Og det skal jeg have. Ikke fordi jeg vil, men fordi min røv ellers brækker. Nå. Så viser det sig så, at nogen ovre i Norge har fundet ud af børn født ved kejsersnit har nemmere ved at få astma og kræft end børn født ud af et andet hul. Værsgo og skyl dén ned i uge 30 + 3.
Undersøgelsen var venligt bakket op af Jordemoderforeningens leder Lillian Bondo, der syntes at den statestik, som lige nu hedder 1 ud af 20 kvinder, der får kejsersnit, skulle være 0 ud af 20.
Hvad så? Skal jeg så bide i det sure haleben, og sige ja tak til, at det enten brækker eller forstuver, så mit barn ikke får astma. Eller kræft. Dillemaet er sgu da til at få øje på.
Hmpfr!
Hej Annamette
SvarSletDet er vist første gang jeg kommenterer her på din blog, som jeg nu har fulgt gennem et godt stykke tid (tak for rigtig god læsning iøvrigt)
Jeg ved ikke rigtig om jeg skal grine eller græde af ovenstående P3-nyhed og ikke mindst Lillian Bondos holdning til kejsersnit. Men et eller andet er da gået galt her.... Når der - som i dit og utallige andres tilfælde - er gode, gedingne medicinske årsager til at føde ved kejsersnit så skal man da gøre det uden dårlig samvittighed. I sidste ende er det jo bedst for både mor og barn. Hvis kejsersnit så udelukkende pga. at moderen ikke vil føde vagnialt, så bør hun nok overtales til at give en såkaldt normal fødsel en chance (hvilket man jo også med succes praktiserer flere steder)
Den gode Bondo er vist bare ude efter at give dig 'skyld med skyld på' (for nu at citere en kendt sang).
Kh fra
Jette *som kender eksempler på at både mor og barn vil dø under fødslen hvis planlagt kejsersnit ikke var en mulighed*
Ved du hvad? Lillian og co, skal bare lukke røven, hvis de ikke har noget fornuftigt at sige. Og jeg synes faktisk ikke, at det er særligt fornuftigt at ytre, at det ville være allerbedst, hvis ALLE fødte gennem understellet - med brækket haleben og det, der er langt, langt værre til følge. For selvfølgelig er det ikke altid bedre. Og hvad angår den der undersøgelse: Det er selvsagt ret angstprovokerende med sådan en oplysning nu, men når ret skal være ret, er der forøgede risici for et eller andet uanset, hvad vi gør og vælger. Jeg synes bare, du skal prøve at fortrænge (det må man nemlig godt nogle gange, når der alligevel ikke kan gøres til eller fra) nyheden og fortsat glæde dig til udsigten til at slippe for brækket, flækket og forpint røv.
SvarSletDet er som bekendt ikke alt der skinner, der er guld; og ligeledes er det heller ikke alt, der er kittelklædt, der er værd at høre på. Nap du dig bare et kejsersnit. Det er jeg sikker på, lillen ikke tager skade af.
SvarSletDa vi var til rundvisning på fødegangen, sagde jordemoderen, at vi skulle fravælge epiduralen, for den blev man lam i benene af. "Arj", tænkte vi, "den skal hun vist længere ud på landet med". Jeg fik shitloads af smertestillende, og jeg har stadig fuld førlighed i skinkerne.
Kære Annamette,
SvarSletNu er det jo sådan at glade forældre giver glade børn og en mor med brækket haleben er bare ikke glad, for det gør ondt i ÅR efter.
Jeg synes disse undersøgelser glemmer at tage højde for en masse andre faktorer og jeg er da bare sikker på du vil passe på dit lille nye pus i alle ender og kanter og så må det jo trække i den anden retning.
Held og lykke med kejsersnittet (som du jo ikke selv har valgt, men er blevet anbefalet -så deeeet!)
Hold nu op Ida, hvad var den for en melding. At blive lam!! "Ja du bliver lam i benene, men vi tager den ikke af det smertestillende menukort."
SvarSletOg ja, engang imellem kan de kittelklædte være en smule skyld med skyld på. Agtige. Men fuck fuck til dem. Og snit mig venligst pænt.
