tirsdag den 29. marts 2011

Find Holger

Vi har allesammen fulgt Holger. Og med gråd i enhver øjenkrog, også været vidner til, at den lille rødhårede dreng blev genforenet med sine forældre efter et døgn alene i Nordjyllands Vildmark.

Vi holdt vejret. Ønskede os en lykkelig slutning. Og var lettede over, at det ikke var vores barn, som var alene i mørket mellem krat og grene.

Jeg var overbevist om, at de ikke ville finde Holger i live. Jeg troede ikke, at de efter et døgns søgning kunne finde ham i det der er beskrevet som 'god behold.'

Men det gjorde de. Og polities indsatsleder jublede helt til han bandede. 'Pissefedt', hørte man ham råbe. Og ja, det var da pissefedt. Alting. Hurra.

Hvad jeg derimod ikke synes er særlig pissefedt, er den måde medierne håndterede det på. Det er klart, at det er en historie, der skal dækkes. Det siger sig selv. Men i takt med at Holger skulle findes, blev det også jagten på at få historien først. Det første billede. Det første tv-indslag. Af Holger.

Og aldrig så snart, som han, på mirakuløs vis blev fundet, af Manden På Hesten, står der en journalist med en mikrofon i den ene hånd og Holgers i den anden. Klar til at få den første bid af kagen. Journalisten havde kørt rundt i en sendevogn med en tv-fotograf for selv at lede og vel forhåbentligt også score det første billede af den lille mand med det røde hår. De finder tilfældigt Manden På Hesten og Holger, der holder sin redningsmand i hånden. Hvad jeg synes er så skide usmageligt her er, at de tænder for kameraet med det samme og pludselig er Holger kommet tilbage til en verden af sultne journalister.

Han er kun 3 år. Har han mulighed for at sige fra? Nej. Kan han tage stilling til, at han ikke vil eller må fotograferes? Nej. Han har heller ikke engang sin mor til at sige fra for ham. Til sammenligning skal man, når man laver artikler med billeder i institutioner, have tilladelse fra forældrene om at tage billeder af deres barn OG man skal som forældre også give tilladelse til at billeder af ens barn må bruges på institutionens hjemmeside. Jeg ville ønske, der også fandtes samme regel i Medieland.

Jeg synes det er vi voksnes ansvar, krise eller ej, at beskytte vores børn, og jeg ville være edderspændt rasende, hvis Kasper, der efter 24 timer i en skov blev filmet, mens han sidder udmattet i en sendevogn og sutter på en chokoladebar, som den rare og helt sikkert velmenende journalist giver ham, inden han bliver genforenet med mig. Holger aner ikke hvad der foregår. Han aner ikke, hvor alvorlig situationen har været. Hvorfor skal han ikke have lov til at være i fred?

I samme minutter kan vi se familien blive filmet, mens de får den gode nyhed om at Holger er fundet i live. Hvilket mareridt de har været igennem. Fy for fanden. Men at skulle filmes, mens jeg kastede mig om halsen på Thure storhulkende af lettelse og udmattelse - thanks, but no thanks.
Lidt senere kommer Holger i armene på sin mor og far og skal tilses af en læge. Og igen står der en horde af fotografer og stikker linsen ind i ambulancen....

Lad dem nu være. Ik.

Forældre har ikke haft en Kinamands chance for at vurdere, hvad de vil være med til i medielotteriet. De er stadig i krise, selvom Holger nu sidder på skødet af dem. Og jeg tænker ikke, at de på den måde er scenevante eller har tænkt over om deres grænser bliver overskredet.
Så derfor synes jeg det er vores: journalister og fotografers, opgave at beskytte hvor vi kan. Og især børnene. De har ikke bedt om det. Slet ikke.

Det ville selvfølgelig have været et langt 'tyndere' indslag, hvis journalisterne havde stået på afstand og snakket ind til kameraet. Men det havde været mere respektfuldt overfor Holger og hans familie.

Jeg håber aldrig at Holger bliver væk igen og jeg håber vi lader ham være nu. Hans far skal ikke mere svare på spørgsmålet om så Holger så fik den lovede pizza, eller om de igen i nat sover med Holger mellem dem i soveværelset. Ej heller om han har det godt i børnehaven og om han er mærket af det. Jeg vil ikke høre om, at han ikke kan gå i dag, fordi de stakkels små tykke ben har gået og gået og gået hele natten.

Lad ham være. Tak.

Hilsen
En forælder.

16 kommentarer:

  1. Tak fordi du sætter ord på.
    Jeg har også ondt i maven over denne usmagelige mediedækning. Han er hjemme og hvor er det fuldtændig fantastisk, andet havde ikke været til at bære. Men lad nu drengen være i fred. Nuff' said.
    God tirsdag til dig !

    SvarSlet
  2. Enig. Det er til at få ondt i maven og kvalme af at være vidne til. Lidt a la Ekstrabladsjournalisten der rejser til gidsel-familien og udsætter dem for yderligere fare.
    Bare lad være.

    Og når det så er en lille Holger, så har jeg lyst til at skærme ham fysisk mod de frådende horder.

    SvarSlet
  3. Enig!
    Man kunne også fornemme, at indsatslederen, da han fik nyheden om at Holger var fundet og tilfældigvis stod foran en journalist, havde lyst til at pande hende en, da hun spurgte om de tåbeligste ting!
    "Hvad har i fundet?" Ja hvad fanden tror du kvindemenneske!

    Usmageligt er ikke ordet. Det er pisse klamt!

    SvarSlet
  4. Rikke Villum Jensen29. marts 2011 kl. 04.32

    Så sandt som det er sagt!

