onsdag den 1. december 2010

2300 total crazyness

Jeg har simpelthen været alt for lidt selvoptaget her på bloggen på det seneste. Jeg har ikke brokket mig nok over Metroen eller bus 250S eller mine unger.

Men ved I hvad? It's over. Det kommer her. Alle dem med ét barn, kig væk.

Livet med to børn er vanvittigt. Og jeg vil, som sindssyg i gerningsøjeblikket, fraråde alle dem med ét barn til at få en mere. Don't do it.

Tag nu sidste weekend, hvor vi kun havde Jeppe hjemme. Ren badeferie. Som ingen børn at have. Man kan rent faktisk nå at rydde op. Man kan nå at tjekke sin mail, og man kan nå at vaske tøj og holde huset nogenlunde rent. Man kan også gå på café og hvis den ene går ud om aftenen, så behøver den anden ikke at få stresspletter på halsen og i røven over at skulle bade og putte og lege med to børn samtidig.

Lad mig give dig et eksempel fra det virkelig to barnsliv.

Om eftermiddagen bliver Kasper hentet kl. 16.00 ved bussen. Han kan være i strålende humør og snakke om alverdens ting. På den søde 4-årige nuttede måde. Så er det vi kommer hjem. Og det sekund døren bliver åbnet spyr han ild af alt og alle. Især Jeppe. Han har oveni det fået en herlig vane, at pisse i sin flyverdragt lidt før vi kommer hjem, men gud nåde trøste den, der prøver at få dragten af ham. Således ligger han og råwer ned i gulvet og Jeppe må ikke så meget som kigge på ham. At all. Og hvis han gør, så slår han ud efter ham. Og når jeg ikke at afværge, så har vi nu to sirener. For det meste stikker Jeppe ikke op for bollemælk og er derfor ikke sen til at dele en flad ud tilbage. Eller rive i håret. Mens han skriger Kasper ind i hovedet.

Velkommen hjem, let the game begin.

Den næste halve time går med at få lavet mad, hvor den ene har gryderne, den anden ungerne. Og det er det samme som at prøve at få Bin Laden til at bygge en sjov hat med Obama. Når så man kan råbe 'nu er der maaaaaad', så nægter Kasper at spise noget som helst andet end havregryn med sukker på. Og hvad storebror gør, skal Jeppe efterligne, det står selv på side 1 i lillebrorhåndbogen.

Nu er det så at vi skal kigge på hinanden, og smile og sige 'det er bare en fase-det er bare en fase', mens vi igen forsøger at spise en middag i nogenlunde fred og ro.

Som plaster på såret, er der efter endt putning x 2, et bjreg af vasketøj som ligger og venter. Det samme gør opvaskeren og 1 ton legetøj, som skal ryddes op.

Hvis du stadig læser med, så kan jeg som bonus sige, at Jeppe vågner tre-fire gange pr. nat, og når han vågner og vil op kl. lidt i fem (hvis vi er heldige så seks), ja så står man ikke ligefrem og ligner Monica Lewinsky efter en nat i det ovale værelse.

Så i denne søde juletid do I NOT.have.a.sexual.relationship.with.my.husband.

23 kommentarer:

  1. Hvis det er nogen trøst er det værre at have to børn i samme størrelse som dine, med ca samme søvnmønster i en lejlighed på 34 m2 i et land hvor pasning koster en formue så man selv står for det hele. Og her er ikke centralvarme. Eller opvaskemaskine. Eller vaskemaskine. Trumf den... :-)

    SvarSlet
  2. Prøv at fordobl antallet af børn, og byt ordet "drenge" ud med "piger", og forstørre mængderne af vasketøj og flyverdragter. Så har du også mit liv....
    Meeeen: man får også flere knus og kys;-)

    SvarSlet
  3. Øh... ARGH! Det er fandme ligesom da vi fik barn nr. 1 - alle de erfarne forældre venter med at fortælle de grimme ting, til de er sikre på, at man selv sidder godt og grundigt i saksen. Er det en form for sammensværgelse? Der er tre måneder til barn nr. 2's ankomst her hos os, så bortadoption er nu vores eneste mulighed for at afværge kaos. Og det er alligevel så drastisk igen. We're fucked.

    SvarSlet
  4. Welcome to my world ;o)
    Vi messer også "deterenfasedeterenfase..." For det er det da, ik ?

    SvarSlet
  5. For nogle måneder siden lavede du et lignende indlæg - mindst lige så sjovt og mindst lige så angstprovokerende. Dengang tudede jeg lidt på din blog over, at jeg var ved at overtale min kæreste til en 2'er, og at det indlæg, som det du skrev, ikke lige frem ville styrke min argumentation. Nu har jeg så vundet (eller måske har jeg rent faktisk tabt) diskussionen hjemme, og vi venter nr. 2 maj...

    Jeg går ind i projektet med oprejst pande, men vil til enhver tid tillade mig at tude på din blog! Du har så til gengæld vundet retten til bare at sige 'I told you so...'!

    Ps! Jeg GLÆDER mig til foredraget i Århus! Den dag lover jeg til gengæld, at jeg kun vil tude af grin!

    SvarSlet
  6. Så kan jeg bare sidde her med sådant et lidt smøret smil og glœde mig over vores ENE englebarn og den operation min mand for nyligt gik igennem....

    Men bare vent, de bliver store og har hinanden, det er jo fantastisk i sig selv!

