tirsdag den 15. marts 2011

Lil' Miss Beckham

Jeg siger det bare lige igen: jeg tror ikke vi havde hørt samme jubelskrig i pressen, hvis 4. baby-Becks havde været en dreng.

Og det her kaster jeg en lille smule op over:

Hurraaaaa....!! Endelig får vi for lov at se, hvordan David og Victorias gener i skøn forening kommer til at se ud, når de samles i en datter!
Ingen tvivl om, at de har gjort det godt i skabelsen af deres tre sønner, Brooklyn, Romeo og Cruz, som alle tre er nogle smukke, små drenge, men det er heller ingen hemmelighed, at især Mamma Beckham tørster efter en lille pige at dele sine tøserier med, mens drengene spiller fodbold med far.

'..deler tøserier, mens drengene spiller fodbold med far'..... Vil I ikke godt holde op?

20 kommentarer:

  1. Lad os bare sløjfe 8. marts nu vi er i gang!

    SvarSlet
  2. Skulle lige til at skrive 'agurketider', men det passer jo faktisk slet ikke med katastrofe i Japan, uro i mellemøsten mv. Set i det lys er kønnet på en Beckham baby jo fuldstændigt pishamrende ligegyldigt. Og at pressen skrive sådan noget crap, tja... værst for damen selv at hun har sådan nogen fjogede kønsholdninger

    SvarSlet
  3. Hmm...mon ikke også at pressen lige lægger et ekstra lag på?! Men - stakkels pige (altså datteren) - og håber kun at Posh holder fast i at en af hendes sønner skal overtage hendes fashion business (stakkels søn, ja, men nok bedre end at datteren skal det...). Hun starter sikkert en baby-linie også? (wanna bet??).

    PS: http://www.nowmagazine.co.uk/celebrity-news/513558/victoria-beckham-s-baby-girl-diet-secret-revealed/1/

    SvarSlet
  4. Hvorfor går du op i det? Jeg forstår det ikke helt. Jeg er ret meget ligeglad selv.

    SvarSlet
  5. Fordi jeg synes debatten er interessant. Hvorfor spørger du?

    SvarSlet
  6. Nej, jeg holder det heller ikke ud. Slet ikke. Slet slet slet ikke.

    SvarSlet
  7. Ejjjjj. ;-) Der er da ikke noget i det. Drengene bliver da også rost big time. Det afhænger vidst af øjet der ser/læser. ;-)

    SvarSlet
  8. Marlene nu i Norge15. marts 2011 kl. 20.33

    Aaaah Fuhrmann, er det ikke ok, at Beckham glæder sig til en en pige? Nogle vil helst have piger, andre drenge, men jeg tror at uanset om det er drenge eller piger man har 3 af i forvejen, så bliver man ellevild, hvis man "endelig" får en af modsat køn. Det ville jeg i hvert fald blive, selvom jeg egentlig helst vil have piger.
    Og uanset hvor moderne, med på noderne og oppe på beatet jeg gerne vil være, så er det nu en gang lipgloss og dametasker jeg kommer til at snakke med min datter om og (heldigvis) ikke fodbold og oddset:)

    SvarSlet
  9. Jeg er helt enig med Marlene, og det var egentlig min pointe, som jeg vist fik skrevet lidt kort og klodset :-)

    SvarSlet
  10. Lad os, Carina siger, bare sløjfe 8. marts, købe knælange nederdele, gå hjemme, blive bollet i røven og være ligeglade med os selv.
    Ja, bare for at sige det, som det er...

    Jeg bliver sgu så træt - og gammel oveni!

    SvarSlet
  11. Og forresten er det fint nok, at man taler med sin datter om hår, make-up og girly stuff - hvis man bare husker at iklæde hende nogle nosser til at møde verden med!
    Og det er også helt ok, at drenge spiller fodboldt, så længe de ved at de ikke skal spille den af på en pige!

    ja, bare for at sige det, som det er

    SvarSlet
  12. Er det ikke bare dårlig journalistik? For mig at se er den ikke længere. Med mindre det kun er i Danmark, vi bryster os af anerkendende pædagogik und so weiter. Sålænge man lader barnet vise vejen til dets interesser er det fint med mig, at de glæder sig til at få en datter. Jeg har også én, og det er da skønt. Dermed ikke sagt at jeg værdsætter min søn mindre. Absolut ikke. Han lærer mig nok i virkeligheden mere, end hun gør, men de er også kønsmæssigt så prototypiske af natur, så jeg ville blive stemt hjem ud, hvis jeg fortalte om det...

    Hilsen Caroline

    SvarSlet
  13. For mig handler det ikke om, at det er 'okay' at ønske sig en pige. Selvfølgelig er de ellevilde over det. Hvis jeg blev gravid igen ville jeg sikkert også være glad, fordi jeg selvfølgelig gerne vil have en af mit eget køn...eller vil jeg? Nu bliver jeg i tvivl, for det er ganske trygt for mig med drenge, dem kender jeg ligesom og at få en pige ville for mig være et helt nyt land. Så måske vil jeg helst have drenge i virkeligheden.

    Nu bliver det kompliceret ;-)

    Men. For at holde øjnene på bolden, så handler det om den måde vores samfund har taget en drejning. Jeg tror, og nu må I give mig på hattepulden, men jeg tror, at piger er begyndt at være i højere kurs end drenge. Hvorfor har vi ellers snakken om at det er 'bedre' at være mormor end farmor og hvorfor bliver man som drengemor kigget lidt på, med bedende øjne hvis nummer to også er en dreng. Og hvorfor hører jeg flere pigemødre sige, at de egentligt helst vil have piger end drengemødre sige det samme?

