Kernesund løbeidiot

Jeg har været gift med Thure i 5 år, og sådan ca. hver uge er han kommet hjem er han kommet hjem fra whatever løbe-cykel-tur med stjerner i øjnene og fortalt om whatever bakke han har løbet-cyklet på. En eller anden afkrog af Amager, som simpelthen var så fed, at jeg måtte vækkes fra min skønhedssøvn for at kunne dele glæden. Not. Kunne ikke være mere ligeglad. No offense, men min røv har været så tung, at jeg faktisk hellere ville ligge på den sofa. Og ligge. Og kigge ud på alle de stier, som Thure har pløjet igennem.

Indtil nu.

I min ferie er jeg nemlig blevet omvendt. 

Vi starter et andet sted.

Jeg skal tabe mig 18 kg. Og for nogle uger siden stod jeg på vægten som viste minus 9 kg. Mine bukser sad som limet, men come on en lexi røv jeg næsten har fået.Vi pakkede bilen og skred til Berlin og i mit hoved ville det blive en perfekt kombi af shopping, slumre i parker, barn der naturligvis sov i klapperen, og mig der helt tynd, ville sidde og spise de lækreste salater, mens jeg tabte mig i lårfede stråler.

HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA. Idiot. På vej derned i bilen mærkede jeg nemlig det helt bestemte stik i maven=underliv. You-know-what-stikket. Needless..oh so needless to say, at jeg var en hystade, der stod og råbte nede i U-Bahn i mine stramme jeans og min købt-til-lejligheden-kashmir sweater. Tynde kvinder går i kashmir ikke. Ikke? Og de er også nogle spassere, når de har PMS. Så derfor. Skyllede jeg det hele ned med hele Tysklands fadølsanlæg og Twix, og fredag, da vi trillede hjem til min mor i Vejle, kunne jeg muligvis have revet al interieur ud af bilen.

Dagen efter ankomsten bad Thure mig om foreslog Thure mig en løbetur i skoven og meget gerne op af alle de bakker jeg kunne finde. Det var iøvrigt indiskutabelt på samme måde som papirer fra Statsamtet er. Og ta-daaaaa, nu nåede vi til pointen i dette indlæg (sorry jeg er ude af blog-trit): Jeg blev fuldstændig vild med at løbe i skoven og på bakker. Hold nu kæft, hvor det er fedt. Så meget federe end at løbe ligeud. Og ligeud. Og ligeud.

Jeg lyver ikke. Mit i min galde blev jeg omvendt. Her er bakke-dokumentation.

 Op op op op op

 Ned ned ned ned ned ned

 Op op op op op op

 Ned ned ned ned ned ned

 Ooooog op igen

  En øvelse mod mormor-arme. Her en trækævle brugt som fitnessmaskine.

Mmmnn en vaskeægte morakker.

Det er så her jeg adskiller mig fra de virkelig frelste. De føler sig herligt fulde af velvære. Jeg er ved at brække mig af anstrengelse.

Belønning: sukker med sukker på. Og fuld af farvestoffer. Det vil jeg da skide på.

Status pt.

Har haft ferie med unger i tre uger....needles to say more.

Nu. Bygger en lego lufthavn. Laver perleplader. Tegner træer. Serverer mad. Tager på togmuseum.

Og har nu prøvet at skrive det her indlæg i 15 min. men bliver afbrudt 116.000 gange.

Så beklager sporadisk blogging. Jeg troede jeg kunne skrive fede, sjove live-blogindlæg om ferien med unger. Menøhm..okay. Det er mandag om lidt.

Og det med Harry P.

Har ikke fået læst en linie. Til gengæld har jeg hørt Otto er et næsehorn på lydbånd. Og til gengæld har jeg en søn, som ud af 10.000 brillestel vælger Harry Potter style. Uden at kende ham. Er det et tegn? Hope not.

