Uhyggelig weekend

Kasper og jeg var på udflugt i weekenden. Til Zoologisk Museum. For at se på dino'er og andet godt. Og det var en begivehedsrig dag, især fordi jeg havde tømmermænd ovenpå utrolig lidt søvn, så min hjerne kørte allerede ud af en anden tangent end normalt. Den hvor man kan have let paranoia over om Amagermorderen alligevel ikke er fundet, og at ham familiefaren i elevatoren alligevel ligner lidt. Jamen jeg ved ikke om jeg har et skjult Miss Marple gen, men hver gang jeg har sovet for lidt eller har tømmermænd tænker og går jeg rundt som en spion.

Jeg vil bare sige, at man ikke behøver at være 4 år for at blive bange. Derinde på Zoologisk Museum.

Se selv:



Enhver kan da se, at han ikke har rent mel i posen. Sådan en Mr. Nice-guy-fiskehandler-type, der med garanti æder børn og uopmærksomme voksne til middag. Jamen jeg slap ikke hans blik et sekund. Skulle nødig ende som parteret filet med en citronskive. Klik på billedet for at se nærmere på hans ansigt. Altså hvorfor har de lavet ham så psyko? De ved da, at det vrimler med børn. Kunne han ikke godt have været en stor tyk , smilende og fredelig mand? Om ikke andet kunne de da godt have lånt Michael Jackson inde fra Madame Tussaud.




Det hele var bare så IN YOUR FACE, at jeg var glad for de små bænke rundt omkring. Så kunne man ligesom sidde og få vejret lidt igen. På afstand.



Døde fugle. Pæne farver, men klammo. Især ford jeg var tvunget til at nærlæse skiltet og fortælle hvad de ALLEsammen hed.



Et amatørfotografisk øjeblik, hvor jeg forsøger at afskære alle kanter så man tror man står der i virkeligheden. Genialt, syntes jeg selv. En smule dumt, ved nærmere eftertanke. Altså man ved jo godt. Men jeg havde tømmermænd, og jeg kedede mig, for vi havde været der i næsten to timer. Nå.



Hér kom jeg til kort i forklaringerne. Der er mange måder man kan vise børn, hvordan man kan bruge fjer fra fuglene. Men at vise dem på ryggen af en mand, i en hvid kjole og skrive at han skal forestille en engel - come on. Alligevel insisterede barnet på at få at vide hvem han var. 'Er han en fugl mor?', 'Hvorfor har han vinger på?' 'Kan han flyve?'.....hvad siger man?



Til gengæld fandt vi Thures julegave. Fjer i patchwork, det er lige noget for ham.