Mandeklumme

Det er ikke kun mig, der skriver på alt hvad jeg kan komme til. Thure gør også. Og jeg vil lige dele hans seneste klumme i Vores Børn med jer. Vi kan hurtigt blive enige om, at den er ude på et selvhævdende overdrev, men der er noget om snakken. Selvom det er den samme mand, der vejer alt sit grej og mad inden han skal på et løb, så det e-n-d-e-l-i-g ikke overstiger hans nøje udregnet max.ydelse, når han har det på ryggen. Således kan man fx. se ham skære sirlige huller ud af et liggeunderlag for at spare 0,05 g. Og har han børnene alene, og skal på tur, så skal jeg love for at der er tænkt på det hele. Det er også ham, der husker at give børnene medicin og øjendråber og det er for det meste også ham, der laver mad til os.

Det var så ikke med helt samme præcision denne tur foregik på, men de havde en fest uden lige.....og nu mistede jeg tråden.

Klumme kommer her:

Fars fede Lalandia-ferie

Hvad sker der, hvis fire fædre pakker to biler med deres førstefødte, badebukser, dankort og tøffer til Lalandia uden deres koner? Forbløffende lidt, har klummeskribenten Thure fundet ud af.

Enhver der har prøvet at skulle på weekend-tur med kone og et, to eller tre børn ved, at det kræver næsten militær planlægning.

Hvem sove skal sove hvor? Har vi bleer med? Hvor er den stores Rasmus Klump DVD, den lilles sut? Hvor langt er der til Brugsen hytten? Er der vaskemaskine, blæser det meget, der hvor barnevognen skal stå, osv. osv. Det er bare en brøkdel af de praktiske knuder, der skal løsnes op, inden familien kan tage af sted.

Derfor var forbløffelsen stor, da jeg prøvede at tage på børne-weekendtur med tre mænd.

Første ledetråd på hvor forskellig det ville blive, kom da vi besluttede at vi skulle afsted. Det skete sådan her:

”Hey, skal vi ikke tage til Lalandia med ungerne?”

Fulgt op af et:

”Jo, lad os det.”

Ikke mere end det. Ikke noget med ”nårja, men vi kunne jo også overveje at tage til (indsæt alternativ destination) for så kunne vi jo også få (indsæt alternativ) og min lille (indsæt barnenavn) har måske også fået (indsæt vilkårlig børnesygdom).”

Kort tid efter dumpede der en sms ind: ”Så er der booket hytte i Lalandia.”

Planlægningen gik ligeledes gnidningsfrit. Fire mand nåede at planlægge hele weekenden i en mailtråd, der bestod af 21 (!) mails.

Og af de 21 mails, bestod de 11 af dem af maksimum en linjes tekst.

Det kunne være, som da en af ungerne fire dage før afgang, fik konstateret skoldkopper. Svaret fra en af os andre lød:

”(Navnet er fjernet for at beskytte de uskyldige) er immun. Smid ham i poolen og lad os få en pandemi. /S”

Slå den, damer!

Misforstå mig ikke, der var hverken dømt (konstant) mandehørm eller Erik Clausen-pædagogik a la ”Svøm så, knægt” når ungen ligger på bunden af poolen og sprutter.

Okay, måske blev der pruttet lidt mere højlydt, og der findes da også billeder af tre fædre i hyttens jacuzzi kl. 01.33 lørdag morgen med både cigar og rødvinsglas, men det slående var, hvor let alting pludselig kunne glide.

Vi kunne for eksempel mobilisere: Fire voksne og fire børn i alderen 4-6 år til en tur i badeland lørdag morgen med ordene:

”Nå, skal smutte vi i badeland.”

”Ja, lad os det. Kom så, unger, ud i bilen!”

Vi dansede ubemærket uden om et større pakke-hejs, der kunne have involveret ekstra tøj. (Hvis nu én af dem skulle snuble på vej op til badeland.) En ekstra trøje mere (Hvis nu en anden skulle komme til at fryse efter, vi havde været i badeland og havde brugt sin ekstra trøje, fordi han faldt på vej derop). Creme til udtørret hud (Klorvand kan jo nemt give sådan nogle røde pletter). En lille tupperware-skål med sirligt skårede økologiske grøntsags-stænger (Vi skal jo ikke leve af pommes frittes hele weekenden, vel?) og så meget andet, man kan komme ud for.

I stedet strøg vi direkte i pølen og videre til Monkey Tonkey-land. Og uden at vi havde bemærket det, var klokken pludselig blevet 21.30, og vi var til børnedisko med tre store, skummende 0,7 liters fadøl, ét glas køligt hvidvin, og fire unger med hver deres glade børnecocktail med paraplyer.

Her sad vi så til lyden af boogie-woogie og børnekaraoke, og hvor svært var det lige sådan en weekend skulle være?

Det eneste der kunne kaste grus i maskineriet var, hvis mor vidste, at Kasper først kom i seng 23.30, og at vi ikke fik børstet tænder. Men der skete jo ikke noget …