Fuhrmanns Forsamlingshus

Det er sgu lidt som om tasterne sidder fast. Det gjorde de ikke i søndags, hvor min hjerne lå i en champagne flaske og hyggede sig. Burde den gøre noget oftere, for verden var aldeles rar at være i.

Jeg fik 1000 idéer til blogindlæg.

Men i dag. Vupitiwhoop, og væk var de. Så var det jeg gav mig til at lakere mine negle med en ny og pivfræk grøn neglelak.

Og mens jeg sad der og lakerede kom jeg til at kigge lidt på, hvor bloggen er på vej hen. Den startede jo ud som en regulær mor-blog, men nu er det som om den har taget en drejning til at være som et forsamlingshus, hvor man lige tjekker ind en gang imellem for at få en kop kaffe med blødt brød. For at debattere lidt. Om vejret, buskøreplanen, om sex og samfund.

På den anden side. Fuhrmanns Forsamlingshus - lyder det ikke hyggeligt? Jeg synes forsamlingshuset skal have en revolution og det er ligefør jeg smider en skinke og halvt pund kaffe med i hatten. Gamle Ole og termokaffe og vi er tilbage til en tid, hvor 20 røde Prince var en del af hverdagsluksus.

Men jeg ved det ikke? Vil I gerne høre noget mere om de unger? Og mit sexliv? Om Verdens Sejeste Mand. Eller skal vi give den gas med noget andet. Jamen jeg er åben for bud, sagde crowd pleaseren, der mangler et skub.

Skub.

Tak.

Iøvrigt. Jeg har det med at springe i det. Men vi kan godt blive enige om at det billede, der blev lagt på i min sidste klumme i 24 Timer lignede noget man ikke gad at knalde ik? Og iøvrigt ikke lignede mig. Okay, så siger jeg bare, at det der bliver taget i morgen bliver noget helt helt andet. Der er nemlig sket noget med mit hår. Og hold kaje det er skægt. Nejnej jeg er ikke blevet klippet kort, men det er noget andet. Min klumme kommer i på fredag. Så kan du selv se.