Fri mig fra virkeligheden - nu med håndklæder

Jeg overspringshandler fra verden og har nu fundet et af de helt gode blogindlæg frem. Nemlig et om håndklæder. Og Mummi. Jeg er ikke selv helt vildt hooked på Mummi. Kan godt se det grafisk lækre ved det og hvordan stregerne og farverne passer ind i et børneunivers - på den fede Marimekko-måde. Jeg når bare aldrig selv så langt. Vi ender altid med et bilgulvtæppe fra Ikea og voldmange biler stablet i hver sin pangfarve på hver sin hylde - fra Ikea.

Anyways. Sidste år, da vi var på ferie i Sverige købte vi et håndklæde med Peter Pedal på en færge, hvor de havde Peter Pedal TEMA. Jojo. De har ikke kedet sig på markedsføringsudviklingen. Peter Pedal pomfritter og Peter Pedal pølser - det æder aber sgda ikke? Nå. Men i hvert fald så har Kasper elsket sit håndklæde lige siden og han elsker også at HANS håndklæde ligger blandt vores i skabet. Så er man, ifølge ham, noget ved musikken.

Man skal en tur med Stena Line for at få fingre i det, og det gider I ikke. Heller ikke selvom I skal. Så derfor fandt jeg disse fine nogle fra Finland. Jamen de er da pæne. Ik? Gør verden lidt pænere at se på. Pæn overflade. Jo tak. Bare lige i dag. Hvor den ellers er så grim. 

Nå

Sikke en lorteweekend. Tragedie med tragedie på. Det er fuldstændig til at blive vind og skæv af.

I baggrunden kører der en reportage med alverdens mennesker, der udtaler sig. Privatoptagelser fra likvideringen. Unge mennesker, der sidder med det tommeste blik i verden og prøver at forstå det som aldrig bliver forståeligt. Politikere. Journalister. Mordforskere. Alle har en mening. Og en holdning. Og en historie at fortælle, selvom den historie aldrig nogensinde skulle være fortalt.



Og Amy. Ikke ligefrem et chok. Ufatteligt sørgeligt. Men det lå vel og lurede hele tiden. Bag parykken og den brede eyeliner. Men for fanden, hvor man bare håber det ikke sker. Og det gjorde det så. Endnu mere øv.

Det regner også stadig.

Og Afrika. Nu vi taler om tragedie. Mødre, der lægger deres børn til at dø for at klare sig selv den sidste tid. Jamen....

Man får jo allermest lyst til at åbne en pose M&M's og sætte sig til at æde den mens man glor på en latterligt kærlighedsfilm. For hvor skal man starte? Ja jeg ved det ikke. Jeg gik i gang med at skrive en boligartikel, for at få tankerne et sted hen. Og ja, jeg stoppede. Virkede en lille smule patetisk at google 'kelimtæpper', midt i en verdenskrise.

Godt. Kan vi så aftale at verden bliver et bedre sted i morgen?

Freedom

I en uge er vi ét-barns forældre. Kasper er taget på ferie hos sin mormor, og vi skal prøve hvordan det er kun at have et barn. Og bare for at trække ekstra langhalm på den konto, så holder jeg blog-break i nogle dage. Skal lige prøve hvordan det er at holde helt fri. Helt helt fri - det gør man jo med kun et afkom på hoften.

Og jeg HAR lånt Harry Potter. Jaja, skal ikke være det.

Harry who?

Hvad fanden er der med ham Harry Potter? Læser diverse statusopdateringer fra voksne lækre kvinder, som decideret er i sorg over, at det her nu er enden over dem alle for den lille bebrillede dreng Potter. J.K. Rowling har skrevet den sidste linie og filmmagerne har sat den sidste filmrulle på. Hulk!

Hvad er det han kan? Hvad er der med de bøger? Og de film?

Jeg har ikke læst en eneste linie i bøgerne og af alle de mange film har jeg kun set en af dem. Husker ikke hvilken, men den var lang. Og den fangede mig overhovedet ikke. Kunne ligesom ikke finde angsten i, om han nu døde eller overlevede. Jeg var mest fascineret af det tekniske i filmene. De mærkelige typer og trylleriet. Okay. I get it.

