tirsdag den 9. juni 2009

God service, god zen.

Jeg er en sucker for god service. Så er det sagt. Der er ikke grænser for hvad jeg vil spendere mine penge på, hvis en ekspedient anstrenger sig for, at jeg skal føle mig godt tilpas.

Det oplevede jeg i dag, hvor service niveauet for alvor toppede hos Birger Christensen. I gamle dage en fin forretning for fis-fornemme Hellerup-damer med hang til mink. Det er den sådan set stadig. Men de har oppet sig. Nu styler de mink med sneaks fra New Balance og slidte jeans i vinduet. Total i orden praktisk mor-tøj.

Jeg stod udenfor butikken med veninde Katrine, og trykkede mor-næserne flade i ruden, og vi tænkte det samme. Ingen af os har en skid råd til så dyrt tøj. Vi har begge to børn, og ved at mink og snotnæser og banan i mundvigen ikke er det bedste cocktail. Men vi blev draget.

Ikke mindre end 5 minutter senere havde vi glemt alt om børn, kvalme og manglende søvn, for foran os stod den sødeste ekspedient og hev minkpelse ned af hylderne. Fårk hvor var de lækre. Korte. Praktiske. Varme. Cool. Perfekte til en efterårsdag med barnevognen.
Vi undskyldte overfor den rare mand, at vi altså havde børn og ikke sådan lige havde råd til en pels, men han synes det var så hyggeligt at vi var der og pludselig stod vi også med armene nede i smykkekskuffen og plastrede hænder og arme ind i guld og diamanter.

Vi hyggede os, han hyggede sig, og min kvalme forsvandt. Og bare dét giver jeg gerne 18.000 kr. for. Det kalder jeg god service.

2 kommentarer:

  1. nææh tænk at i turde gå derind! Og så var de flinke oven i købet!
    KH L

    SvarSlet
  2. Ja du skulle prøve det. De er ret søde.

    SvarSlet