Jette: tak fordi du læser med, dejligt. Er du selv jordemoder? Nu dissede jeg den kære Bondo, men udover det så synes jeg sgu I er meget søde ;-)......eeeh bortset fra hende jeg skulle føde med, som lagde ud med at sige, at jeg opførte mig som en 12-årig, da jeg ankom i panik, og fordi jeg ikke trak vejret ordentligt. Aldrig har jeg været så tæt på at blive sigtet for vold mod sundhedsvæsnet. ;-)
Hold nu kæft! Det er lige et emne, der kan få mig helt op i det røde felt her i sommervarmen, det der. For jeg er SÅ træt af at høre folk - og især kvinder, der har haft relativt nemme fødsler(!) - mene, at kejsersnit er noget skidt, og at det kun er naturlige, smertelindrendefri fødsler, der gælder. Så som sagt: Hold kæft, når du ikke ved, hvad du taler om.
SvarSletNå, men så kom dét da ud af systemet ;) Nu, hvor pulsen atter er normal, vil jeg bare sige, at jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg har fået to KS, det første akut, det andet planlagt. Selv-føl-ge-lig havde jeg JM'ere, der prøvede at overbevise mig om det fornuftige i at føde selv her anden gang, og jeg var meget i tvivl. Men det er en længere historie, der ikke egner sig til et kommentarfelt. Det korte af det lange er dog, at jeg var endt på den lukkede - uden barn - hvis jeg ikke havde fået et PKS anden gang. Så jeg er rigtig godt tilfreds med oplevelsen, men dertil skal så altså også siges, at det er lidt af en sorg ikke at føde selv. Ikke fordi det er dét, kitlerne prædiker, men fordi det trods alt er den naturlige måde. Og det andet underligt sterilt somehow.
Nå! Men pointen her er, at du selvklart skal ha' det snit, for i lige præcis din sitution er der ikke noget at rafle om. Til gengæld synes jeg, med al respekt, at førstegangsfødende, der bare er 'bange' for at føde normalt, skal tales ud af kejsersnittet. Men selvom ungerne måske bliver lidt mere stressede af et 'pludseligt' snit og ikke bliver udsat for samme bakterier, som ved normal fødsel, så skal de altså længere ud i hampen med alt deres ævl, de der såkaldte eksperter. Skræmmekampagne, siger jeg bare.
Slap af, nyd det - det er total underligt at opleve et planlangt snit, men det er dejligt ikke at skulle bekymre sig om dette og hint. Og baby er jo lige lækker! :)
Hej Annamette
SvarSletNej jeg er ikke jordemoder, bare en ganske almindelig førstegangsmor på barsel. De eksempler jeg kender til hvor kejsersnit var en absolut nødvendighed stammer fra min egen omgangskreds.
Selv har jeg absolut kun gode erfaringer med jordemødre, hende der hjalp ved fødslen af min skønne, dejlige søn var en drøm og når min mand og jeg en dag forhåbentlig skal have en til håber jeg at jeg kan føde hos hende igen.
Men vi må jo også huske på at vi - både som gravide og efterfølgende som mødre - er ekstremt sårbare og al kritik - berettiget eller uberettiget - ryger lige ind i det allerinderste. Alligevel bliver jeg - som 'En kort-en lang' - voldsomt ophidset over udtalelser som dem den gode Bondo kom med. Som mor er man altid parat til at gøre det bedste for sit barn og hvis det bedste for en og ens barn er planlagt kejsersnit eller flaske fremfor amning - ja så skal man altså gøre det uden dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed æder en hulens masse energi. Energi som man ellers kunne bruge på sin dejlige nyfødte baby.
GRRRRRR HOLD NU OP; HVOR ER JEG TRÆT TRÆT TRÆT af formynderiet. Og Ja, klart at jordemødrene ikke går ind for kejsersnit. De bliver jo arbejdsløse af det!!! og jeg var død uden mit. Det var mit barn også.
SvarSletTak for jeres meninger! Hvor er det rart at man kan stå sammen om formynderiet. Jeg synes det er enhver kvindes ret at få et kejsersnit. Jeg selv ville hjertens gerne have været foruden min fødselsoplevelse, som gav mig mere sorg, end glæde.
SvarSletSidder her med min baby, som er født ved kejsersnit, fordi fødselslægen sagde, at han ellers nok ikke ville kunne komme helskindet ud. Jeg bliver altså virkelig sur over jordemødre, der siger sådan noget. Skulle jeg vælge mellem risiko for død baby nu og forhøjet risiko for baby med astma eller kræft senere, ved jeg godt hvad jeg ville vælge.
SvarSletHvis jeg havde lidt mere styr på det her, kunne jeg hver gang kommentere som Iben og ikke Jannik. Det bliver en meget mere underlig historie af at Jannik har fået kejsersnit jo...
SvarSletEj helt ærligt! Nu må de fisme styrer sig! Siger jeg bare :-) Selvfølgelig skal du ha det kejsersnit. Og med GOD samvittighed! KH L
SvarSlet