sikkert fik fortalt for meget. Kan ikke altid styre fri taletid i en ny flok. Kender I ikke det? At man lige inden man bliver bedt om at præsentere sig, sidder og tænker så meget over, at man ikke må komme til at sige at man er seriemorder eller bare fucking hader folk der går med perlekæder, så man egentligt glemmer at fortælle noget der KUNNE være relevant at vide i en arbejdssammenhæng. I mit tilfælde om jeg overhovedet har lavet radio før.

E-n-d-e-l-i-g bag en mikrofon igen

Min første arbejdsdag var også sådan en dag, hvor vi, altså os fra Klubben, skulle ud og køre gocart med nogle kunder. Det er åbenbart noget man gør derovre på Fyn (!!), men det skræmte mig ikke, for jeg synes selv jeg kører ret godt bil, og jeg fik klart overtippet mig selv. Menmen, første heat var en direkte kopi af tegneserien om Haren og Skildpadden, som skal løbe om kap. Jeg så røven af alle tre gocarts og så trillede jeg ellers af sted, som om jeg var på søndagstur. Hej mormor. Ville gerne have været den slags mor som kommer hjem til drengene og flasher en medalje og bare er mega cool.

Mine nye søde kolleger og chefen i midten. I øvrigt kan jeg sige, at vi vandt. Klubben neglede medaljer. 1-2-3 plads...og så mig som den ABsolut langsomste. Af alle. 

Well-well, hvad man ikke har i kørsel må man have i attitude. Ja, jeg ved sguda heller ikke hvorfor jeg i en alder af 39 skal stå som en autonom idiot, men det føltes rigtigt på tidspunktet. 

Ting jeg fik sagt til min chef, som jeg med fordel kunne have ventet med til dag to:
”Jeg synes da du har en meget god røv i de jeans, den skal du være glad for?” (But why Annamette?)




mandag den 11. marts 2013

Hun prøver IKKE med bukserne på

Christina sendte mig et kjolebillede efter vores snak om at prøver kjoler med bukserne nede om knæene. Den slags gør Christina ikke, men hun skriver: "Jeg købte kjolen i går. Min veninde og jeg var så begejstrede over at jeg kunne være i den efter at have tabt 13 kilo, at hun mente, at der skulle tages et divabillede."

Så selvom Christina ikke flasher et par jeans rundt om de knæ, skal det billede på bloggen. Jamen prøv selv lige at se, hvor glad og smuk hun er. Minus 13 kg. Godt gået Christina - jeg digger dig og din indre diva!


lørdag den 9. marts 2013

Min karriere har peaket

I dag er jeg, i Politikens kultursektion, citeret for verdens kedeligste Facebook opdatering om Søren Pilmark.

Ovenover er Ditte Okman citeret for en Twitter opdatering om en hæmoride og som I ser er der et billede af Hugh Hefner.

Jeg føler kun det kan gå ned af bakke herfra.

fredag den 8. marts 2013

Så er det officielt

...at jeg er den nye Lady RadioGaGa I KLUBBEN.

Jeg sidder lige nu og udvikler programmet og jeg er allerede ved at løbe tør for worddokumenter. Som jeg tidligere har nævnt, så må I meget gerne byde ind. I må meget gerne fortælle mig, hvad for noget radio I tænder på. Hvad kan I huske og hvilket slags radio, der gør jer i godt humør?

Der er webcam, mens vi sender og det skal udnyttes. Ikke? Skulle jeg fx. demonstrere kjoleprøvning foran det kamera? Jada. Og skulle jeg sende i den pink dragt? Klart jeg skal. Men hvad mere?

Indtil da, hvis nogle af jer er ude for at prøve kjoler i weekenden, kan I så ikke tage et billede og sende det til mig. annamette.fuhrmann@gmail.com




onsdag den 6. marts 2013

Med bukserne nede

I går var jeg ude for at finde en kjole til det obligatoriske pressebilledetagning til Klubben. Altså radioen.

Og så slog det mig: jeg er da ikke den eneste, der prøver kjoler med bukserne nede om knæene vel? MED sko og støvler.
Måske er det en mor-ting, at man konstant sparer tid hvor man kan - også selvom der ingen unger er med?



tirsdag den 5. marts 2013

mandag den 4. marts 2013

Afsløring


Fra de gode gamle radiodage på P3 i Århus. Det var sommer og MEGET varmt i studiet, jar var gravid i 5. måned og svedte som en gris. 

Der var noget med en fredagsafsløring. Som ikke var, at Maren havde vundet. Men som handlede om mig. I vanlig Fuhrmann stil, så er vi naturligvis lidt bagud med den slags meldinger. Af flere grunde, som jeg ikke skal trætte jer med her.

