Mors drenge

Forleden fik vi et postkort fra Thures far. Det var fra Wyoming i USA, hvor han og kone er på ferie. Jeg har rejst meget i USA, men aldrig været i Wyoming. Jeg forestiller mig dog en stat med masser af bjørne og sådan lidt Danser med ulve-agtig stemning, hvor man altid lige kan nuppe en sort kaffe på en diner, serveret af en dame i Indianertøj, og hvor der altid er en ret med bønnerog kartoffelmos, når mændene kommer ind og klasker et dødt dyr op på disken. En rigtig mandestat.

Postkortet begynder med: "Kære drenge og pige." .....og her var det, at det for alvor gik op for mig, at jeg snart bliver eneste pige i et hjem med tre tissemænd. Tre drenge, som allesammen på et eller andet tidspunkt stikker en finger frem og siger "hiv mig lige i fingeren", når de skal slå en fis. (Kender en der allerede gør det). Som allesammen vil ignorere mig, når vi sidder i sofaen og ser film, og jeg spørger "hvem var ham den sorte mand?" Når vi skal til fest, vil de ikke forstå hvorfor, de skal vente i timevis på, at min neglelak tørrer, fordi jeg aldrig får det timet, og altid render rundt som Edward Saksehånd og prøver at få tøj på, mens jeg undgår at ødelægge lakken. 

Men der håb. Kasper er allerede meget opmærksom, når jeg tager mine sandaler på og siger "mor har fine sko på." Og han snuser til mit hår og siger at jeg lugter godt. Han har en kramme-kat, som han aer og plejer, og han har fortalt mig, at han gerne ville have lilla sandaler. Så kan jeg altså godt leve med, at jeg er ham der passer brandstationen med en rød plastikhjelm på hovedet, eller for gud ved hvilken gang skal ligge med hele hovedet nede i Amager Fælled fordi der var en myre, der absolut skal med i den gule plastikbus, som kører til Berlin.