Men er det det I er så vilde med? Hvad er det, hvad er det, hvad er det I synes er så helt afsindigt betagende, at I gider at sørgegræde i Cinemaxx kl. lort om natten fordi Potter og hans følge takker af? JEG VIL VIRKELIG GERNE VIDE DET.

Jeg håner ingen. Jeg lover det. Men giv mig tre gode grunde til at jeg skal læse alle bøgerne og se alle filmene.

Inspiration

Okay det pisser stadig ned. Jeg må stadig ikke komme ud. Og det duer ikke, at jeg drikker rødvin inden 12.00 og giver mig til at skrive. Har prøvet. Virker ikke. Bliver ikke hverken særlig dyb eller skarp i pennen med alko i blodet.

Så alt i alt en kedelig fredag, der dog lige blev piftet op af en kommentar ovre fra Alt Om Dig. Mette svarer på spørgsmålet:

Du har to dage tilbage at leve i, hvad skal du gøre:

Dag 1: Jeg vil leje en gul Lamborghini og suse op og ned ad Strandvejen med Madonnas 'material girl' på repeat. Derefter tager jeg op til mine forældre og sætter Elvis på deres gamle anlæg, for så begynder de at danse, og jeg elsker, at min mor og far stadig danser kærligt sammen efter at have kendt hinanden i 40 år.

Tilfældigvis er Savage Garden blevet gendannet dagen før, jeg skal til himmels, og tilfældigvis er de sammen med Depeche Mode opvarming for George Michael, der spiller et eller andet sted. Hold nu op hvor jeg glæder mig til at overraske min mand med billetter.

Dag 2: Lander i Bangkok og styrer direkte mod yndlingsrestauranten Scirroco, hvor frokosten indtages. Herefter skal jeg videre til Kina, for der er måske noget om, at de kinesiske læger er bedre til at holde mig i live end de danske. Jeg mener, hvorfor nøjes med to dage, hvis jeg kan få flere?

Skulle det alligevel ende med et dødsfald, så vil jeg bare lige sige, at jeg gerne vil have spillet "Nu falmer skoven trindt om land" til min begravelse, for det er nemlig den smukkeste salme, jeg kender.

Én

To..

Tre..

 Og væk var en kedelig fredag.

Vi kan godt være enige om

at det er det vildeste røvsyge vejr ik? Men jeg må alligevel ikke komme ud fordi jeg på en måde har en fristil på 200 sider, som ikke skriver sig selv. Bog that is.

SÅ hvis du ser en sidde med næsen trykket flad mod ruden herude på Amager, så kom med noget slik. Eller Ben&Jerrys. Eller en øl. Nårhnej rødvin, forfattere drikker rødvin ikke?

I heart neon

Da du alligevel sidder i et eller andet sommerhus i regnvejr og keder dig, så tjek lige ud for en omgang neon orgie her. Det er en kunstner i NY, som er syg med neon og tape og er der en farve jeg kunne indrette hele hytten med, så er det neon. Gul, pink, grøn. Over det hele. 

Tjek det link, der ligger under TAPE og OUTDOOR. Gotta love him.

Neon blog. 
Neon site.

Tænker om jeg skulle teame op med ham til næste løb. Hvis han kunne komme og dekorere ruten. Ja tak.

Savner savner savner

Hil være Hilde

Nå. Så var der nogen der meldte sig i De Store Nosses Klub. Hilde har nemlig sendt mig en mail, hvor hun skriver:

Hej Annamette!

 

Så blev det mig der skal løbe i kondomdragten? Tror jeg falder i dum-nok-til-at-gøre-det-kategorien, men siden jeg er norsk kan jeg jo håbe på at i ingen der hjemme læser din blog.. eller:-)..?