Jeg kan bare sige at: ta-daaaa, jeg skal til at lave radio igen!!!! Klubben, en radiostation i Odense, har åbnet dørene og budt mig indenfor, og sammen skal vi have banket gang i deres formiddage. Jeg er deres nye formiddagsvært og jeg glæder mig meget. Har man een gang været forelsket i en mikrofon, så er det everlasting love, og jeg har savnet at stå der og blapre løs.

Hvornår er det fra, spørger I? Vi går i gang i april.
Kan vi høre det? Man kan høre det i radioen, hvis man bor på Fyn, og ellers kan man høre via nettet.

Og har I nogle som helst idéer til noget radio I gerne vil høre, så skriv løs. Kom meget gerne med jeres input, enten her eller send mig en mail på annamette.fuhrmann@gmail.com.

Vi skal lige om lidt have givet det hele en make-over, men indtil da, kan du finde den gennem Facebook. Jeg kan ikke få min linklove til at virke, men skriv Klubben i søgefeltet, så dukker den op. Skal nok lige få den fikset.

Godt så.

Det var det.

Så får I en anden surprise senere på ugen.

*Smiley*




fredag den 1. marts 2013

TILLYKKE!

Kære Maren

Godt fucking gået, din røvbanan, nu skal vi jo allesammen til at købe en papiravis. For helvede.

Te' løks.

Se her hvad Maren har vundet!


torsdag den 28. februar 2013

Goat Edition

Hvis vi satte lyden af ged ind i hverdagen, så ER den bare sjovere. Jo den er. Og de her geder har feset rundt på Facebook, men hvis ikke du har set dem der, så tjek it out.

Wrrriiiiiiiiiiiaaaaaiiiii, det er det sjoveste længe.


tirsdag den 26. februar 2013

Kvindefims anno 2013



Det startede med en klumme I Jyllands Posten, hvor jeg brokkede mig over de lyserøde fesne kvindeløb, hvor vi gang på gang skal løbe 5. km. på en flad rute og som tak får vi en pakke Tena bind. Det var der en mand ovre i Viborg, som gav mig ret i var træls, og derfor meldte sig frivilligt til at banke et mudderløb på benene. For kvinder. Sidste år blev det første Kvindefims derfor en realitet. 

Og alt. Fra min bestillingsliste var med: ild, mudder, heppende brandmænd, fadøl, the works. Jeg kunne ikke have ønsket mig mere. Kun at jeg ikke ugen før var blevet separeret og derfor deltog i et andet slags løb nede hos Borgerservice.dk - og Statsforvaltningen, ikke at forglemme.

Men, men, men, de andre havde en fest og jeg er simpelthen så glad for at det løb blev til noget. Jeg selv havde glædet mig meget, især til heppende brandmænd og fadøl, så derfor mine damer og herrer, skal den pink dragt den ondelynemig have en revival i år.

Kvindefims it is.

D. 15. juni.

I Viborg.

I skrivende stund (jo, den slags kan jeg godt skrive, for jeg fylder snart 40) tilmelder damerne sig i en lind strøm, og jeg skulle hilse fra Rolf og sige, at I år kommer der endnu flere brandmænd og hepper, endnu flere håndværkere og hepper, endnu mere mudder og flere forhindringer. Det er kl. 17.00 det starter og bagefter er det fest. For dem, der har lyst til at gå direkte fra en mudderpøl til fest er det så en mulighed og det er muligt at overnatte på Vandrehjemmet til en god pris - medmindre du får en anden fordelagtig aftale *host* eller falder om på en halmballe.

Jeg kommer, og har du lyst, kan du tilmelde dig her. 

Jeg håber vi ses!

100% ren coolness

Man ved bare de har det sjovt hos The Obamas, og man ved også bare at USA er en tand federe, når konen til landets leder danser på den her måde.


torsdag den 21. februar 2013

Til alle os med en 3-årig i huset

"Det er en fase, det er en fase, det er en fase," messer man, mens den 3-årige får et psykotisk anfald, fordi selen i bilen er blevet klikket 'forkert' op. Den slags herligheder.

Alle os med flere en ét barn, ved at det går over, til gengæld ved man også med barn nummer to og tre og fire, at det kommer igen.

Men. Vi er aldrig alene. Læs selv.  


onsdag den 20. februar 2013

Lige om lidt

Om en uges tid skal jeg nok fortælle jer hvad fanden der foregår.

Helt nøjagtig bliver det på fredag. I næste uge.

Så ved I det.

I er velkommen til at gætte. Der er fri bar i kommentarfeltet.

Afsted.


fredag den 8. februar 2013

Den Glade Løve


Gid det var fastelavn hver dag

Vindere af Beautyspace bog plus cremet surprise

 Sidsel Schmidt, der vil forære bogen til sin mor. 

Linda, der føler sig allermest lækker, når hun hopper i et par høje hæle og en smuk make-up. 

