Jeg har et meget snakkende barn. Fra 7.00 morgen til 20.00 aften (plus-minus) står kæften ikke stille. Vi vågner hver morgen ved at han ligger og fortæller historier. Til sig selv.
I morges læste han tre Totte bøger inden vi fik øjne og råbte så til os at vindmøllen igen havde fået batterier i, så den kunne dreje rundt. Jeg selv var på det stadie, hvor jeg lå og overvejde om en blære sprænger nemmere, når man er gravid, for tisse, dét orkede jeg ikke at begive mig ud i. Men nuvel, vindmøllen var denne morgen ladet med batterier, og så er der jo ingen grund til at ligge og fise den af i sengen. Up and go..
Kasper gik ind i stuen og for hvert skridt han tog sagde han: "ba-bi-da-ba-bi-da-ba-bi-da", en ordleg han har opfundet sammen med, ven Marcus, fra vuggestuen. Kært i 5 sek. - lettere anstrengende i 15 minutter.
Og så blev alt iøvrigt kommenteret resten af dagen, som var han en sportskommentator til et hestevæddeløb.
Men jeg kan ikke bebrejde ham talens kraft. Jeg har jo for fanden selv levet af at lave radio de sidste 4 år, så jeg kender godt glæden ved at tale til folk uafbrudt i tre timer. Problemet med Kasper er bare, at han aldrig sætter en plade på. Der er ligesom aldrig et break, hvor man når at samle tankerne, og når han har talt os møre i en fire timers tid, så er det jeg får et drømmende udtryk og tænker mig til en plade.
Jeg har lavet en top 3 over numre, der i dag fik mit mor-humør i vejret, og som jeg fiktivt satte ind i dagens udsendelse fra Kaspers Univers:
1. Jooks - Hun vil ha' en rapper
- satenrasme et fedt nummer af Julia Lahmes man.
2. Black Rebel Motorcycle Club - Red Eyes and Tears
- uh den guitar, uh det beat. "Who's your mother!"
3. Beck - Everybody 's Gotta Learn Sometimes
- Hør den og tud. Becks version af det gamle The Korgis nummer, som er at finde på sountracket til Eternal Sunshine of the Spotless Mind. Se iøvrigt dén og tud.
Når det så er sagt, vil jeg af hele mit hjerte takke Kasper for en uforglemmelig dag fuld af ord.
We love it.
Min Fister er lige sådan... nogen gange har man lidt ringen for ørene efter han er gået i seng. Og når han stiller spørgsmål, bliver han bar ved med at gentage til man svare. Som i: må jeg se en film mor?, må jeg se en film mor?, må jeg se en film mor?....
SvarSletÅh, det lyder genkendeligt! Har knap-fireårig, som har snakket i stort set samtlige fire år. I én køre. Selv når hun sover, snakker hun. Eller synger. Det er virkelig ongoing. Og lillebror på 9 mdr er ikke bleg for at gi' sit besyv med, og så ønsker jeg mig VIRKELIG en muteknap! (Har nemlig opgivet at råwe SHHHYY!! ud over hele matriklen, da de bare glor på mig og efter et øjebliks vekslen blikke fortsætter i endnu højere gear)...
SvarSletJa er det ikke ligesom, at man er til en meget lang konfirmationsfest, hvor ens bordherre taler selvom man vender hovedet den anden vej. Som om man bliver talt på!
SvarSlet