Anyway, jeg er helt frisk på en 10 km løbetur med dig. Glæder mig faktisk også en lille smule..

Og her gik jeg og troede, at dragten bare var pink og hæslig, men når den giver assosiationer til et kondom, så har den nået nye højder. Vil jeg mene. Og jeg løber med Hilde i kondomet til et løb i allernærmeste fremtid.

Ja I skal sgu holde fast i sadlen derude.

Thank you I love you

Thure har taget ungerne på nakken og er kørt til Ålborg, så jeg kan skrive.

Muligvis fordi jeg er så pisseirriterende, at han ikke gider at holde ferie med mig, men jeg tager det som en kærlighedserklæring. Ik?

Sleepmonsters

I går aftes kom Thure hjem fra Bornholm, iført en 1. plads. Betingelsen for at han kan tage til løb. Medalje eller pengene tilbage. Gider sguda ikke passe unger i tre dage for at han udgår i et eller andet sted vel.

Han sad ved køkkenbordet og stirrede ned i en pakke tørret skinke. "Jeg har ikke sovet siden i fredags", mumlede han. "Eller, det passer forresten ikke, vi sov en halv time på et kirketoilet", mumlede han videre. "Og jeg så en masse små løveunger", sagde han og faldt i søvn ned i skinken.

Alletiders.

Jeg har passet unger siden fredag eftermiddag og ført samtaler om katte, Lynet McQueen, tog, Brio tog, elektriske tog, tyske tog, hørt hvad en kat siger, og hvad en ko siger, og fortalt farven på Metroen. Jeg har snakket om hvorfor sten er runde, om der findes kolort på Amager og hvorfor Hr. Skæg er så lang, og fandme om så ikke det eneste voksne menneske jeg har set i tre dage, kommer hjem og snakker om løveunger og kirketoiletter.

ps. det med at se løveunger, grønne nisser, træstubbe med skæg og Eiffeltårn i Skotland er et velkendt fænomen i adventureverdenen. Det kaldes sleepmonsters og er selvsagt det der sker, når man fx. hjerner rundt på Bornholm og kun sover 20 min. på et kirketoilet.

Fields - der er så meget jeg ikke forstår

Thure render rundt ovre på Bornholm og danser fandango med sit adventure-løb og jeg har vundet weekenden med unger. Jeg klager ikke. Har været tre og en halv time i Fields og det hele og drukket hipster smoothies serveret af hipster Joe and The Juice typer. Føler mig altid som om jeg er 100 år, når de står der og blender i takt med deres sømandstatoos og karseklippede hår. Men igen. Jeg klager ikke. Når katten er ude, må de gerne servere deres pivdyre bananer med et glimt i øjet.  Og jeg kan da også godt rødme lidt på cougarmåden imens.

Dette scenarie varede ca. 5 min. hvor jeg nåede at læne hovedet tilbage i en marrokansk inspireret pude,  kigge på Jeppe og tænke: "alligevel utroligt som han hopper rundt for tiden", indtil han knalder direkte ned i et jernbord. Bum. Nu med æg i panden.

Imens Kasper knaldede rundt i Capella Play aka Germ City, og det var i det hele taget en stor dag i Fields.

Der var dog flere ting der undrede mig i dag. Som stamkunde undrer jeg mig tit, men i dag var særlig.

1. Hvad lavede høj hals og pibe jazz midt Burger King og KFC? Hugo Rasmussen møder pomfritter og tribal tattoveringer. Fair nok, hvis vi var ude en noget røvballe Bjarne Liller, med lidt munterhed og fadøl, men pling-plong jazz med meget indlevende sangerinde, som stod og kiggede introvert ned i sin mikrofon. Don't get it.

2. Pornobutik lige ved siden af Søstrene Grene. Jeg gætter på at kernekundegruppen i Søstrene Grene er unge piger eller almoderlige typer med unger på slæb. Og mit gæt er også at de unge piger er for pinlige over at gå derind og os andre gider ikke lige stå og se på gasmaske og gummitrusser med et sæt decoupage i klapvognen. Skulle det være det vi var på jagt efter....nej jeg er sguda ej.