    Knus, Mx

    SvarSlet
  7. Jeg kender det hele AAAAAALT for godt!!!!!! Herhjemme venter vi også bare på at denne lorte-fase går over....tsk!
    Har bare lyst til at fortælle dig, at jeg ELSKER din blog og at du skriver pisse hamrende godt......og ikke mindst hylende morsomt :o)
    Så TAK for masser af underholdende indslag i en ellers sindssyg hverdag med to unger.
    Vh Mette

    SvarSlet
  8. Er det i øvrigt ikke underligt at man godt ved hvor hårdt det er med sit hoved og når man gennemtænker det lyder det som en rigtig dårlig ide - men hormonerne... de kan godt finde på at skrige "bare én lille baby mere"? Og det på trods af træthed og ammevanskeligheder og råbende unger og hverdagslogistik...

    SvarSlet
  9. Må en erfaren drengemoder have lov at trøste med, at lige der der med at tisse i flyverdragten - for det meste - går over.
    Men at så altså også - desværre - er rigtigt, at små børn har, om ikke små, så i hvert fald ANDRE problemer end de store.
    Og når børnene er store, så kan man ikke længere smide dem i noget med hjul på, og køre en lang tur med dem.
    Så hvor absurd det end lyder, synes jeg du skal nyde det så længe det varer.
    For en aften om 10-15 år, så bliver DU måske ringet op af nogen som synes din søns skal hentes, pga noget med Pisang Ambong, eller hvad de nu drikker. Og så kan jeg ikke love, at du ikke skal tørre tis op igen :D

    SvarSlet
  10. Dejligt at vide at andre også har det hårdt :)
    Dog lidt skræmmende når man overvejer at lave nr 2

    SvarSlet
  11. Kan nogen ikke oprette en virksomhed, der udfærdiger dokumenter, man kan skrive under på, hvor det sort på hvidt står, at man IKKE vil have flere børn – og som man så kan tage frem i svage øjeblikke, hvor hormonerne rumsterer, og man tænker ‘årh, man KUNNE da godt få én til; det KUNNE jo være, det blev en lille pige – og så hårdt var det da heller ikke ...’ Gu’ fanden i fucking helvede var det det. Og jeg vil IKKE have flere børn!!!

    SvarSlet
  12. Åhhh...Annamette for fan**. Suk! Sidder og har nr. 2 som er 3 mdr. gammel - og hun er så sød, så sød, så nuttet, så nuttet. Og nem fordi at hun stadig kun er på mælk.
    Men - hun ligger på sin puslepude på bordet og kigge efter sin storebror ved bordet - og alle hans tricks for at få maden ned af bordet, over på væggen eller i loften (det sker dog ikke så ofte...). Så - hej - kan godt se din virkelighed flytte ind her om et halvt års tid. Tak...(tror jeg).
    Altså - er du helt sikker på at I aldrig skal ha' en 3'er?

    SvarSlet
  13. ahhhhhahaha, ønsker mig nu stadig et barn til :-)

    SvarSlet
  14. Undskyld, men hold nu k... det er dejligt at læse din blog og komme til at føle sig helt normal... Taaakkk :o)

    SvarSlet
  15. Nogle gange kommer barn nr. 2 som bonus sammen med barn nr. 1. Og det gør det ikke nemmere, når voksen/barn-forholdet hedder 2:1 i børnenes favør!

    SvarSlet
  16. Få så udgivet alle de ord. Ikke bare i cyberspace. For vi vil ha' mere. M.E.R.E.

    SvarSlet
  17. *skumle* jegharaltsåkunenogdetersammecirkushosos.

    Nå, men skulle vi aldrig drikke gløg?

    SvarSlet
  18. Og så blogger du klokken 00.15... Ind i seng! Du har brug for søvn. Det var kun ham dr. Freud, der ikke kunne besvare sit eget spørgsmål om, hvad kvinder ønsker sig. Vi andre kender godt svaret: "Søvn, hr. Freud. Søvn." (Og derefter sex)

    SvarSlet
  19. Uha og jeg som har "kun" en Jeppe og ønsker mig 2 mere. Jeg burde måske slappe lidt af og se hvordan der går med nummer 2 inden jeg begynder at satse på 3 børn. Tak for dit skønne skønne blog....

    SvarSlet
  20. Jeg har tre- og det ER kun en fase.... Men efter den kommer der nye faser, og af en eller anden grund overlever man alle faserne :)

    Og jeg kan kun give fru Z ret - om ti-femten år er det ikek tis, men brækposer du er udstyret med, når dy henter børnene sent om aftenen - Og et godt råd : brækposer må IKKE - jeg gentager: IKKE være gennemsigtige...

    SvarSlet
  21. hm, ser nu fortsat naivt frem til ankomst af tvillinger om ikke så længe, sådan ca. en uge efter at min skønne, til tider temmeligt bestemte og hysse datter bliver to år - håber virkelig at ens stress tærskel vokser med opgaven og bliver i mit naive drømmeland med glansbilleder af søde, skønne, glade børn, der bare trives, spiser og ikke mindst sover godt, samtidig og længe lidt i endnu...please...

    SvarSlet
  22. Imagine fire i alderen 7 uger til 10 år...

    I øvrigt skidegodt skrevet:-)

    SvarSlet
  23. Mit første møde med din blog, og må jeg have lov at sige TAAAK... tak fordi du får mig til at føle mig helt normal.. Har selv to, en af hvert køn, i alderen 6 og 5.. og her udleves krigene også stadig.. Men de har tilgengæld også deres øjeblikke, hvor englebørnene indfinder sig, og deres kærlighed til hinanden lyser ud af dem... Så ja, hverdagen er hård ( jeg er alene med dem begge) Men heldigvis opvejes det hele af de fantastiske øjeblikke hvor livet bare får mening og hvor mor her slet ikke eksisterer, de har nok i hinanden ;o) Lykkelig og super udkørt mor til to ;o)

    SvarSlet