tirsdag den 16. november 2010

FOREDRAG ODENSE OG ÅRHUS

Ladies and Ladies. Kalder-kalder alle mine læsere. Jeg er jordens mest rådne blogger for tiden, jeg har lidt af en massiv BLOGkering (indsæt helt ustyrlig latter....nå), men jeg strider mig afsted i modvinden som en anden Harry Potter, der kæmper mod døden. I kappe naturligvis.

Jeg er ved at være ovenpå. Jeg kan fortælle mere senere. Men indtil da, så har Maren forfattet et lille skriv om vores fælles foredrag. Og jeg ser ingen grund til selv at finde på noget, for jeg ville helt sikkert ikke kunne skrive det helt så reklame-smart.

Here goes:

Er der nogle friske Fynboer på linjen? Eller Århusianere?

I hvert fald gæster Maren og jeg Odense Musikbibliotek, Amfipladsen 6, 5000 Odense C., tirsdag den 7. december klokken 19. Vi skal ikke synge, men holde foredrag. Om familieliv, sex – og om hvordan man kan have så meget af begge ting, at man ikke synes man har nogen af delene. (Altså praktisk talt vores blogs – nu bare med lyd).

På samme måde står vi og snakker fanden et øre af den 8. december på Café Jorden, Badstuegade 3, 8000 Århus C, også klokken 19.

Vi håber det bliver sjovt. I hvert fald griner vi ofte af os selv. Foredragene varer i alt to timer, inklusiv en lille pause med forfriskninger.

Skulle du have lyst til at være med, kan du melde dig til på denne mail: maren@marenuthaug.dk. (Der er begrænset antal billetter, da de lokaler, vi har lejet, ikke er verdens største). Indgangsbilletten koster 150 kroner.

ALTSÅ:

7. december i ODENSE

8. december i ÅRHUS

Meget snart finder vi også et sted og en dato til at snakke i København.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar