Szckååål!

Jeg tror aldrig jeg har skrevet et indlæg mens jeg var fuld, men nu er jeg faktisk lidt småsnaldret.

Vi er alene hjemme med Jeppe denne weekend, og det der ét-barns-liv, er jo en fest uden lige. Derfor 'kom jeg til' at åbne en flaske Asti, men jeg var utrolig tørstig og 'kom til' at drikke tre glas i rap, mens jeg glemte, at det ikke var en slags hyldeblomst med brus. Men en drik med alkohol. Phew.....

Nu sidder jeg og kigger ud over Amager Fælled og føler mig ærlig talt som en vaskeægte Amagerfrue. Og det passer mig egentligt meget godt at være lidt slinger lige nu: barn sover, solen skinner, far er i kælderen for at skrue på cykel. All is well.

Men jeg kan da godt lige mobilisere et par hjerneceller til at undre mig. Nemlig: hvordan fanden jeg nogensinde kunne syntes, at det var hårdt med ét barn? Hej verdens største kliché, men alligevel. Jeg bliver overrasket hver gang vi kun har et. Barn. Come on, der er stor forskel. Vi har været i Magasin og drikke kaffe og æde os tykke i Verdens Vildeste Thebirkes, vi har været i tre butikker og i Netto. På en legeplads i indre by og forbi en bager efter rugbrød. Og for lige at toppe den, falder Jeppe i søvn på vej hjem i klapvognen og da vi var hjemme kunne vi pakke ham ud af flyverdragt, støvler og hue OG lægge ham i seng OG lave frokost OG nå at spise den uden at han vågnede.

Det er lige før jeg overvejer at få nummer 3, så jeg kan sidde og undre mig over hvorFOR jeg dog syntes det var hårdt med to unger.

.....som om...

Hov, mit glas er tomt. Gotta go.

God lørdag.