tirsdag den 19. maj 2009

Fødsel uden smerte vol. II


Så har jeg bladret rundt og læst i Fødsel uden smerte. Jeg har med vantro kigget nærmere på de franske madammers ansigtsudtryk, mens de smilende (det gør de!) presser baby ud. Jeg har læst diverse fødselsberetninger, og vi er muligvis ude i en 'den der ler sidst, ler bedst' her, men jeg kunne altså ikke lade være med at gnække lidt.

Denneher fra Madame T., som er 3. gang fødende er særlig sjov:
"..da jeg nåede klinikken kunne jeg slappe af og regulere åndedrættet. Med eet blev alt som det skulle være. Jeg var ikke alene fri for smerter (!!!), men jeg følte mig forbavsende rolig, lykkelig og tillidsfuld. Jeg blev nu advaret om at sammentrækningerne ville blive kraftigere mod slutningen af udvidningsperioden, men til min forundring følte jeg dem som kun som en smertefri muskelfornemmelse."

Eller den her:
"..Jeg havde lidt lampefeber. Men jeg befandt mig virkelig udmærket, da jeg gennem Paris var på vej til klinikken. Byen har aldrig forekommet mig smukkere:"

Jeg kan ligeså godt sige det, Dr. Pierre Vellay: Jeg har tårnhøje forventninger til den dag, jeg med en smertefri muskelfornemmelse, og helt lykkelig fiser til Hvidovre hospital. Og hvis jeg på nogen mulig måde sidder og vrider mig oppe i hattehylden eller river et bilhåndtag af af smerte, så får du et los så stort, i din franske popo. Og det med tilbagevirkende kraft fra sidste fødsel.

Aldrig havde Amager været smukkere.... Au revoir.


7 kommentarer:

  1. Skøn ambition! Ikke alene at ville føde uden smerter, men også at lege Sherlock, tage til Paris og opstøve et stks fødselsdoktor (muligvis nabo til Jim Morrison) for derefter at give ham et los i den (måske benede) popo!

    Var det ikke hende den svenske fødsels/børneguru Wahlgren, der skrev noget lignende? Noget i stil med, at hun dagen efter sin første fødsel (i en alder omkring de unge mødre) sagde "Det kunne jeg gøre igen i morgen"?

    Jowjow. Man KAN også bare forsøge at få det bedste ud af det mens man knokler med veerne - tænke på bagdels-baskere, få en epidural eller følge med og håbe på det bedste (det sidste gjorde jeg med god effekt).

    Held og lykke, uanset hvad du finder ud af, virker bedst anden gang!

    SvarSlet
  2. Lampefeber!?? Ja hvis man kunne nøjes med det på sin vej igennem byen mod fødestuen, så var ens lykke da gjort...

    SvarSlet
  3. Den bliver jeg simpelthen nødt til at læse!
    Jeg skal føde nr 3 til oktober og jeg ville da elske at shoppe vinterstøvler i timerne op til fødslen i stedet for at blive forvandlet til et skrigende bæst. Men ak, den virkelighed, den virkelighed, der trænger sig sådan på. Ender jo nok med at brøle som en abe (igen) og skide på jordemoderen (igen-igen!)
    Jeg smiler først, når det er overstået og jeg har fået makeup på igen!

    SvarSlet
  4. My God Lis, sked du på jordemoderen?! Det er jo ikke sjovt, men alligevel lidt sjovt. Bagefter. Nej helt ærligt fødsler er fandme ikke for sjov, og hvem fanden har bestemt at det skal gøre så helt fantastisk ondt?
    Om ikke andet så læs bogen og få et lidt billigt grin, for den er skrevet i det sjoveste gamle sprog. Hehe.

    SvarSlet
  5. Jep, begge gange 'pyntede' jeg jordemoderen. Jeg går ikke efter hattrick! Men jeg kan snildt se humoren i det. Den første opdagede det ikke - den næste troede det var babyen. Heldigvis har man jo manden ved sin side til at få placeret et ansvar....

    Jeg fniser allerede ved udsigten til et godt grin over uladsiggørlige smertefrie fødsler.

    Jeg vil nok pudse mine eder af! Får jeg helt sikkert mere brug for;)

    SvarSlet
  6. Kom bare igang piger...
    Det virker!!! hvis i er seriøse og træner efter anvisninger.
    Har selv oplevet det (altså at shoppe bil halv time før indlæggelse med veer med smil på læben og en noncelang lænen op af væggen mens jeg valgte indtræk til fam. dytten.Hi hi
    Til jer det ikke tror! og derfor ikke tør gå ingang synd for jer... til jer der tænker tjo hvorfor ikke... og gir sig i kast... sådan piger! man bliver så høj, så sej og har så meget overskud bag efter ... fatter simpelthen ikke hvorfor der ikke bliver undervist på verdens plan i dette helt enkelte og totalt logiske fødselsforberedende forløb.
    Hvem løber da også et maraton uden at træne lidt først...?
    Kort sagt ...: dumt ikke at prøve det... men hvor kunne det være fedt med noget hjælp når man var første gangs fødende så det ville have været lige stor en oplevelse både 1. og 2. gang.

    SvarSlet
  7. Kære alle skeptikere som troende

    Og her vil jeg til det ovenstående anonyme indlæg tilføje: en smertefri fødsel er mulig uanset hvor paradoksalt det end måtte lyde. Læs med her: http://www.smertefrifoedsel.dk/?page_id=428

    Bedste hilsner

    Anja Bay

    http://www.smertefrifødsel.dk

    SvarSlet