3. Rejsefotografer. Hvem er det der får deres unger fotograferet på fåreskind og meleret baggrund? De samme som synes teaktræsrammer er the shit. Arj vil I ikke godt bare selv tage et billede af ungen og klaske det op i en A3?

4. Toscana butik, der sælger kurve, falske oste! og olier. Og oliven ikke at forglemme. Der er aldrig et øje derinde, selvom de skilter med de perfekte værtinde gaver. Endnu mere !

 Men måske tager Fields røven på mig. Måske er det et nøje udtænkt salgstrick. Har da i hvert fald overvejet et par snabel-underdrenge til Thure, nu da jeg alligevel skal i Søstrene Grene. 

Stativ-Stakit-Stafet

Nå. Hvem af jer løber næste gang 10 km i The Suit, formerly known as Pinky?

Jeg kan jo ikke være den eneste, der tager en tur i den. Vel?

Jeg giver bolden op. 

Pink dragt - roger over!

Der fremvises og diskuteres. Selvfølgelig skal jeg løbe i den, men spørgsmålet er bare, hvor meget man kan skjule? Ingenting går det op for mig. Udenom dette billede er en kødrand af senede og koncentrerede løbere med kompressionssokker og six-pack på maven. Jojo, Sparta havde gravet de allertyndeste gazelle-løbere frem. Og om lidt ved jeg, at jeg vil være den mest fremtrædende figur af dem alle. I baggrunden kan jeg så pludselig...med gru....høre speakeren. Morten. Ham kender jeg tilfældigvis. Og hvad tror I der sker? Korrekt. Den vender vi tilbage til.

 Er der noget pink gør, så er det at fremhæve alt det du ikke gider at have fremhævet. Deller. Appelsinhud. Den runde røv. The works. Og som I kan se på billedet starter overbegloningen allerede nu, 5 sek. efter påførelse. Hvis du tror det er nemt for mig - det er det ikke. Jeg mangler at smide de sidste 10 kg. og det her er det mest grænseoverskridende jeg har gjort i år.

 Okay modebloggere, eat this. Sidste nye 'pose', som I med noget øvelse kan efterligne. I vil muligvis aldrig nå til det niveau. Men I kan prøve.

 Pink opbakning....på håndleddet. Tak Anne. Næste gang får du dragten.

Holdet fuld af nosser. Anne, en eller anden idiot, Maren, Helle og Marianne aka Fede Ko. De to sidste løb hurtigst og havde glemt at fortælle dem om reglen: den der kommer først i mål, skal løbe i dragten næste gang. HAHAHAHAHAHAHAHAHHAHAHAHAAAA.

Jubelidioterne inden vi krydser start stregen. Har du nogensinde set nogen, der ser så dumme ud. Prøv at læg mærke til Marens overskudsarm-i-vejret....Åhåhåhåhåhåhåh..jeg griner endnu.... Ca. 3 sek. efter kan man høre Morten Speaker råbe: "og her ser vi så det pink monster Annamette Fuhrmann"....tak. Tusind mange tak. Det pillede lige de sidste 5% selvtillid ud af skelettet og resten af vejen var straight to hell.

Samme Morten har muligvis stået og kedet sig ved målstregen for var der nogen, der var i tvivl om hvem jeg var før, skulle jeg hilse at sige, at det blev slået HELT fast, da mit navn blev brølet helt til Vanløse og iøvrigt også reklame for bloggen. Og det skal jeg da ikke græde over, vil bare helst have komplimenter, når jeg står i stiletter, stramme jeans og smaragder om halsen og ikke har tunnelsyn og deller så meget i svingninger at en hel landsby ville falde omkuld af en trykbølge.

