Det går godt i babyland. Jeppe er så sød og så blød og vi er helt helt forelskede allesammen. Han har dog ikke taget nok på, så han er røget på flasken. Så må vi se hvordan det går med ham de næste dage.
Kasper fik besøg af farmor Eva, i mandags og det betød nogle fridage herhjemme. Og netop de fridage efter Jeppes ankomst, snakkede jeg med en pædagog fra Kaspers vuggestue om. Hun syntes bare det var en brandgo' idé, at ældstebarnet fik fri de første to uger og var derhjemme og hyggede sig. Og var med. Og deltog i det nye babyliv. I min hormonstorm, og ditto glansbilledelig tankegang var jeg rørende enig. Kunne ikke være mere enig. Mig, Thure, Kasper og lille Jeppe og boller og kakao og kernefamilie. Ikke et øje var tørt.
Lidt anderledes så det ud, da jeg fik præsenteret planen for Thure, som venligt kvitterede med scenarier fra det virkelige liv. Det kunne jeg på daværende tidspunkt ikke se ville ske. Overhovedet ikke. Så jeg beordrede Kasper hjemme i to uger.
Så kom Jeppe. Så kom virkeligheden.
Første dag hjemme skulle vi til kontrolvejning med Jeppe, og at have Kasper med på Hvidovre og til at fise rundt langs de røde streger i gulvet. I think not. Så han kom i vuggestue til en kort dag og havde en fin dag. Så var det weekend, og lad mig sige det sådan; vi havde hænderne fulde. Det var super hyggeligt, men mandag morgen havde jeg nok lige brug for at finde ud af om jeg selv var træt, sulten, tørstig, eller havde brug for at hvile. Han røg i vuggestue til en kort dag og havde igen en fin dag.
Nu har han så været hjemme i to dage, og er så sød og sjov og elskelig, men han har også kommando pimmerlim kasketten på, og det kunne være så fint, hvis han kunne få lov til at spise fem is om dagen og i den dur. Vi gør alt hvad vi kan for at han skal have det godt, og skifter fra Peter Pedal dvd, til Thomas Tog, til Lille Røde traktor til you name it. Han får is, og tyggegummi og kærlighed i en lind strøm, og vi tager konflikterne med knus og kram og putter ekstra meget om ham.
Men to uger på den pind ville gøre mig gak. Jeg får ikke ro. Til at lære Jeppe at kende. Til at amme. Til at hvile.
Alligevel hører jeg hele tiden pædagogens fine fine forslag, og tænker at jeg må være verdens værste mor, når jeg alligevel sender ham afsted. Selvom han får korte dage. Og det er da egentligt pisseirriterende. Hvad de kan plante af dårlig samvittighed i en. Eller. Det bestemmer jeg da selv, men jeg er sikker på at alle mødre kender det.
Så det må være første udfordring som mor til to. Drop tankerne om hvad alle andre tænker. Flere ansatte, større ansvar. Jeg må indføre MUS-samtaler.
Jeg har læst med i lidt tid, men har ikke kommenteret før.
SvarSletFørst og fremmest tillykke med lillebror - han ser helt vidunderlig ud, og det gør storebror også :-)
Jeg blev lige ramt af det, du skriver, for kan så tydeligt huske det, da lillebror kom her for 15 måneder siden....Du beskriver så fint og ærligt konflikten mellem forestillingen om den lykkelige nye familie på fire og så virkeligheden, der er en smule anstrengende - mildt sagt. Så jeg vil bare støtte dig i, at det er fint, at storebror kommer afsted, når han har det fint i institutionen. Der er også noget godt for ham at hente dér, hvor alt er ved det gamle. På en måde, tror jeg, det kan være en lille pause for ham fra alt det nye han skal forholde sig til derhjemme.
Og ja, de dér pædagoger...de har også plantet mange dårlige samvittigheder i mig gennem tiden. Måske er det et fag, de har på uddannelsen? (undskyld alle pædagoger, der læser med ;-)).
Dorte
Kære Annamette. Jeg har 1000 ord om og erfaring med netop det, men jeg er midt i en amning (for sådan en mor er jeg nemlig, en der kan finde på at sidde ved computeren og amme), så du får den korte version. Jeg havde læst mig til det, din pædagog siger, men da jeg forhørte mig i vores institution, sagde de faktisk, at de snarer anbefalede, at Oscar blev sendt afsted for ligessom at opretholde en vis regelmæssighed midt i alt det nye. Så kunne man hellere justere på dsgenes lægde i stedet for helt at holde ham hjemme. Hvad jeg i øvrigt heller aldrig havde holdt ud. Gør hvad du finder bedst. Det er under alle omstændigheder mere træls for ham at være hjemme hos en presset mor. Måske vender jeg tilbage med flere ord.Kh.
SvarSletVi blev anbefalet, at sende lillepigen afsted, da hun blev storesøster. Pædagogerne i hendes børnehave var af den overbevisning at en hverdag så tæt på det 'normale' var det allerbedste. Vi afleverede bare lidt senere og hentede lidt tidligere. Så afsted med ham, og se om du ikke kan slippe lidt af den dårlige samvittighed ;O)Det har I alle bedst af.
