onsdag den 2. marts 2011

Klumme i VIVA

Min sidste klumme fra i fredags. I JP's VIVA, handler om service. Eller mangel på samme. Og er der noget, der kan få mit pis så meget op at koge, at det overgår den mest skoldhede vulkan, så er det hvis butiksansatte ikke yder service. De behøver ikke at lave en Pretty Woman og rulle den røde løber ud, men de kan som minimum være opmærksomme på mig og min tegnedreng.

Hvis der fandtes et job som serviceanmelder, så kunne I ikke se mig for bare fem kokkehu....nårhnej...fem dankort. Og jeg kan godt finde på at være Gordon Ramsey kind-of-type, hvis der er alt for meget tyggegummi og sms, mens jeg forsøger at købe noget af deres tøj. Jeg skaber mig ikke og råber, men jeg driller. Jeg kan simpelthen ikke lade vær.

Og allerede nu begynder det at kamme over kan jeg mærke, så jeg poster bare klummen her, så kan du læse med hvis du orker:

Hvad skulle der være?


Nu er det ikke fordi jeg skal kloge mig. Men det gør jeg alligevel. For noget har trykket min sko så længe, at det er begyndt at føles som en splint i røven.

Det handler nemlig om service. Og mangel på samme.


For længe siden i en provinsby i Jylland arbejdede jeg i en isbar. Ikke hvilken som helst isbar. Det var Roberts Isbar. Stedet, der siden gravballemanden købte soft ice, har lavet sin egen hjemmelavede guf. Isbarens varemærke, som folk glædeligt kørte 60 km for at sætte tænderne i. De stod gerne i kø i timevis. For de elskede det. Og derfor. Netop derfor blev alle os ispiger opdraget til at svinge os op til en god service, og nu da kunderne var i butikken, også mersalg.


Nu kunne jeg tilfældigvis ret godt lide at lege købmand, da jeg var barn, og det samme gjorde sig gældende i Roberts Isbar. Men rigtig mange weekendvagter foregik med hele drinkskataloget fra Crazy Daisy i baglommen, og så kan det godt være lange ti timer man står der og sælger guf. Med et skævt smil. Så jeg ved godt hvordan det kan være at stå i en butik, man kan som ekspedient også være træt.


Men een ting lå på rygraden. Kunden er kongen. Kunden er gået ind i din goddamn butik for at købe noget. Og du har eddersparkeme bare at rulle serviceorganet helt ud på fortorvet.


Og her er det så jeg bliver så træt så træt. For hvor f…… er den service her i København? Hvor er den? Hvem har taget den og smidt den ud? Jeg har boet her i 15 år og jeg kan tælle på én hånd, hvilke butikker, der yder god service, og hvor jeg gider at handle igen og igen.


Der står jo det ene menneske efter det andet og kigger på en som var man gået forkert. ‘Hej’, siger de. ‘Sig bare til, hvis du skal have hjælp’. Og så kravler de ellers om bag disken igen. Og kigger videre.


Jeg har uhyggeligt mange eksempler, men tag nu ét af dem. Jeg kommer ind i en populær tøjforretning i København efter en helt bestemt jakke, som jeg har set på nettet. Jeg skal ikke hjælpes meget, altså må jeg betegnes som en nem kunde.

Mig: ‘Har i den der blå militær jakke?

Ekspedient: ‘Ja den hænger lige derovre.’

Mig: ‘Ok, jeg skal bruge en large’. Tænker at hun nu må fatte et hint om, at jeg gerne vil spendere nogle penge, og derfor ville det være smart af hende at hun går ind i salget og må jeg foreslå: henter jakken til mig. Men ak. Svaret var: ‘Det har vi også.’


Således finder jeg selv min vare, i en str. L og prøver den. Nu prøver jeg hende lidt af, bare for at se om hun overhovedet fatter, at hun arbejder i en TØJbutik, som sælger TØJ. Jeg stiller mig midt ud i butikken, og jeg er den eneste i butikken, så hun skal kigge væk for at overse mig. Jeg tager et tørklæde ned fra hylden og vikler det om mig. Stadig ingen reaktion fra ekspedienten. Det undrer mig lidt. Og jeg begynder at tænke på om vi er ude i en Pretty Woman og hun simpelthen ikke VIL betjene mig. Jeg hjælper hende lidt mere og siger, at det da er et VÆLDIGT lækkert tørklæde. Det koster den nette sum af 15oo spir, så det ville være fint ikke at være helt så ligeglad med at sælge. Men det er hun åbenbart. Og jeg går. Hun mistede altså et salg på min. 2500 kr. og måske mere, hvis hun havde rullet ærmerne op.