    SvarSlet
  5. Rikke Villum Jensen29. marts 2011 kl. 04.34

    Og ps. det er bare ikke sjovt at dansken disker op med plat "Find-Holger" humor all over på facebook mv., sekundet efter han er fundet...

    SvarSlet
  6. Kære Annamette
    Tak fordi du sætter ord på det vi allesammen føler. Jeg fik tårer i øjnene og en kæmpe klump i halsen af ren og sker lettelse, da jeg hørte at knægten var fundet i god behold. Men al medie-virakket? Det kunne vi sagtens have været foruden

    SvarSlet
  7. Enig... Lad nu familien være, så de i fred og ro kan kysse, kramme og spise pizza i egne trygge rammer!

    SvarSlet
  8. Helt enig! Jeg synes det var rædselsfuldt, da faren fortalte, at Holger havde fået en franskbrødsmad til aften, og ikke som ønsket pizza, fordi de ikke havde tid da de skulle på tv....

    SvarSlet
  9. Jeg det var en overvældende mediedækning, alt for voldsom. Havde helt glemt at tænke på at den lille familie ikke havde en reel mulighed for at sige fra. Godt indlæg du skriver, og ja de skulle have haft fred for journalister. Hvad sker der for vores reality tv hunger, lad den få sat grænser!

    SvarSlet
  10. Jeg sidder lidt og tænker på, hvor I alle har jeres info fra? Det er givetvis fra alle de usmagelige artikler og videoklip. Som I og mange andre har set, læst og trykket på.

    Jeg skal ikke forsvare måden, Holgers forsvinden er dækket på, men jeg synes alligevel, at det er en smule underligt, at der er så mange, der harcelerer over dækningen - og som samtidig er enormt velbevandret i Holger-viden.

    Jeg sidder som journalist, mor og nyhedslæser og er glad for at høre opdateringer om den lille knægt, som har den samme alder som min ældste. For den historie gør så ondt. Jeg synes for så vidt ikke, at dækningen er gået (meget) over grænsen. Forældre, indsatsfolk og andre er berørte af situationen, men samtidig virker de også som mennesker, der ville kunne sige FRA, hvis de mente, at kameraer og journalister skulle skride 100 meter væk. Og bad de om dét, så skulle det fannerme også ske!

    Personligt er det, der frustrerer mig mest ved mediernes dækning, at det bliver VED. At vi skal se overskrifter i døgnet EFTER, han er fundet, der handler om, at han er træt i benene, at han skal have pizza eller at morfaren kan sige, han har det godt, for 'han har rørt ham'. Jeg er glad for at kunne tude med til historien op til et vist punkt, men herefter kammer det over. Jeg havde brug for at læse, at der blev gjort alt for at finde ham, at læse, hvorfor han var stukket af og at læse de glædelige reaktioner på, at han blev genforenet med sine forældre.

    Og helt ærligt, så tror jeg, at der er mange - der som jeg - ville savne den forløsning, hvis ikke vi fik lidt tude-billeder af den kønne rødhårede knægt.

    SvarSlet
  11. Rikke Villum Jensen29. marts 2011 kl. 11.45

    Har hørt at der i dagens udgave af BT er en fanplakat med Holger - lige til at tage ud og hænge op... Stakkels fyr - han har været igennem en tragisk oplvelse og får alt andet end plads til at bearbejde og glemme det... Ikke engang pizza har han tid til....

    SvarSlet
  12. Enig!
    Og måtte jeg tilføje, at jeg helt personligt synes, journalister alt for ofte skaffer sig "den gode historie" uden reelt informeret samtykke. Det er selvfølgelig en lang historie, hvor grænsen går, men personligt synes jeg, der påhviler mennesker med magt og viden et ekstraordinært stort ansvar for at drage omsorg for, at mennesker uden magt og viden ikke eksponerer sig for noget, som journalisten (eller hvem det nu er) har en til vished grænsende formodning om, at dette menneske vil fortryde bagefter, men ikke har forudsætninger for i nu'et at overskue konsekvensen af. Det være sig 3-årige børn, unge mødre... Hensynet til den svage part skal veje tungere end hensynet til journalistens ønske om den gode historie.
    Det var bare det, jeg ville sige. Hej!

    SvarSlet
  13. Også enig herfra. Og vi snakkede om det i mødregruppen idag -og der var lidt delte meninger. Jeg holder på at det næsten er en privat sag (- tænk om det var endt galt...med sådan en for-mediedækning), men en anden mente at det netop var "nyhedsværdien" som gjorde at EB idag har "Holger Danske" på spisesedlen. Vi dyrker det gode i historien fremfor at tænke på hvorfor vi egentlig er i krig i Libyen...(var hendes argumentation). Hmmm...

    SvarSlet
  14. Uanset om det er en god historie eller ej, og om vi alle kan identificere os med forældrenes situation, så SKAL medier/journalister/fotografer Gud Døde Mig respektere, at Holger er et barn på tre år, der ikke kan tage stilling til, om han skal være forsidehistorie eller ej. Og det er etisk dybt uforsvarligt at lave plakater og smide den snottede unge på forsiden.

    Men det der piner mig allermest er, at der ikke er nogen konsekvens for medierne/journalister/fotograferne, der laver de foto og historierne, og så længe historierne er der, vil der være mennesker der klikker på/læser dem.

    Kunne man forestille sig, at man som medieforbruger boykottede de medier, som bragte historierne?

    Klikker vi ikke alle på historierne?

    For at være lidt frelst, så har jeg faktisk hverken læst eller klikket på historierne, fordi jeg synes, det er usmageligt. Men jeg så forsiderne i kiosken i dag og kunne som journalist godt regne ud, hvordan dækning har været. Desværre.

    SvarSlet