Så. I dag var det sidste gang på Røvballe Bootcamp. Og sikke en omgang sved. For fanden altså. Vi er alle blevet stærkere og strammere...men altså...det er stadig pik-fucking-hårdt. Jamen det er det bare.
Og det er jo the downside ved det her, hvis man er doven anlagt: at kroppen ligesom bare fyrer den af, hvis den kan mærke at der lige er 10% mere at give af. Vælger lige en lidt tungere vægtstang, hopper lige lidt højere. Jo flere kræfter man får, jo flere lægger man i. Og ved sidste bokserunde fik jeg kvalme. Andre får ondt i røven, eller benene. Jeg kaster op, hvis ikke jeg stopper, og det har ligesom været min træners indikation på, at så var alting som det skulle være. Så har jeg givet mig alt hvad jeg kunne. Og det er godt. I den verden.
Krisztina: 'SLÅ NU TIL FUHRMANN, KOM SÅ !!!!!! KOM NU!!'
Mig: Slår og bokser mine propestre næver.
Krisztina: 'KOM NU, GIV DEN GAS, KOM SÅ'
Mig: 'Hold nu kæft.'
Krisztina: 'Har du kvalme'?
Mig: 'Ja'.
Krisztina: 'Sådan'.
Og så vimsede hun videre til næste par med boksehandskerne, mens jeg måtte opgive at voldsjippe 50 gange og i stedet stå helt helt stille for at undgå at kaste op i min makkers løbesko.
Jeg skal lige sige at ingen andre end mig kaster op, så det er ikke et kriterie. Men det var da rart, at vide, at jeg ikke sådan lige går ned på kvalmen.
Hvor der er vilje er der kvalme. And you can quote me for that.
Pssst!: Hvis du vil snuse til Bootcampen bliver der to ekstra træningsgange i juni og der er en plads at vinde d. 10. juni her.
Sådan nogle bootcamps burde der være flere af, og man burde være lidt tvunget til at være der. Lidt.
SvarSletDet er min dårlige samvittighed der snakker. Hør venligst ikke på den.