tirsdag den 30. november 2010

Hjælp en der fryser

Jeg sidder i min varme stue, jeg er træt som et alderdomshjem fordi Jeppe ikke er det barn, som sover allermest for tiden. Som i: tre timers intervaller.

Til gengæld har jeg kaffe, mad og lakridser, men det er mere end de her har.

Og dem er vi altså nød til at hjælpe. De har fået ret meget tøj, men mangler alt andet, som man bruger til daglig. Og sukker. De mangler sgu også sukker.

I en del år donerede jeg to juleænder til Mændenes Hjem på Istedgade, og at se dem få stjerner i øjnene, det var alting værd.

Så hvis du har to pakker Lurpak, og en tandbørste, så er der nogle der kan få tandsmør på bollen og bagefter få børstet tænder.

1 kommentar:

  1. Det lyder som et frækt spørgsmål, men det er ment helt oprigtigt....
    "Havde du stegt ænderne først?"

    VH, Clarke

    SvarSlet