    Og jo, man kan kalde det dårlig journalistik, men jeg synes det afspejler så fint at vi ikke har rykket os en skid, når pressen bliver VED med at skrive så stereotypt omkring det.

    Min mor har aldrig tøset med mig. At all. Jeg var ikke en drengepige, men jeg var bestemt heller ikke en lyserød pige. Jeg var bare et barn. Og dengang var der sgu ikke så meget fokus på om det blev en pige eller en dreng.

    Og nu skal jeg til at arbejde ;-)

    SvarSlet
  14. Jeg er helt med dig, Fuhrmann! Jeg er også drengemor og er træt af det der med, at pigerne åbenbart er bedst nu.

    Jeg læste også forleden noget med, at hvis det ikke blev en pige, var de klar på at prøve igen.

    Nå, meget kort og uargumenteret, men jeg er også på arbejde. :D

    SvarSlet
  15. Det tror jeg, du har ret i. At piger er i højere kurs end drenge. Og jeg tror til dels, det har meget at gøre med, at vores samfund i høj grad baserer sig på at få bedst mulig uddannelse. For piger har bare generelt mindre krudt i røven end drenge. Jeg har dog veninder, som elsker at drøne rundt og bruge en masse fysisk energi, så stereotyperne er vanskelige at fastholde.

    Der har i nogle år været mange, der plæderer for, at mænd også skal stå for de bløde værdier. Og et overskudssamfund som vores overgår nok til at dreje sig meget om de bløde værdier, hvor det i mange fattige lande stadig gælder om at have muskler og udholdenhed for simpelthen at overleve. Måske spiller den slags også ind?! Og måske har kvinder skullet kæmpe i nok årtier nu på mændenes præmisser til endelig at forlange at ville have feminiteten med? Jeg ved det ikke, men mon ikke der kunne skrives en ph.d. eller flere om emnet. Spændende er det i hvert fald. Personligt er jeg lillesøster til en drengepige, så det var bandlyst med nederdele og kjoler. Det kompenserer jeg så for i dag - også på min datters vegne, når hun nu så gerne vil ;-) Men når min søn på fire så spørger, hvorfor mænd ikke går med nederdel, kommer jeg til kort. Tjah, tjoh, i et land, der hedder Skotland, gør de såmænd også, lille skat... Der er bare så sindsygt mange ulogiske kulturelle og ydre kønsmarkører

    Hilsen Caroline

    SvarSlet
  16. Marlene nu i Norge16. marts 2011 kl. 11.19

    Bare lige for at nævne noget til farmor/mormorsnakken, så vil jeg hellere være mormor (men gerne begge dele) end farmor, da det i mit tilfælde er sådan, at jeg har et godt og tæt forhold til min svigermor, men et endnu bedre til min egen mor, og derfor er det min mor jeg først ringer til, besøger, konfererer med osv. Jeg gør alt hvad jeg kan for at involvere farmor lige så meget, men det er bare ikke det samme.
    Det siger farmor også og jeg kender flere far og mormødre der siger det samme.
    Måske er det det der refereres til, når man har farmor/mormordebatten, for ellers er det jo fuldstændig ligegyldigt om du er momse eller famse:)

    PS.Der vil selvfølgelig altid være undtagelser, det er jeg udemærket klar over.

    SvarSlet
  17. Jeg er mor til en blandet flok af begge køn og jeg kan simpelthen ikke hidse mig op over, at nogen ønsker sig en pige, hvis de har en flok drenge eller omvendt. Det er fantastisk at være mor til begge køn og jeg kunne unde alle at prøve at være mor til begge køn.

    Ja, det er nemmere at være mormor - ofte i hvert fald, men det er vel bare et lod vi må tage med i forhold til, at piger ofte er mere knyttet til deres egne mødre end svigermor. Er det så mærkeligt? Jeg har en dejlig svigermor og jeg holder meget af hende. Vi er meget forskellige, men hun er en fantastisk farmor af slagsen og forguder mine børn og hjælper hvor hun kan. Men der er bare ingen som ens egen mor og sådan er det! Jeg tænker også, at det bliver nemmere at blive mormor end farmor fordi jeg til den tid vil have nemmere ved at dele graviditet, fødsel og babytiden med min datters barn end mine sønners. Når børnebørnene bliver større bliver det lettere - tror jeg.

    SvarSlet
  18. Jeg ved egentlig ikke om du har ret eller ej. Men jeg tænker bare, at havde de nu haft 3 piger i forvejen og nu ventede en dreng, havde det så ikke været det samme... Bare med "Beckham er ellevilde - endelig kommer der en ny lille fodboldspiller". Nu er det en pige, så er fokus på fruen og overskrifterne havde været lige store hvis det var en dreng - men med fokus på herren.
    Aner det ikke, men tror sgu ikke den er længere.
    Det handler vil mere om stereotypen af drenge=fodbold, pige=tyndt skelet der laver mode tøj og er spicy??

    SvarSlet
  19. Jeg tror ikke helt, jeg fatter den der mormor/farmor-problematik. Eller jo, jeg forstår godt, hvad I skriver, men jeg synes, det så ligger som en forudsætning, at det er moren, der har mest med børnene at gøre.

    Altså, fint, at man er mest knyttet til sin egen mor, men det betyder vel ikke automatisk, at hun kommer til at have mere med børnene at gøre. Skulle man ikke gå ud fra, at manden er mest knyttet til SIN mor, og at hun dermed er lige så meget på banen?

    Eller misser jeg noget ...?

    SvarSlet
  20. Lidt om hvordan præferencen for piger/drenge har ændret sig. Det er tilsyneladende en international tendens:

    http://www.information.dk/261652

    SvarSlet