Men 1.04 blev tiden og alt det skyllede jeg ned med en stor Carls Special og to marcipanbrød. Herefter tog jeg hjem og brækkede mig i to timer.

Så hvad siger vi? Har jeg taget en for holdet? Det tror jeg nok jeg har. Og ja tak, jeg vil gerne have nogle diamanter. Eller en krone af jer allesammen.

Jeg mener det. Jeg kan forever bestikke jer resten af året.

Løbsrapport kommer senere...MED billeder.

1.04

Second Thoughts

Okay hør lige her. Hvis jeg skal løbe i det pink monster, så er der nogle regler. Om I kan bestemme? Nej for fucking, det kan I ikke.

Okay. Reglerne er at jeg tager en sort top og et par sorte meget korte tights over. Jeg skal som minumum have 16.000 hits på bloggen i morgen og I skylder forever på den søde konto. Til gengæld tager jeg også et par svedarmbånd på hver håndled i samme pink stof, syet til lejligheden. Det er her jeg mister den sidste stump værdighed.

Hvorfor de regler? Fordi den dragt nedsætter min ydeevne med mindst 88, 45 %, da den ikke holder på noget som helst flæsk, deraf flere svingninger, og den er varm. Hvilket får mig til at gå kold midt på ruten, hvis jeg gætter rigtigt. Derfor er jeg muligvis nødt til at stoppe op og gå, hvilket er pinligt, når man er så kæk at løbe i neon. Neon er ligesom ikke for tabere vel, man stopper bare ikke op i neon, eller løber langsomt for den sags skyld.

Om der var mere? Ja. Ingen kan resten af 2011 lave en hater på mig. Udover Fissen (nej gu' gider jeg da røv at linke til hende, hun må selv slikke sig til links), som har gjort det nogle gange nu. Hun må virkelig elske mig. Jeg ved hun gør det. Og det har I fandme også bare at gøre, hvis min røv skal udstilles i det neon på Amager Strandpark, hvor alle mulige topgejlede typer vil dukke op med stramt alting og jeg ender med at være hende den kiksede, der nok troede hun var ligeså skæg og fjollet som en hospitalsklovn. Bare uden at være nogen af delene.

Godt så. 

Tjekliste

Skal virkeligvirkeligvirkelig blive bedre til at forberede mig. Men efter fire komma et halvt år med unger om benene er det som om min venstre hjernehalvdel har muteret sig over i den højre...eller er det omvendt? Kan ikke huske. Mit sprogcenter lider også. Men sommersumarum, center for logistik er afgået ved døden. RIP.

Derfor ser tjeklisten sådan her ud et døgn inden løbet:

1. Mangler løbetop, som er den e n e s t e jeg har, der ikke glider op over mavedellen, når jeg løber.
2. Skulle have hentet den i sidste uge, da den ligger i et fotostudie og fotograf vistnokogsåsagdeathantogpåferie.
3a. Kan ikke nå at købe ny i morgen.
3b. Idiot. 
4. Pink dragt ryddet op. Og nu lagt et sted jeg ikke kan finde. Noooooooo.
5.Fåååååååååårk.
6. Okay finder den om lidt.
7. Mangler løbedims til armen, så jeg ikke skal løbe som en spastiker med iPhone i hånden, viklet ind i ledninger.
8. Og hvornår fanden skal jeg så lige nå at købe den? Spasser.
9. To ens løbesokker: tjek!
10. Top til at holde deller og bryster på plads: tjek!
11. Løbesko: tje.........vent nu lige.....hvor fa.....der  er kun den ene har de unger nu igen leget med mine sko aaarrrrgggg..okay der var den.
12. Spilleliste der skal redde mit liv: tjek!
13. Erindring om at jeg sidste løbetur var ved at dø over at løbe 4.3 km til selvsamme Strandpark.
14. Øjne, der stirrer tomt ud i luften: tjek!
15. Trusser, der ikke deler røven i tre: tjek!
16. Dødsnoia over at falde omkuld på vejen: tjek!
17. Dødsnoia over at nogle opdager mig på ruten: tjek!

