Siden sidst

Og hvorfor har jeg så ikke blogget meget på det sidste? Altså. Jeg skriver ligenu på livet løs på nogle sider, som et forlag gerne vil have til gennemlæsning. Det er ikke det samme som, at jeg allerede nu kan sidde på mit forfatterkammer og drikke Barolo og skrive om livet, eller holde pause og gå ned på en strand og stirre ud over havet i min kappe, og bløde hat, mens jeg tænker store tanker. For ingen har sagt ja. Endnu.

Men det betyder, at jeg hver gang jeg har et ledigt minut er nød til at sætte mig ned i en skål daggammel havregrød i mit mest klamme tøj, og fedtet hår. Og skrive. For lige om lidt kommer ungerne hjem og skal have mad og kram.

Det betyder også, at jeg otte ud af ti gange er uinspireret, men er nød til at skrive alligevel. Og ud af øjenkrogen ser jeg rudekuverten fra Jobcenteret, der minder mig om at jeg heller ikke engang har et rigtigt job. Det fører til instant identitetskrise, og så er det jeg drømmer om et stykke kage. Men det må jeg HELLER ikke spise, for mig selv altså, fordi jeg er på kur. Jeg er rent ud sagt træt af at være fed efter de graviditeter. Jeg er virkelig træt af, at det år, hvor jeg er at finde i diverse magasiner og dagblade, er det år, hvor jeg vejer det samme som en middelstor minearbejder. Dem er der altså ingen mænd, der fløjter efter.

Hvor kom jeg fra?

Nåja, skrivningen. Og hvad var det nu? Har jo for fanden korttidshukommelse som en...en... nå det kan jeg heller ikke huske.

Okay, hvad fanden er det jeg prøver at skrive? Jo, jeg er simpelthen så træt af at jeg ikke har blogget. Jeg har virkelig virkelig savnet det. Og jer. Og kommentarerne. Så nu vil jeg aldrig mere holde blogpause. Jamen vel? Det holder da ikke. En meter.

Og ps. jeg har tabt mig 6 kg. Er det ikke for wild? Og nu har i mit ord på at jeg skal tabe 4 mere inden min fødselsdag juleaften. Punktum.