mandag den 25. juli 2011

Sikke en lorteweekend. Tragedie med tragedie på. Det er fuldstændig til at blive vind og skæv af.

I baggrunden kører der en reportage med alverdens mennesker, der udtaler sig. Privatoptagelser fra likvideringen. Unge mennesker, der sidder med det tommeste blik i verden og prøver at forstå det som aldrig bliver forståeligt. Politikere. Journalister. Mordforskere. Alle har en mening. Og en holdning. Og en historie at fortælle, selvom den historie aldrig nogensinde skulle være fortalt.



Og Amy. Ikke ligefrem et chok. Ufatteligt sørgeligt. Men det lå vel og lurede hele tiden. Bag parykken og den brede eyeliner. Men for fanden, hvor man bare håber det ikke sker. Og det gjorde det så. Endnu mere øv.

Det regner også stadig.

Og Afrika. Nu vi taler om tragedie. Mødre, der lægger deres børn til at dø for at klare sig selv den sidste tid. Jamen....

Man får jo allermest lyst til at åbne en pose M&M's og sætte sig til at æde den mens man glor på en latterligt kærlighedsfilm. For hvor skal man starte? Ja jeg ved det ikke. Jeg gik i gang med at skrive en boligartikel, for at få tankerne et sted hen. Og ja, jeg stoppede. Virkede en lille smule patetisk at google 'kelimtæpper', midt i en verdenskrise.

Godt. Kan vi så aftale at verden bliver et bedre sted i morgen?

5 kommentarer:

  1. Ja, du har ret - det er overvældende. Jeg har forsøgt at gøre en lillebitte indsats for at være med til at afhjælpe noget af det skrækkelige, som vi trods alt kan gøre noget ved - nemlig hungersnøden i Afrika. Jeg har netop startet en indsamling hos Dansk Røde Kors. Der er link til indsamlingen på min blog.

    Randi

    SvarSlet
  2. Ja tak! Be om gode nyheder snart!

    SvarSlet
  3. Verden bliver ikke et bedre sted i morgen. Derfor er det vigtigt at du googler de fucking Kelimtæpper uanset hvor meningsløst det måtte synes lige nu.

    SvarSlet
  4. Åh ... Afrika. Ikke til at bære. Når man selv har en lille knægt fra Etiopien er et (tilsyneladende) umuligt ikke at vræle, hver gang man ser et billede af et afrikansk barn eller læser om de mange forfærdelige skæbner og historier.

    Har sendt al den støtte, jeg kan, og må forliges med, at jeg ikke kan gøre mere. Men f**k, det er hårdt!

    SvarSlet