lørdag den 9. juli 2011

Fields - der er så meget jeg ikke forstår

Thure render rundt ovre på Bornholm og danser fandango med sit adventure-løb og jeg har vundet weekenden med unger. Jeg klager ikke. Har været tre og en halv time i Fields og det hele og drukket hipster smoothies serveret af hipster Joe and The Juice typer. Føler mig altid som om jeg er 100 år, når de står der og blender i takt med deres sømandstatoos og karseklippede hår. Men igen. Jeg klager ikke. Når katten er ude, må de gerne servere deres pivdyre bananer med et glimt i øjet.  Og jeg kan da også godt rødme lidt på cougarmåden imens.


Dette scenarie varede ca. 5 min. hvor jeg nåede at læne hovedet tilbage i en marrokansk inspireret pude,  kigge på Jeppe og tænke: "alligevel utroligt som han hopper rundt for tiden", indtil han knalder direkte ned i et jernbord. Bum. Nu med æg i panden.

Imens Kasper knaldede rundt i Capella Play aka Germ City, og det var i det hele taget en stor dag i Fields.

Der var dog flere ting der undrede mig i dag. Som stamkunde undrer jeg mig tit, men i dag var særlig.

1. Hvad lavede høj hals og pibe jazz midt Burger King og KFC? Hugo Rasmussen møder pomfritter og tribal tattoveringer. Fair nok, hvis vi var ude en noget røvballe Bjarne Liller, med lidt munterhed og fadøl, men pling-plong jazz med meget indlevende sangerinde, som stod og kiggede introvert ned i sin mikrofon. Don't get it.

2. Pornobutik lige ved siden af Søstrene Grene. Jeg gætter på at kernekundegruppen i Søstrene Grene er unge piger eller almoderlige typer med unger på slæb. Og mit gæt er også at de unge piger er for pinlige over at gå derind og os andre gider ikke lige stå og se på gasmaske og gummitrusser med et sæt decoupage i klapvognen. Skulle det være det vi var på jagt efter....nej jeg er sguda ej.

3. Rejsefotografer. Hvem er det der får deres unger fotograferet på fåreskind og meleret baggrund? De samme som synes teaktræsrammer er the shit. Arj vil I ikke godt bare selv tage et billede af ungen og klaske det op i en A3?

4. Toscana butik, der sælger kurve, falske oste! og olier. Og oliven ikke at forglemme. Der er aldrig et øje derinde, selvom de skilter med de perfekte værtinde gaver. Endnu mere !

 Men måske tager Fields røven på mig. Måske er det et nøje udtænkt salgstrick. Har da i hvert fald overvejet et par snabel-underdrenge til Thure, nu da jeg alligevel skal i Søstrene Grene. 

1 kommentar:

  1. Jeg var også i Fields i går. Min 3. gang i hele mit liv. Og jeg forlader hver gang Fields med fjæset fuld af spørgsmålstegn. Blir alligevel aldrig rigtigt min nærbutik.
    Men så ku' vi jo ligeså godt have drukket kaffe sammen. det ville have højnet kvaliteten.

    SvarSlet