mandag den 4. maj 2009

Forskel


Prins Alladin af Digevej 4 mdr.

I tiden omkring d. 7. september vil der stå en stab af læger og jordemødre klar ved mit fødekar på Hvidovre Hospital. Jeg har naturligvis egen fødestue, der står tomt og venter på at ingen andre end mig må betræde det, med mine ikke-hævede fødder.
Efter fødslen vil min mand træde ud i et bombardement af blitzlys og fortælle de nysgerrige, at jeg har klaret det hele til UG kryds og slange. Mit lægeteam vil overfor blitzlysene bekræfte, at jeg klarede det meget flot og at jeg havde de presseveer der skulle til.

Et par dage senere venter Krone 1 på mig ved udgangen af Hospitalet, når jeg iført lunt lysegråt kashmir og lidt gloss på læberne begiver mig udi verden, med den ene hånd som vinker til fotograferne, mens den anden har et godt tag i voksiposen i hvid mink fra Birger Christensen.

Og hjemme venter mor og far - med dejlig chokolade og kager til. Og et diamantarmbånd. Selvfølgelig. Det manglede da bare, når nu jeg har klaret det hele så flot.

Nårh-nej, jeg er ikke prinsesse. Men måske man skulle blive det?

Og okay. Tillykke til Jokke og Marie med lilleprinsen af Tønder.

3 kommentarer:

  1. hihihi!
    FANTASTISK - sådan vil jeg også have det - eller måske ikke, for prisen / prinsen er lidt for høj til min smag... KH

    SvarSlet
  2. Jeg vil ikke under nogen omstændigheder bytte til et liv, hvor Bodil Cath bor inde i klædeskabet!

    Men ha ha... rigtig fedt skrevet!

    SvarSlet
  3. Helt enig med damerne ovenfor. Bytter ikke min skønne mand for hverken kronebil og da slet ikke for Joachim, men gad godt den gode service af og til (læs: hver dag) blog.katrineaxholm.dk

    SvarSlet