SvarSletÅhh, jeg havde netop tænkt på, om ikke du snart trængte til en lille Annamette stund med en kop kaffe, og uden mor, og svigermor og alle de meget søde mænd og drenge i din familie... Jeg har jo absolut ingen erfaring på det punkt, men sætter gerne vand over til en lytter. Jeg skal nemlig også bruge din hjerne til noget andet...Og jo, jeg tror faktisk Kasper vil være glad for at komme i vuggeren.
SvarSletHej!
SvarSletTILLYKKE med lillebror :-) Har læst spændt med da, jeg har en datter på 2 som skal være storesøster om 2 mdr, og jeg skal, ligesom dig have planlagt ks.
Jeg er også pædagog, og har gjort mig mange tanker om hvordan det skal blive pludselig at have to børn, og hvordan vi skal undgå at liva kommer til at føle sig helt forkert og udenfor når ny baby melder sin ankomst. Indtil videre er jeg kommet til den konklusion at det kan man nok ikke helt forberede hverken sig selv eller barnet på, og jeg vil da også klart sige at Liva skal i vuggestue, måske ikke hver dag (det er hun heller ikke nu hvor jeg er hjemme) men hun keeeder sig da hvis hun skal være hjemme alt for længe ad gangen. Og så satser jeg stærkt på ngt support fra mormor og morfar, havde faktisk tænkt lidt på at sende hende derned i et par dage, men min kloge mor siger så at så ville hun (Liva altså) føle at vi sendte hende bort fordi der var kommet et nyt barn! - åh ja gode dyr er rådne... følg din mavefornemmelse og det kan ikke gå helt galt. Og uden at kende din dreng, vil jeg da tro at han også vil kede sig ved at være derhjemme så længe. Det er jo ikke fordi man har verdens største overskud som nybagte forældre, så der skal vel for dælen soves når baby sover. Det er i hvert fald min plan.
Kh Sille
Endnu engang stort tillykke med den søde Jeppe.
SvarSletKunne ikke være mere enig med resten af flokken så jeg vil prøve at springe en gentagelse over. Vil bare tilføje at hvis man skal producere nok mælk til en ny baby kan vokse så kræver det mindst 3 ting: ro, mad og drikke. Det er klart, at det er svært at få ro når man pludselig har 2 børn med forskellige behov men lige stort behov for mor. Derfor stemmer jeg for at det er ok at storebror kommer afsted i institution. Selvfølgelig er det fint at han kan holde nogle korte dage og en fridag ind i mellem så han kan være lidt med og se hvad der sker derhjemme i løbet af dagen.
Da jeg fik nr. 2 kom nr. 1 afsted i børnehave 3-4 gange om ugen, ellers var jeg blevet bims af ikke at få et øjebliks ro hele dagen. Man har brug for ro til mælkedannelse men også til ny mor dannelse. Det tager lidt tid at vende sig til at have en baby igen og ikke mindst til rollen som mor til 2.
Kh. Malene
Hej Annamette
SvarSletHar gennem et stykke tid været ivrig skabslæser på din skønne blog, og med sådan et indlæg er jeg nødt til at kommentere. Og selvfølgelig ønske stort tillykke med den lille dejlige Jeppe.
Jeg er selv mor til to piger med 14 måneders mellemrum. I mange, mange år troede jeg aldrig det skulle lykkedes at bliver mor, men det gjorde det heldigvis, og endda til 2, men det er en helt anden (og lang :-) historie jeg skal spare dig for her.
Mine forestillinger om den "gode mor" havde derfor haft frit spil i mange år, inden der reelt kom nogen at prøve det af på, og jeg kan nikke helt genkendende til de romantiske forestillinger om kernefamilien med de 2 børn. Virkeligheden er bare helt anderledes, især når nr 1 ikke engang kan gå, når nr.2 kommer. Og nr.2 viser sig at være kolikbarn, der skriger i timevis.
Jeg var ved at kvæle mig selv i dårlig samvittighed, og ved at gå ned på at passe baby og sørge for korte dage til storesøster, uden tanke for at sørge for mig selv også. Indtil min kloge sundhedsplejerske fik rusket godt op i mig.
Så kom min ældste i vuggestuen igen hver dag, nogen dage i kort tid, andre dage i rigtig lang tid, alt efter hvordan dagen forløb derhjemme. Og den dårlige samvittighed kunne jeg nogenlunde abstrahere fra, for det var jo efter sundhedsplejerskens råd, og så kunne jeg jo også både se og mærke forskellen på både baby, storesøster og mig selv.
Resultat:
- glad storesøster der blev stimuleret og underholdt i vuggestuen
- tid til at lære baby at kende, og give hende bare en brøkdel af den mortid storesøster fik som spæd
- kvalitetstid med storesøster NÅR hun var hjemme
- ammeoverskus
- moroverskud
Som min skønne sundhedsplejerske sagde: Med barn nr2 fødes også den dårlige samvittighed, kunsten er at lære at håndtere den.
