Hurra

Her i december er vi fire, i min i forvejen lille familie, som har fødselsdag.

Moster Gytta d. 10. december
Mig juleaften
Kasper 1. juledag
..og Onkel Jørgen i dag d. 21. december.

Vi andre bliver altid fejret. Med flag og ståhej. Men det er som om, Onkel Jørgen altid ligger og roder i svinget. Det er så tæt på jul. Man render rundt og ordner. Og når ikke på posthuset. Fordi manden aldrig sender gaveønsker. Og derfor er det op til ens kreastivitet, at finde den rigtige gave, og det kan man bare ikke i de dage, hvor jeg i hvert fald har travlt med at gøre klar til min egen dag (skulle da nødig hedde sig at der ikke var et rabalder den dag), at skulle holde jul og forberede Kaspers fødselsdag.

Så hvad så med Onkel Jørgen? Jamen han kan gå over på sit kontor, og tage en kop kaffe og råbe hurra ned i en plantegning, for alle andre har så tralvt med at det lige omlidt er jul og juleferie og hygge og sne og gaver og forventninger og Fætter BR og tøjkriser og rød læbestift og julekugler.

Det er da synd. For Onkel Jørgen. Når nu han er så rar. Så i dag er dette indlæg dedikeret til ham, det er hans fødselsdagsgave, og du må meget gerne råbe et hurra i kommentarfeltet. Så bliver jeg altså glad.



Trivia
Værd at vide om Onkel er at han i tidernes morgen spillede orgel i et band, hvor..og hold nu fast.. Gnags var opvarming for dem. Han er arkitekt. Han er sygt vild med orgelmusik på den der klimpe-klampe-måde og hvor min moster ender med at skrige 'SÅ SKRU DOG NEEEEED', han går altid i Wrangler Jeans. Køber fire nye par hvert år. Dog i forskellige farver jojo. Han står altid op og spiser frokost, hvis ingen andre spiser med. Han er altid den der synger højest juleaften og han er besat af Mercedes Benz. Og af Jimmy Smith, som her i dagens anledning spiller et stykke med jul. Og nej, jeg forstår det heller ikke.