Lykke

Nogle dage går alting op i en højere enhed. Kasper er særdeles medgørlig = kaster sig ikke rundt på gulvet i hysteri, fordi han ikke må save mine ben af med en Fiskars saks. Thure og mig, mig og Thure går ikke hinanden på forældre nerverne, og alting er ligesom en lyserød boble af glæde over at være en dejlig lille familie. Sådan en aften har vi haft.

Ingen ulvetime med skrig og hyl. Maden smagte dejligt. Den blev indtaget i fred og ro. Vi fik stille og roligt ryddet af bordet uden at tabe gryder med eventuelle rester af spaghetti, som vi så efterfølgende allesammen går og jokker rundt i.

Kasper ringede til sin mormor, sin moster Gytta og farmor Eva, der desværre var syg. Vi er ikke de heldige vindere af familie indenfor rækkevidde så Kasper elsker at ringe til dem allesammen og fortælle om sin dag. Det er altså meget sødt. Og jeg bliver så glad over al den glæde han spreder bare ved at gribe telefonen og spise en is ned i røret. Meget mere skal der ikke til før der jubles i den anden ende.

Og som om det ikke var nok, så endte denne skønne dag med at Kasper fik et gigantisk grineflip i en halv time over sine tæer, som lignede små lakridser?! Den lader vi lige stå......men vi grinede med ham.

Nu sover han stille og jeg sidder her i mit opryddede køkken og tænker: "Hvad var det lige formlen var?" "Hvorfor var det at hele familiens biorytmer lavede en smuk cross-over?"

Der er nok ingen forklaring. Men jeg sætter et lille hjerte i vores fælleskalender og husker mig selv på dagen i dag.

(....Bare til næste gang jeg står med svedpletter og forsøger at lave 20 frikadeller før klokken 17.00, mens der skriges og hyles på kiks, is, slik, kage, mere Malle Mus og i panik løbes ud på altanen og sutten ryger ud over kanten og farmand er træt og det eneste tilbehør man iøvrigt har til frikadellerne er havregrød og en gammel bolle).