torsdag den 11. juni 2009
Min Mor
Jeg sidder lige og er glad. Jeg er rigtig glad faktisk. Ovenud. Fordi en bog jeg skrev for nogle år siden udkommer igen i år. Min Mor, hedder den, og er en bog fra mor til datter med rundt regnet 1000 spørgsmål, som moren udfylder/svarer på og giver videre til sin datter, når hun er klar til det.
Nogle mødre har også købt den til sig selv, for hyggens skyld, og andre mødre og døtre har brugt bogen, når de var sammen og kunne snakke om nogle af de mange spørgsmål.
Jeg fik så mange glade og givende tilbagemeldinger sidste gang, at det glæder mig helt ind det inderste bløde punkt, at kunne give en masse mødre og døtre mulighed for at dele historier igen.
Coveret bliver anderledes end på billedet her, som iøvrigt er sært lille, men det eneste jeg kunne finde på indernædded.
I hører selvfølgelig nærmere, når udgivelses datoen nærmer sig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ah, hvor er du bare god til dét der!
SvarSletDet er den bedste ide jeg har hørt om længe. Tillykke med at du kan gentage succesen .-)
KH Trine
Det lyder rigtig spændende. Er 'Min elskede' i samme kategori?
SvarSletIda
Altså Annamette! Hvis du vidste hvor jeg har ledt efter den,på internettet og spurgt her og der i boghandlere... og så er det din bog, det vidste jeg slet ikke.
SvarSletSå den da jeg havde fået Fisteren, men fik ikke købt den, da jeg ikke lige kunne abstrahere fra at det jo var en søn jeg havde fået - ja jeg var i fylde-selv-ud-kategorien. Og så da jeg tænkte at jeg da godt kunne udfylde den til ham alligevel, så var den udsolgt. Og jeg kunne heller ikke finde den nu, hvor jeg jo har fået mig en datter! Hurra for at den kommer igen,glæder mig :-)KH L
Jamen altså Line, det er jo bare mig, der lavede den. Og nu bliver der helt sikkert trykt nok til at både Svesken og Fisteren kan få en ;-)
SvarSletOg ja, Min Elskede lavede jeg bagefter. Har tilfældigvis lige set den i et katalog fra Borgens Bogklub, men ellers er den vist også så småt ved at være udsolgt.
Tak for ordene Trine, håber du får sjov og ballade med den.
Kære Annamette, Ej hvor jeg glæder mig til den. Ikke at jeg ikke kan finde på noget at snakke med min mor om, men på denne strukturerede vis, vil vi helt sikkert få nye sager på bordet. Der er sgu meget jeg kan lære og gerne vil vide om min mor.
SvarSlet