Det eneste der redder mig er at Boot Camp-nazien, sagde at jeg skulle huske at spise kulhydrater her til aften. Det tager jeg helt bogstaveligt og gennemtrawler skufferne for fuldkornspasta slik.

Vi skal jo til det....

...at snakke om den der pink dragt, som efterhånden er blevet et emne i sig selv. Den er nu ankommet, nysyet og det hele. Alle kreabloggere bedes stikke piben ind for Blogland har aldrig set det finere.

Vil I se den?

Okay. Så får I den at se på Thure, som straks hev kuverten ud af hånden på mig og trak i den, da posten ankom fra Ålborg. Og igen, som da jeg så Sinead O' Connor i går, så manglede jeg ord, da jeg så Thure stå på græsplænen i vores liguster kvarter. Jeg er sikker på at..... du kan følge mig:

Oh no....

 Nooooooo...

 NOOOOOOOO.....

Anyone?

Og nu har vi et problem. For når jeg trykker 'udgiv indlæg', så vil Thure ikke have at jeg løber i den. Han har nedlagt veto. Jeg fik kun lov til at vise ham i stiv pik og neon, hvis jeg lovede ikke at løbe i den. Det er for bøvet siger han. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret.

Efterskrift: Dragten er prøvet og jeg kan sige at den gnaver lidt de forkerte steder, hvis I forstår...og så kan 10 km godt være langt. Den bliver testløbet i aften og jeg har intet problem med at være bøvet whatsoever, jeg er mere ude i om jeg kan vinde tid ved at løbe i min normale løbebukser, da de strammer flæsket ind......okay det kræver et nyt indlæg....

WTF?

Jamen jeg kan ikke finde ord. Se om du kan.

Overlevelsespakke til børnefamilier

Nu skal det hele ikke handle om vand i kældre, selvom det ville være total god gadgetstil, hvis der fandtes en App til at suge alt vandet op. Hørte I dem iPhone geeks? En Smart Slamsuger. Tak. Men udover det, så giver jeg bolden op for Christiane Vejlø, som er damen bag Elektronista sitet og som godt gider at give os nogle fif til sommerferien, så vi (læs mig) udholder tre uger med ungerne uden at downloade en forsvindings App i uge 29. ( Fandme ellers en god ide´). De første tre lifesavere kommer her:

3 gadget musthaves til børnefamilien

Den forlængede arm
En smartphone er guds gave til den travle mor. Med de nye apps som man kan downloade bliver mobilen pludselig til en arbejdsstation, en underholdningsmaskine og den direkte linje til vennerne. Til iPhone er jeg rigtig glad for Evernote- en vidunderlig app som slår både notesbog og post-it notes med mange længder. Garden Party som med små sjove spil bliver uundværlig på bilturen, hvis junior lige skal underholdes og eTilbud -som en tilbudsavis- bare bedre og smartere og så ved den hvad der er på tilbud i nærheden. 
 

God lyd med iPod
Rigtig mange af os lytter til vores musik på enten iPods eller iPhones. Jeg synes det er fedt at have nogle lækre høretelefoner. F.eks. dem her fra Urban Ears. Et virkelig godt bud på en lækker højtaler til stuen er Libratone Beat klædt i italiensk cashmire. Se mere på Urbanears.com og Libratonebeat.dk  

Computerspil til børn
Mange børnefamilier anskaffer sig en spillekonsol. I min familie er vi rigtig glade for Xbox med bevægelsessensoren Kinect som tager dine bevægelser med ind i spillet. Prøv spillet Kinectimals hvor børnene kan nusse deres egne nuttede tigerunge bag ørene eller Dancecentral hvor man virkelig kan få sved på panden og boogie down med noget funky Lady Gaga. 