 Helene, der føler sig allermest lækker, når hun bliver flirtet med. 

GHKJ, der føler sig allerlækrest fredag aften, når arbejdsugen er overstået, ugen er vasket af i et langt bad og hun har kold hvidvin i glasset. 

Anne Katrine, som føler sig allermest lækker, når hun gør noget ud af sig selv fra inderst til yderst.

Send mig en mail til annamette.fuhrmann@gmail.com, skriv VINDER AF BEAUTY i subject, jeres navn og adresse i mailen, og så skipper jeg det hele videre, til dem der render på posthuset.

TILLYKKE!!

Vil du købe bogen kan du gøre det her.

Vil du læse, hvad de andre siger, kan du gøre det her. 

onsdag den 6. februar 2013

Slip rynkehysteriet - flot hud uden hokus pokus. Ny bog af Anette fra Beautyspace

Jeg er sådan en der, før i tiden, har brugt kroner nul på cremer og andet skønhedsgejl. Thure gav mig en Ole Henriksen dagcreme i 2006, og siden da er det den der har stået i mit skab. Da vi boede sammen var det også ham, der købte en ny til mig, når krukken var tom.
Og nej, jeg har heller aldrig brugt tid på at rense min hud om aftenen eller brugt øjencreme. Eller natcreme. Jeg bruger ikke make up til dagligt, så hvorfor have hyldemeter af renseprodukter stående? Jeg bruger heller ikke tid på at lægge masker af agurk og ...et eller andet spelt. Hell, alle med små børn ved, at man for det meste lider puttedøden, hvis man lægger sig ned lukker øjnene sammen med dem indtil de sover og så kan den hud da glemme alt om at blive ordnet. Og ja, daggammelt mascara er også en del af looket.

Så var det vi legede, at jeg var den der blev klogere.


Anette ovre fra Beautyspace har nemlig skrevet en bog, som jeg var så heldig at få lov at læse lidt i, inden den blev udgivet. Og mens jeg læste og sagde noget klogt om at skrive, så begyndte Anette at sende mig prøver på alverdens ting indenfor skønhed. Bare for at drille lidt. På et tidspunkt fik jeg nogle produkter, som var så dyre, at jeg kunne pantsætte dem i banken og jeg havde det helt skidt med at åbne for krukkerne, for det ville være det samme som at smøre mig ind i 100 kronesedler, og det kan man altså få meget fars for i en småbørnsfamilie.

Men. Oh. My. God. Hviner jeg nu, som en Hollywoodfrue. De produkter har gjort underværker. Underværker, siger jeg til jer. Med et stort udråbstegn. Min hud er blød. Og fin. Og jeg føler mig på en måde meget rig og berømt, når jeg står og ordner min hud inden jeg skal i seng. Sådan noget gør de altid på film, I ved, i en lækker natkjole og med et pandebånd, der holder håret tilbage, mens deres meget lækre mand, står ved siden af og børster tænder på den lækre måde. Og dét har virkelig max'et op på skønhedskontoen, at kunne lege, at jeg levede dét liv. Det er jo løgn. Men det føles godt at tænke på det og det bilder jeg mig ind, at jeg bliver pænere af #hellostupidwomanbrain #mendetsigerolehenriksenogsåselv #atmangodtkanblivelækkerafattænkegodetanker.


Jeg ved ikke om I er sådan nogle, der bader i skønhedsprodukter eller om I overhovedet går op i den slags, men jeg har fået lov til at udlodde hele FEM bøger plus en cremet overraskelse fra Anette herself.

Jeg kan godt love dig for at den bog er så gennemarbejde, at der ikke er en eneste afkrog af emnet: hud, som ikke bliver vendt og drejet. Her står også noget om botox, og hudvenligt mad, og exfoliering, og cremer og tips og tricks til at bliver endnu mere lækker.


Jeg er IKKE den der læser skønhedssiderne i et dameblad, men jeg synes Anette har gjort et fantastisk stykke arbejde med at lave en bog om skønhed, som ovenikøbet er vittig og helt nede på jorden.

Læg dit navn og fortæl mig, hvornår du føler dig allermest lækker, så trækker jeg lod på torsdag kl. 21.00.

Fem bøger plus en cremeoverraskelse. Afsted!

tirsdag den 5. februar 2013

Brødre kærlighed - trods alt

Der er mange slåskampe og skænderi om Lego og om bamser og biler og tallerkner og farve på kopper og hvem der fik først og hvem der er mest dum.
Men så er der også momenter, hvor de ved at de altid har hinanden.

Mens vi venter...

Så se lige de her geder. Jeg ved ikke hvem jeg helst vil adoptere, jeg ELSKER dem begge.



mandag den 4. februar 2013

Og sådan gik det til, at jeg endelig fik downloaded OG slettet et indlæg

Gid jeg kunne skrive at jeg lige roder med noget m bloggen, som gør at jeg disker op med noget spændende.

