Pink dragt - roger over!

Der fremvises og diskuteres. Selvfølgelig skal jeg løbe i den, men spørgsmålet er bare, hvor meget man kan skjule? Ingenting går det op for mig. Udenom dette billede er en kødrand af senede og koncentrerede løbere med kompressionssokker og six-pack på maven. Jojo, Sparta havde gravet de allertyndeste gazelle-løbere frem. Og om lidt ved jeg, at jeg vil være den mest fremtrædende figur af dem alle. I baggrunden kan jeg så pludselig...med gru....høre speakeren. Morten. Ham kender jeg tilfældigvis. Og hvad tror I der sker? Korrekt. Den vender vi tilbage til.

 Er der noget pink gør, så er det at fremhæve alt det du ikke gider at have fremhævet. Deller. Appelsinhud. Den runde røv. The works. Og som I kan se på billedet starter overbegloningen allerede nu, 5 sek. efter påførelse. Hvis du tror det er nemt for mig - det er det ikke. Jeg mangler at smide de sidste 10 kg. og det her er det mest grænseoverskridende jeg har gjort i år.

 Okay modebloggere, eat this. Sidste nye 'pose', som I med noget øvelse kan efterligne. I vil muligvis aldrig nå til det niveau. Men I kan prøve.

 Pink opbakning....på håndleddet. Tak Anne. Næste gang får du dragten.

Holdet fuld af nosser. Anne, en eller anden idiot, Maren, Helle og Marianne aka Fede Ko. De to sidste løb hurtigst og havde glemt at fortælle dem om reglen: den der kommer først i mål, skal løbe i dragten næste gang. HAHAHAHAHAHAHAHAHHAHAHAHAAAA.

Jubelidioterne inden vi krydser start stregen. Har du nogensinde set nogen, der ser så dumme ud. Prøv at læg mærke til Marens overskudsarm-i-vejret....Åhåhåhåhåhåhåh..jeg griner endnu.... Ca. 3 sek. efter kan man høre Morten Speaker råbe: "og her ser vi så det pink monster Annamette Fuhrmann"....tak. Tusind mange tak. Det pillede lige de sidste 5% selvtillid ud af skelettet og resten af vejen var straight to hell.

Samme Morten har muligvis stået og kedet sig ved målstregen for var der nogen, der var i tvivl om hvem jeg var før, skulle jeg hilse at sige, at det blev slået HELT fast, da mit navn blev brølet helt til Vanløse og iøvrigt også reklame for bloggen. Og det skal jeg da ikke græde over, vil bare helst have komplimenter, når jeg står i stiletter, stramme jeans og smaragder om halsen og ikke har tunnelsyn og deller så meget i svingninger at en hel landsby ville falde omkuld af en trykbølge.

Men 1.04 blev tiden og alt det skyllede jeg ned med en stor Carls Special og to marcipanbrød. Herefter tog jeg hjem og brækkede mig i to timer.

Så hvad siger vi? Har jeg taget en for holdet? Det tror jeg nok jeg har. Og ja tak, jeg vil gerne have nogle diamanter. Eller en krone af jer allesammen.

Jeg mener det. Jeg kan forever bestikke jer resten af året.