Hurlumhejhus

What a feaking marathon. Sygdom that is. Helt ærligt, det er fandme som Camp Amager herude på heden.

Alle, ALLE havde sagt, at når Jeppe fik skoldkopper så kunne vi være 100% sikre på at Kasper også fik det. 'Jaja', sagde vi og kiggede på hinanden med et indforstået Kasper-har-aldrig-været-syg-og-derfor-bliver-han-selvfølgelig-ikke-smittet-blik.

Som om.

Han var virusagtig på den sære måde allerede fra d. 23. dec. Faktisk hele julen indtil vi opdagede den lille ekstra julegave i form af en rød knop sent 2. juledag.

Der hyperventileres.

Helt ærligt. Efter at have fejret min fødselsdag d. 24., holdt jul for 10 mennesker, OG kørt en fødselsdag mere for Kasper 1. juledag, så kunne jeg ærlig talt godt have brugt, at sidde 5 minutter med et blad. Eller bare med at stirre.

I stedet fik jeg et lille skrigende vortesvin. Stakkels Kasper. Han er simpelthen så befængt med de røde sataner, at han i går blev så desperado, at han løb nøgen rundt i stuen og råbte: 'DUMME DUMME DUMME GÅ VÆÆÆÆÆÆÆÆÆK'. Thure tog nattetjansen, som var vågen hver halve time og trøste trøste.

Men vi er snart så vant til det, at vi går på en B.S. automatpilot. Vi kan skændes om alverdens ting, men når der er sygdom, så kører det. Måske skulle jeg få en kronisk byld i røven. Så kunne I se mig have en glad familie, hvor jeg står og bager boller dagen lang.

Nå.

Hvad er det B.S. siger: 'øjnene på Marc Jacobs'...hva? er det ikke det? Nåmmen det er da det eneste jeg kan tænke på, nemlig at der er udsalg hos MJ.

Happy skoldkop. Jeg mener New Year.