Men nej. Jeg roder rundt m Android og prøver at blive klogere.

fredag den 1. februar 2013

Nyt fra tænketanken


Der sker lige for tiden for meget til at jeg egentligt kan foretage mig andet end at rende rundt som Georg Gearløs. Bare uden Lille Hjælper. Det er en tid, hvor der igen er 10.000 bolde i luften og de er allesammen ikke til at snakke om endnu. Snart. Men ikke endnu.

Det er rimelig fesent at skrive, eftersom jeg ikke har skrevet noget herinde i en milliard år. Men jeg fik bare lige lyst til at komme med en lille bitte form for forklaring på mit fravær.

En lille en.

Som er dårlig.

I know.



tirsdag den 29. januar 2013

Farvel iPhone - Hej SONY Xperia

Jeg er inkarneret Apple elsker. Havde jeg pengene til det, så var ALT mit elektronik noget med iIndsæt selv. Uh, en sucker for deres design, og deres logik og historie. Min hjerne kan li' det. Alligevel var jeg virkelig sent ude i forhold til at få en iPhone. Og jeg købte ikke engang den dyre og nye model. Næ, her i huset er vi brugere af en iPhone so last-last season, nemlig 3'eren.
Jeg har elsket den og været forelsket i den siden første berøring - og alligevel er jeg blevet noget så røvrendt. Den første gik i stykker efter en måned, hvor højtaleren gik i crashede. Den anden havde store kvaler med at tillade mig at bruge home-knappen og den tredje er nu lige fucket op med softwaren. Hey Apple, hvordan synes I selv det går? Det er sguda skide irriterende.

Derfor har jeg gjort noget så grænseoverskridende som at sætte mit SIM kort i en SONY. Gisp! Xperia. Mere Gisp! Eller her skulle jeg måske allerede bringe en rettelse, for sådan en fætter bruger mikro SIM kort, jaja, helt moderne er den.
Jeg har brugt den i en uge, og jeg føler mig utro, når jeg løfter den og tænker at det er meget rart at den vejer det samme som en fjer. At den ikke er SÅ ulogisk at bruge og at den tager nogle virkelig virkelig skarpe billeder. At dens ringelyd er noget mere behagelig, og at dens sms lyd er noget mere behagelig, hvis man er et lydfølsomt rad som mig. At man godt kan tabe den ned på noget is med et lag af slush-ice ovenpå, uden der sker noget. At man godt kan give den til ungerne uden at man skal få dårlige nerver over at forsikringen ikke dækker: barn-VILLE-låne-tlf-og-nu-er-glasset-smadret. Ups.

Her er en lille billede serie af livets gang i Lillelund? Lidenlund? Lidelund? Liderliglund? Okay det er fra Vejle. I weekenden.

Og ét fra den elskede Flyvergrill på Amager. Kasper fandt sit sejeste håndtegn frem: horn. Klart det er er det sejeste-swag.

Ja, det er et sponsoreret indlæg. Ja, jeg ville skrive hvis jeg fandt den aldeles upassende. Ja, det er en ægte holdning. Ja, det er stadig skidegode billeder.

Såmænd findes der også en Facebookside. 

TAK!

..for alle jeres kommentarer. Jeg elsker, at jeg får 31 tilbagemeldinger på en overskrift. Det tror jeg er mine nye blogger stil: at blogge på twittermåden.

Gu' er det da ej.

Hør lige her: inden jeg begynder at tegne og fortælle, så vil jeg sige, at jeg savner jer og at jeg da godt ved, at det her er anti-måden at blogge på og at jeg har skrevet det her 100 gange før, så nu kan det nærmest være lige meget. Omvendt. Så sker der lige nu så meget, at jeg sådan set ikke helt ved, hvor jeg skal starte. Skal jeg fortælle jer om min træning, mine nye alt for store skulder-muskler, at jeg har spist æg til morgenmad, at Jeppe på en faretruende måde begynder at minde mere og mere om mig, at Kasper simpelthen er blevet så stor, at man ikke fatter det, at jeg havde en fantastisk dejlig jul, at jeg skal ind og opleve Eddie Izzard til foråret, at jeg, i mit 39. år har taget en moden beslutning, at der kommer til at ske dingen und sachen her i 2013?

Jeg tror faktisk det er alt for grænseoverskridende, og at jeg muligvis synes det er bedst at lægge meget blødt ud med at poste et link til min seneste klumme i 24 Timer. Den handler om træning, om en ny bog (ikke min), om træning, og om at vi kvinder stadig lyver om vores vægt.

Ik´? Er det ikke det vi gør?

Blødt. Lægge blødt ud.

Her er klumme   


...hvis overskrift passer utrolig godt til den foregående klummes overskrift. Fnis.