Om. Jeg. Begriber. Det.


Det er ikke rocket science. Vi er heller ikke ude i noget med glødelamper. Det er tøj for fanden. Men igen og igen og igen og igen ansættes der mennesker, som er generte, ikke aner hvad der menes med tøjsalg, og som står og tygger tyggegummi og glor ud i luften. Jo Magasin, det gør I.


Jeg bliver totalt fornærmet på Mads Skjern måden. Altså hvad er meningen? Jeg er mor, jeg har ikke mange timer for mig selv, og da slet ikke til at shoppe i. Så når jeg endelig er ude, så kan jeg love jer, kære butiksejere, at mit muldvarpeskind, simpelthen banker for jeres service, så jeg kan blive ligeså lækker som alle jer, der står i butikken i jeres lækre tøj.


Jeg er så nem som kunde, og jeg er så nem at lokke med, at der ikke skal meget mere end en karamel til før jeg lige hiver en tusse mere op af bukselommen. Giv mig en lille vejledning, sig til mig, at du har fundet en bluse som lige er mig, fortæl mig om noget tøj, jeg ikke anede at jeg havde brug for. Spil lidt på den lille violin. Flirt. Overbevis mig. Bare gør noget.


Så kære butiksejer, hvis du ansætter hende den skæve islandske modetype, der kan mikse tøj så guderne synger, så lov mig, at du også ansætter hende, som til enhver tid kan sælge røven ud af bukserne.


Og køb nogle karameller. Helst dem med lakrids. Tak.

20 kommentarer:

  1. Haha!
    Det er som at læse om mig selv;o)

    Og ja - service er en mangelvare i København og omegn (og i øvrigt også på Fyn).

    SvarSlet
  2. WORD!!!

    Om jeg begriber det...Jeg fik den vildeste service hos Anne Sax (lingeri i Kbh) - og jeg smiler bare ved tanken og kunne ALDRIG drømme om at købe undertøj andre steder (- og det kan kæresten heller ikke - for hun har min største på en seddel derinde, så det er nemt). Man vender tilbage, og tilbage, og tilbage, og tilbage ved go' oplevelse!

    SvarSlet
  3. Totalt spot on!

    Nu siger jeg lige noget kedeligt - men om jeg fatter, hvordan dette kan ske i en tid med lavkonjunktur?! Hvis forbrugsfesten er slut, hvorfor står de butiksansatte så ikke på pinde for folk, der stadig gerne vil købe noget...vær dog sød, smilende, behjælpelig...

    Og hvis der er så utrolig mange arbejdsledige, hvorfor er butikkerne så stadig fyldt med alle dem med dårlige servicegener? Der må jo være flere tons hænder at vælge imellem - og så sjovt er der jo heller ikke i dagpengeland (kun hvis man sætter .dk efter)

    Eller ta nu fx det søde, unge nu ex-par, der deltog i Luksusfælden i går - hallooooo, det er den virkelig verden, der kalder!

    Måske er der en generation, som lever 'in the land of make believe'!

    Godt - så sætter søster Esther sig lige over i hjørnet og tier stille! Og vil nogen komme med en kop te..og en småkage - og smile til mig...bare et lille bitte smil!

    SvarSlet
  4. Jeg er også total sucker for god service, det samme gælder min mand. Netop fordi vi fik god service af ham der stod i Magasins afdeling for Bruuns Barsar, købte vi hans habitsæt og ikke det fra Mads Nørgaard vi faktisk kom efter. Han behøvede ikke engang at give karameller, da han havde forklaret om hvordan en jakke skal sidde over skuldrene, hentet forskellige størrelse i kælderen og bundet slips, samtidig med at han dikkede baby og sørgede for de andre kunder der lige kiggede forbi.

    Jeg kan klart anbefale hans service.

    SvarSlet
  5. Spot on - jeg deler dine synspunkter. Noget, jeg med min sidst i trediverne meget fremskredne alder, er dybt frustreret over, det er de er SÅ UNGE, dem der arbejder i tøjbutikkerne. Jeg kunne godt bruge hjælp fra en voksen, når jeg køber voksentøj - men i mange butikker er det jo nogen, der (i hvet fald ligner nogen der) lige er stået ud af konfirmationstøjet, der står bag disken.
    Tak for en god klumme fra mig, der sjovt nok i skrivende stund befinder mig på Langelinie i Vejle og altså kan se Roberts Isbar her fra!

    SvarSlet
  6. Må altså lige dele én af mine værste oplevelser med dårlig service:

    MELTDOWN i Bauhaus..

