tirsdag den 2. juni 2009

Sommer-zen

Dagens arbejdsplads. Mon jeg tjener ligeså meget som Bill Gates i dag?

Nu fik jeg vist lavet en cliffhanger, om alt det jeg manglede at skrive om. Og til dem der har ventet på de store breaking news, er det måske så meget sagt. Men man opdager efter 3 dages pause-bloggeri, at der sker alt muligt, som er et indlæg værd. Så jeg lader det komme lidt i afdelinger.

Nå men i de 3 dage, der er gået, er vi gået i et Feng Shui'tisk fladspin her på matriklen. Jeg har hjulpet en rigtig sød dame, Zandra, med hendes hjemmeside. Hun er indretningsarkitekt med Feng Shui som overskrift. Og hun ankom i torsdags med god karma, praktiske løsninger og pengetræer.

Jeg har ikke før gået meget op i om vi sov med hovedet mod nordøst, eller gik på toilettet med rumpetten vendt mod syd. Men jeg skal love for at der blev vendt rundt på den skude (altså ikke røven), da hun ankom i sidste uge. Hold nu op, hvor havde hun mange gode idéer, og hvor skal vi have pimpet vores område for parforhold. Dér har vi nemlig to totter skamferet purløg og en vissen Mynte fra sidste sommer.

Så nu er lillemor gået i gang med hammer, boremaskine og sydøstvendte skabe. Så kan den gode karma fannerme komme an. Kan den. Der skal flyttes om, rykkes rundt og hænges billeder op. Der skal noget florlet på gardinfronten og Kasper skal have plads omkring sig, for han er en livsnyder. Blev der sagt. Javel.

I min slutrapport står der, at vi lige skal snakke sammen, når jeg har født Fidusen, for hans fødselsdato skal der nemlig også tages højde for. Er meget spændt på om vi må hænge ham op i loftet for at vende ham rigtigt i forhold til zen-søvn, men hvor er det fantastisk at folk er så passioneret omkring deres arbejde.

Udover megen snak om øst, vest og hans pumpestok, så fik vi en hele del gode praktiske løsninger. Feng Shui eller ej. De virker.

Og ps. jeg har på 2 dage tjent 1200 kr. på salg af mit gamle tøj. Måske virker det dersens pengetræ? Måske er jeg tættere på min Balenciaga taske end jeg aner?

10 kommentarer:

  1. Kan man få en aflægger af sådan et pengetræ? Tror vist vi kunne trænge til det - bare et lille skud ;)
    /Kathrine

    SvarSlet
  2. Go get it, og sæt den i en guldpotte. Jeg har ikke en fis tjek på retninger, så der må noget ekspertise til. men jeg anbefaler Zandra. Super god.

    SvarSlet
  3. Tasken skulle jo gerne komme sammen med Fidusen, ik. Så brug du bare pengene på noget andet. En taske mere f.eks...

    SvarSlet
  4. Du har helt ret, og tænkte også, at hvis nu Balenciagaen ryger lige lukt ned i min turban, så er det næste ønske i rækken en Chanel, så den vil jeg glæde mig til. Fra manden, når Fidusen er ude :-)

    SvarSlet
  5. jamen var det ikke noget med at man fik en mulberry for barn #1? Så burde man da få en balanciaga for #2...

    SvarSlet
  6. Åh jo, det gør man også, men hvis nu man ikke kunne vente med sin Balenciaga, så må manden jo tage den næste i rækken. Og det er en Chanel. Eller Alexander Wang - også pretty fucking nice.

    SvarSlet
  7. hey jeg er da også en livsnyder... kan man så bare få mere plads tror du? Et værelse for sig selv? Eller måske bare et grønt badekar som Kaspers.... i str. XXXL

    SvarSlet
  8. Jeg synes klart du skal gå efter king size badekar - i grønt. På den anden side, det kan godt være at det der Feng Shui kan manifestere et værelse mere, på trylle-måden.

    SvarSlet
  9. Godt feng shui'et dér...
    Håber det virker med sådan en rask omgang flytten rundt på alle jeres energier.

    Hvor er taske-området på det der Bagua-kort?

    SvarSlet
  10. Trine: jeg skal undersøge det. Det må være her et sted. Jeg vender stærkt tilbage.

    SvarSlet