Hej Annamette Jeg læste dit indlæg i går samme med alle kommentarerne og hørte dig her til morgen - og jeg må sige, at jeg er meget ambivalent i sagen.
Jeg er fuldstændig enig i, at Holger for guds skyld ikke må ende som den nye Knut. Og jeg bryder mig heller ikke om plakaten med Holger... Jeg tog også mig selv i at tænke, at det var surrealistisk og meget uvirkeligt at se billederne af familien i glædesgråd – med et kamera lige op i hovedet. Jeg synes også, at det var for meget, at journalisterne nærmest var på vej ind i ambulancen sammen med familien.
Tilfældigvis var jeg hjemme mandag og så TV2 News, da ’det skete’ - og ja, jeg tudede! Jeg blev simpelthen så rørt, fordi en potentiel tragedie endte godt! Fordi jeg må indrømme, at ovenpå at hele verden er af lave, så føltes forløsningen som en tiltrængt succesoplevelse - og jeg åd det hele råt.
Jeg husker ikke at have fulgt en lignende historie med et lykkeligt udfald. Og der er jo også tale om en række tilfældigheder, der gør, at sagen bliver dækket, som den gør: - At indsatslederen giver interview, da han får opkaldet om, at Holger er fundet - At familien er uden for hytten, da de får beskeden - At 24 Nordjyske er på pletten, da Holger bliver fundet
At disse ting finder sted, er jo surrealistisk i sig selv!
Da jeg skulle sove søndag aften, hvor Holger endnu ikke var fundet, da lå jeg og tænkte på, hvordan den lille dreng gik rundt ude i skoven – og så krammede jeg min egen lille dreng ekstra meget (han lå jo lige der imellem os, så der var dejlig nem adgang).
Så altså – jeg er enig i, at nu skal Holger og familien have fred, men omvendt er det også en sag, som alle kan forholde sig til og som derfor bliver allemandseje, så jeg synes, at det er okay med intens mediedækning.
Hvis – og undskyld jeg tænker tanken – udfaldet havde været anderledes, så er jeg også sikker på, at vi havde set en anden mediedækning. Alle medierne havde sikkert stadig været til stede, men måden havde været anderledes (håber jeg).
Louise H: Jeg tror vi er enige, jeg er slet ikke imod den intense mediedækning. Det er uundgåeligt. Men jeg er stor fortaler for at vi skåner vores børn og jeg synes ikke Holger er blevet skånet. Hans forældre blev rullet ind i mediemøllen, og jeg mener bare, at vi journalister i brændpunkterne skal huske på at det ikke er alle, der kan tage stilling til hvad de vil være med til i givne situationer. Jeg synes selv det var lykkeligt med den udgang, den har ramt det samme i os alle, også mig, men hvor ville jeg være ked af det som mor, hvis mit barn stod helt forkommen og befippet mens han blev filmet. Men Holgers forældre har selv sagt ja til meget, og ikke sagt fra, og det kan Holger jo ikke gøre noget ved. Men altså pas nu på vores børn. Og tak fordi du lyttede med.
Synes nu måske det kammer liiiidt over med din dækning af Holger-sagen ;-)
SvarSletJeg er ikke ubetinget enig med dig, men du gjorde det godt :)
SvarSletHej Annamette
SvarSletJeg læste dit indlæg i går samme med alle kommentarerne og hørte dig her til morgen - og jeg må sige, at jeg er meget ambivalent i sagen.
Jeg er fuldstændig enig i, at Holger for guds skyld ikke må ende som den nye Knut. Og jeg bryder mig heller ikke om plakaten med Holger... Jeg tog også mig selv i at tænke, at det var surrealistisk og meget uvirkeligt at se billederne af familien i glædesgråd – med et kamera lige op i hovedet. Jeg synes også, at det var for meget, at journalisterne nærmest var på vej ind i ambulancen sammen med familien.
Tilfældigvis var jeg hjemme mandag og så TV2 News, da ’det skete’ - og ja, jeg tudede! Jeg blev simpelthen så rørt, fordi en potentiel tragedie endte godt! Fordi jeg må indrømme, at ovenpå at hele verden er af lave, så føltes forløsningen som en tiltrængt succesoplevelse - og jeg åd det hele råt.
Jeg husker ikke at have fulgt en lignende historie med et lykkeligt udfald. Og der er jo også tale om en række tilfældigheder, der gør, at sagen bliver dækket, som den gør:
- At indsatslederen giver interview, da han får opkaldet om, at Holger er fundet
- At familien er uden for hytten, da de får beskeden
- At 24 Nordjyske er på pletten, da Holger bliver fundet
At disse ting finder sted, er jo surrealistisk i sig selv!
Da jeg skulle sove søndag aften, hvor Holger endnu ikke var fundet, da lå jeg og tænkte på, hvordan den lille dreng gik rundt ude i skoven – og så krammede jeg min egen lille dreng ekstra meget (han lå jo lige der imellem os, så der var dejlig nem adgang).
Så altså – jeg er enig i, at nu skal Holger og familien have fred, men omvendt er det også en sag, som alle kan forholde sig til og som derfor bliver allemandseje, så jeg synes, at det er okay med intens mediedækning.
Hvis – og undskyld jeg tænker tanken – udfaldet havde været anderledes, så er jeg også sikker på, at vi havde set en anden mediedækning. Alle medierne havde sikkert stadig været til stede, men måden havde været anderledes (håber jeg).
Louise H: Jeg tror vi er enige, jeg er slet ikke imod den intense mediedækning. Det er uundgåeligt. Men jeg er stor fortaler for at vi skåner vores børn og jeg synes ikke Holger er blevet skånet. Hans forældre blev rullet ind i mediemøllen, og jeg mener bare, at vi journalister i brændpunkterne skal huske på at det ikke er alle, der kan tage stilling til hvad de vil være med til i givne situationer.
SvarSletJeg synes selv det var lykkeligt med den udgang, den har ramt det samme i os alle, også mig, men hvor ville jeg være ked af det som mor, hvis mit barn stod helt forkommen og befippet mens han blev filmet. Men Holgers forældre har selv sagt ja til meget, og ikke sagt fra, og det kan Holger jo ikke gøre noget ved. Men altså pas nu på vores børn.
Og tak fordi du lyttede med.
Hep hey til dig Annamette!
SvarSlet