    Var blevet sendt i byggemarked af manden for at købe nogen dimser til ham. Jeg kan ikke kende forskel på en hammer og en skruetrækker, så en udfordrende opgave. Hvor svært kan det være tænkte jeg - jeg har jo en seddel med hvorpå min elskede har skrevet alt ned og jeg kan jo bare bede om hjælp...not!

    Møder første ekspedient: Undskyld, kunne du mon fortælle mig hvor jeg finder de her dimser (brugte altså de rigtige betegnelser som jeg lykkeligt har fortrængt).

    Ekspedient: Nej.

    Mig: Øh - nå ok.

    2. ekspedient: Det er ikke min afdeling

    3. ekspedient: Det er nok nede i den anden ende

    4. ekspedient: (i den anden ende): Aij, jeg tror sgu du er gået forkert - prøv i den anden ende

    5. ekspedient: Næhh, jeg er i bad afdelingen

    6. ekspedient og 20 min efter jeg ankom: Prøv hylderne derover

    Og så fandt jeg frem til gangen og hylderne med de forjættede dimser. Problemet var bare at jeg ikke anede hvordan de så ud...så efter at have ledt ihærdigt prøvede jeg endnu engang:

    Mig: Undskyld jeg skal bruge disse her, men jeg kan simpelthen ikke finde dem. Kan du mon hjælpe eller finde nogen der kan?

    Ekspedient 7: Jeg har frokost nu...

    MIG: ARE YOU FUCKING KIDDING ME!!! Jeg skal have noget hjælp nu og jeg mener nu! Du skal overhovedet ikke flytte din dovne røv en cm før du har hjulpet mig - fatter du det?!? Jeg er så FUCKING træt af denne LORTE butik og jeres ELENDIGE kundeservice og nu tager du dig bare sammen og finder det der står på denne her seddel. OKAY...!

    På det her stadie lignede jeg en galning, håret strittede og den stakkels ekspedient jeg lige havde overfuset, så fuldstændig paralyseret på mig. Sjovt nok kom der pludselig en chef af en art ilende - hidkaldt af mit hysteriske udbrud!

    5 min senere sad jeg i min bil - med dimser - og var både flov og stolt på samme tid...

    Og nej - jeg har ikke været i Bauhaus siden!

    SvarSlet
  7. Du rammer præcis en af mine kæpheste. Service er i den grad en mangelvare stor set alle steder i det her land. Har lige boet 2 år i udlandet, og blev sgu helt forskrækket til at starte med, når venlige ekspedienter kom for at hjælpe mig i det øjeblik jeg trådte ind af døren.

    Jeg er begyndt konsekvent at gå, hvis der ikke er ordentlig service. Og sender geren et klagebrev bagefter også.

    Seneste oplevelse er fra køkkenverdenen. Her har man også hørt om kriser der kradser osv, men om ikke man hos HTH i Lyngby kunne opleve 3 (TRE) ekspedienter stå og sladre i receptionen i de 10 min vi gik rundt i forretningen. Tror nok vores 200.000 skal bruges et andet sted.

    Forstår simpelthen ikke at man som forretningsejer vil være det bekendt !

    KH
    S

    SvarSlet
  8. Frup: Love it! Fantastisk historie!

    SvarSlet
  9. Jeg er en gang gået ind i en fuldstændig tom butik med min barnevogn, hvor jeg blev stormet i møde af en ekspedient. Jeg troede, at hun ville spørge, hvad hun kunne hjælpe mig med men nope. I stedet råber, mens hun spurter mig i møde, "DU MÅ ALTSÅ IKKE HAVE BARNEVOGN MED HERINDE". Intet hej, ingen høflighedsfraser, kun råberi om min barnevogn.
    Jeg vendte om på stedet og sagde: " når men så farvel og tak".
    Så kan kun sige hørt HØRT

    SvarSlet
  10. Det er desværre ikke kun i Kbh. der er dårlig service, i Århus er det også slemt, både i butikker og på cafeer. Unge uengagerede ansatte overalt, de er vel billig arbejdskraft, men mon det kan betale sig i det lange løb, jeg tvivler.

    SvarSlet
  11. Jamen, hvis man da så bare kunne få et 'hej' ud af ekspedienterne!! Et lille smil...istedet for et blik som var man gået forkert. Jeg er flov over, hvor ringe service der er i DK og går nærmest i en form for granatchok, hver gang jeg er i udlandet og både møder smilende, hilsende og SERVICEmindede butiksansatte.

    Vi må da gøre noget. Der er efterhånden SÅ mange derude der siger, at vores service er i bund herhjemme. Flere og flere vælger at handle på nettet (fordi det er nemt) men da også fordi de ikke orker ekspedienterne i butikkerne.

