tirsdag den 9. november 2010

10-4 og en skumbanan

Tjek lige UD! for en 80'er agtig sag, der findes i Blogger designer. Hold nu kaje den er grim. Men den minder mig om Kim Schumacher og ham elskede jeg, så vi beholder den lige et par dage. Så kan I harcelere over den, mens jeg gemmer mig i et sommerhus.

I morgen tager jeg nemlig Mac'en under armen og har tænkt mig at sidde og glo ind i et word dokument indtil der dukker nogle ord op, som jeg kan bruge til noget. Og med lidt held kommer de ord til deres ret et andet fint sted.

Der er brændeovn. Og godt selskab. Og gulvvarme på badeværelset. Kaffe og ingen børn. Så Mutter kan arbejde på højtryk hele døgnet.

Der er dog intet net. Er du sunshine. Prøv lige dét i to dage. Jeg vil vædde med, at jeg ender med at sidde og overspringshandle ved at finde sjældne fugle og taler helt sikkert som Søren Ryge, når jeg kommer hjem igen.

Men jeg glæder mig.

8 kommentarer:

  1. Husk godt med rødvin! Det virker altid for mig, og pludselig er det helt legalt at tale gak med naboens høns...

    SvarSlet
  2. Altså - jeg synes faktisk Schumacher lokket er lidt cool?
    (men har heller ikke sovet i snart tre døgn, og er muligvis bare så træt, at jeg blivet duperet af alt med skarpe farver...)

    SvarSlet
  3. Intet slår gulvvarme i badeværelset - god tur Kim S.

    SvarSlet
  4. Trine! Det var lige det jeg ville sige!:-)
    GOD TUUUR!
    Mx

    SvarSlet
  5. God tur! Håber, at det gode selskab er virkelig disciplineret... Vi er jo nogen stykker, der venter på dine ord. Helst mange af dem.

    RIP Schumacher, den dejlige mand. Selv min mor elskede ham. Hun var født i 1918!

    SvarSlet
  6. Uh minder! Om min storebror som havde en troeje med saadan nogle laekre striber (pyjamas?) og som vaekkede mig fordi vi skulle spille commadore som loadede med en hoej lyd (som et modem), derfor lagde vi en pude over, saa vi ikke vaekkede vores mor.

    Der var osse noget med havregryn og helt urimeligt meget sukker.

    Tror lige jeg ringer til ham...

    SvarSlet
  7. Kan du nøjes med 'bare' at kigge på et word-dokument i to dage, før der kommer fine ord? Så vil jeg godt i lære!!

    SvarSlet
  8. Altså, jeg elsker Schumacher hos Fuhrmann? Keep?

    SvarSlet