Pssst...Christiane Vejlø holder som redaktør på og idékvinde bag online magasinet Elektronista.dk, øje med alle de bedste digitale trends. Christianes store mission er at sætte fokus på alle de kvinder der elsker teknologi. Hvis du gerne vil følge med i de lækreste digitale trends, så kan du skrive dig gratis op til Christianes Elektronista Trend Magasin.
 

Minifestival

Hvis ikke man lige vidste at Amager var underlagt vandskader af skybrud, så kunne det ligne enhver anden festivallejr. Folk i dåsebajere og gummirøjsere, og våde papkasser, telte, dukketøj og feriebilleder spredt udover græsplænen.
Og eftersom vores opgang tæller både tyskere, japanere og jyder, og på den anden side i rækkehusene, også folk fra Spanien, Italien og Irak, så er vi godt repræsenteret sårn' befolkningsmæssigt til at kunne udgøre en lille festival.

Og her er da også festival stemning. Fælles kaffe på græsplænen, fælles opmuntring til dem, der ikke lige fik barndomsbillederne stillet op i en vandtæt boks øverst på reolen i kælderrummet. Og fælles tuder til dem, der har mistet dagbøgerne fra 1997, som nu ligger som en våd grå masse og flyder sammen.

Der er 5 cm, vand i kælderen og slamsuger på vej.

Og endnu et skybrud på, siger de kloge.

Ligefør jeg hyrer den lokale spillemand ovre fra Haveforeningen til at sætte gang i stemningen.

Godt, jeg har fået børn og ikke sovet igennem i fire år. Det skal så lidt til at begejstre. 

Klumme fra 24 Timer i dag...hvis du gider at læse den

ER I DER ROOOOOSSKIILDØØØØØ…. ???

I går sad jeg i Metroen, som så mange gange før. Med min lille søn på skødet. Vi skulle til lægen og vaccineres. Døren går op og tre fnisende unge piger vælter ind af skydedørene iført rygsæk, dåsebajere, florlette sommersmil og ditto sommerkjoler. På vej til Roskilde Festival.

’Arj, det bliver helt vildt nederen, hvis det regner’, siger den ene. ’Det er sguda ligemeget’, siger den anden, ’vi drikker bare noget mere sprut og finder en dude og kysse med.’’Hihihihihihihihihihihi’, fniser den anden, jeg har altså allerede en jeg skal mødes med’, siger den tredje. ’HVVAAAAAAAAAD’, grineråber de to andre.

En dude. Kysse. Øl. Telt. Musik. Frihed. Ungdom. Roskilde Festival. The days.

Tilbage i Metroen står en ung fyr på på Christianshavn og vader ind med sit festival kit og røde Ray Bans i håret. Han er cool, og han ser lige igennem mig. Jeg kunne ikke være mere uinteressant.

Der er lir i luften, der i Metroen og et øjeblik tænker jeg, om ikke vi skal skide på den lægetid og skride med de unge til Roskilde?

Men jeg når ikke at være i dagdrømmen særligt længe og bliver kaldt tilbage af ordene fra min søn: ’Moooooooooaaaaaaar, jeg skal lave lort.’

Der fnises højlydt fra de unge damers klapsæde og Mr. Coolio med Ray Bans smiler til mig. Dog meget lidt på den frække måde.

Vi når til Nørreport og Roskilde Festival står af. Inden drømmen fordufter i det fjerne, siger den ene af pigerne, da hun går ud af døren: ’Sikke en sød dreng De har, han ligner Lille-Per.’ Og så fniser de videre og vimser uskyldigt ud af døren.

Kasper er rødglødende: ’Jeg er ikke Lille-Per mor. Jeg ka´ik´li´tøser og jeg VIL have den bus fra Fætter BR, når jeg er blevet stukket’,  småklynkede han.

Og sådan blev jeg budt velkommen tilbage til den virkelige verden. Det er da godt, at nogen af os kan tage forældrevagten, når de unge er til fest.

Ps. Ha’ en herrenize festival ;-) (jeg prøver at være ung med de unge smiley)