    VI er da forbrugerne, mand. Vi har magten!! Kom, lad os gøre noget! Et eller andet!!! Æh, du starter.

    SvarSlet
  12. Du har helt ret! Det er sååå dårlig service herhjemme. Der er meget få butikker, hvor jeg efterhånden gider ligge mine penge. Men hvis man har penge nok, så vil jeg foreslå Trois Pommes på Strandvejen i Hellerup. Det er super service hver gang!! Ellers er der jo et hav af gode netbutikker.

    SvarSlet
  13. Roberts Isbar - åh det vækker minder fra min ungdom i Vejle. Seriøst - har du stået der i start 1990erne og lavet is til mig? Sjovt.

    Nå men service er sgu også i restordre her i Herning. Har også skrevet om det på min blog og tumler med, hvordan vi kan gøre op med det. Jeg vil have min service tilbage ....

    SvarSlet
  14. Jeg var simpelhen lige ved at give ham den lidt overvægtige feminine mand som lige har solgt mig et par lækre ASH sandaler, en krammer. For han var simpelhen så sød. Han havde en mening om læderfarver, vi sludrede om vejret og den sløjfe han bandt i toppen af posen er helt stram og perfekt. Jeg må desuden rose hans valg af musik: tidligt Madonna som han vrikkede til når han troede jeg ikke kiggede. Ih hvor var det skønt!

    SvarSlet
  15. Jeg er desværre også helt enig i at der er noget meget galt med serviceniveauet - især i Highstreet butikkerne i Kbh... Jeg fatter simpelthen ikke at de får noget solgt.

    Derimod har jeg haft en fantastisk oplevelse i Tølløse (!!) i en Boensen forretning(!!) hvor jeg egentlig bare gik ind for at købe nogle strømpebukser (for tænkte at de jo ikke kunne have noget som helst jeg gad at gå i).
    Udover almindelig høflighed blev jeg også mødt af en ekspedient, der var villig til at bruge tid og energi på at foreslå og finde Only og Vila tøj frem, som jeg aldrig selv ville have fundet frem, men som viste sig at være lige mig..
    Jeg gik glad og kommer glad tilbage en anden gang når jeg er i nærheden!

    SvarSlet
  16. Enig!!
    Jeg købte for nylig et par lækre støvler, jeg nok ikke ville have købt, hvis ikke ekspedienten havde været meget engageret og opfordret mig til at prøve osv.
    Sjovt nok, så behøver man ikke at have en masse viden om salg osv, selvom det vel nok hjælper. Jeg synes meget af det handler om almindelig indlevelse, venlighed og at kunden sættes først.
    Det andet, synes jeg faktisk virker som arrogance/ligegyldighed.
    VH Britt

    SvarSlet
  17. Lige i øjet! og en anelse skræmmende, at vi alle iler til med lignende historier. Jeg undrer mig ofte over supermarkeder, hvor kassepersonalet råbende har travlt med at udveklse sjove historier fra weekenden på tværs af kasserne, så man må vifte med sit Dankort for at få lov at betale. Er der ikke en butikschef, der burde være på stikkerne og være bekymret over, at det sidste indtryk man som kunde fik af hans butik, det var uddrag af en historie om at brække sig i en altankasse?

    SvarSlet
  18. Det er SÅ lige i øjet, Fuhrmann og en af mine store kæpheste også. Fordi jeg også er total til fals for god service, hvor kronerne sidder løst - kan huske den håndfuld gange, den er blevet givet. Halvdelen af dem var ikke her i landet. Hvad sker der med de der HR chefer, eller hvem der ellers er personaleansvarlige? Det må da være muligt at svinge deres ansatte op i et andet gear? Mit ultimative dårlige serviceøjeblik var i Diesel i Århus, hvor jeg klagede over et par bukser, der gik i stykker på 0,5. Det endte med, at jeg fik diskuteret ekspedienten så meget op i det røde felt, at han gav min røv skylden og sagde, at den var for stor. Ja, så er det lige sidste gang, man nogensinde har haft et par af deres bukser på, og de har set røven af mig. UN-F~CKING-BELEIVABLE! Men der er lige en særlig kop kaffe, jeg skal høre meget mere om, og kun fik snerten af på en skidbakke i Sverige. Ring!

    SvarSlet
  19. Der er faktisk et job som serviceanmelder. Det er bare ikke noget, du bliver rig af, men ser her:
    http://www.servicemind.com/da/job-og-karriere/mystery-shopper

    SvarSlet