Så afsted til vuggestuen med Kasper, så han får brændt krudt af og oplevet verden udenfor baby-idyllen, og du får tid & ro til både dig selv og baby. Gør lige nøjagtig som det passer ind for jeres lille familie.
KH
Susanne
Og PS: Det bliver altså meget, meget nemmere det hele igen
Selvfølgelig skal han afsted. Og ha den længde dage i kan holde til. Og så hjem og være med til hygge bagefter. Han skal ha brændt krudt, og vide at noget af hans hverdag er som den plejer. Og du skal ha masser af ro og tid med baby, for du skal jo lære et helt nyt menneske at kende. Barslen er lang, og der kommer flere fridage med far, mor og lillebror længere fremme...
SvarSletJeg har virkelig også tænkt på, hvad vi skulle i forhold til Gustav, når baby Løye er ankommet og jeg har også tænkt, at det nok var en god idé at holde ham hjemme sammen med os andre de der 14 dage, men jeg har trukket i land og nu hvor jeg læser dit indlæg, så er jeg endnu mere sikker på, at Gustav så vidt muligt skal i børnehave. Så kan få tidlige dage eller fridage, men jeg tror - som du også skriver - så skal der også være plads til at lære babyen at kende.
SvarSlet:)
Kære allesammen. Det har været en lang dag. En rigtig god dag, men nu er jeg rimelig træt og lidt for træt til at svare alle personligt.
SvarSletVil bare sige tak for jeres kommentarer, I er fantastiske, og det hjælper. Vi er jo alle i samme samvittighedsbåd. Jeg skal nok bare stives lidt af på ældstebarn-fronten, men det var forventet, så jeg har ikke troet at det ville være anderledes. At mærke det er så bare noget andet, og hvis jeg nu syntes at han blev super stimuleret og havde verdens fedeste vugger, så ville det være nemmere at sende ham afsted. De er super søde dernede. Det er de. Men jeg tror også det er godt at Kasper snart skal i børnehave.
Ja, nu sidder man jo her med en 2-årig og en baby på en uge, og jeg skal blankt indrømme at da vi kom hjem fra sygehuset i fredags, og det blev efterfulgt af to hektiske weekenddage, var jeg rimelig tændt på at sende storesøs i vuggeren. Og det kom hun, og det kommer hun hver dag fra nu, så hendes verden ligner sig selv så meget som muligt - bare lidt kortere dage. Det er så absolut bedst for alle.
SvarSletAt jeg så pludselig er gået fra at have tæt ved 100% tid til hende når hun er hjemme til 50%, det synes jeg er svært, og jeg savner min datter en smule. Det bliver svært at vænne sig til...
Af stede med ham, siger jeg, mor til tre drenge. Da jeg fik nummer to, havde jeg proklameret ovre i børnehaven, at jeg holdt storebror hjemme i en uge. Og det var bare verdens længste uge, hvor jeg stressede over, at jeg ikke bare kunne hengive mig til min lille baby og samtidig havde dårlig samvittighed over, at jeg heller ikke kunne være der rigtig for min store dreng, fordi jeg hele tiden skulle amme, putte, skifte osv. Det var skønt for os alle, da han kom tilbage i børnehaven. Det bliver jo også så meget desto tydeligere for dem, at de ikke har deres forældres udelte opmærksomhed længere, men må dele den med en søskend, når de er hjemme HELE dagen - i stedet for at de kommer af sted, får leget og hygget sig, og så kommer hjem til en mor og en far, som har overskud.
SvarSletDa jeg fik nummer tre, var jeg fast besluttet på, at nummer to skulle i børnehave, men ak, han brækkede foden og måtte være hjemme i tre uger. Og det var bare så synd for ham, for nummer tre var i modsætning til sine brødre en skrigebaby, og det betød, at MEGET af min tid og opmærksomhed gik til babyen, og dér lå min mellemste med sin brækkede fod og kunne bare se til. Det var meget meget svært for ham at blive storebror, meget sværere end det var for min ældste søn, og jeg tror, det også havde noget at gøre med, at han var så meget hjemme i starten af min barsel, (og jeg var alene med dem, for min mand kunne ikke holde barsel).
Uanset hvor dejligt det er at få en baby, og det er det! jeg elsker det!, så er det jo også en undtagelsestilstand, man er i de første tre måneder. Mit bedste råd er at du sender ham af sted i vuggestue, giver ham kortere dage, og når I så om nogle måneder har fundet en rytme, allesammen, så kan du give ham fridage i flæng - det vil både du, han og den lille ny nyde.
/Lise
JBS: Hvor hyggeligt at vide at du også lige er blevet mor. Tillykke med det! Jeg synes også det kan være svært, når ens ældste kigger på en med store våde øjne fordi man ikke kan være den der putter. Suk, men så må man kramme ekstra meget. Kasper kommer i hvert fald tit og skal lige putte med moar ;-)
SvarSletLise: Godt at høre fra en erfaren mor til tre. Jeg tror, som jeg også skrev tidligere, at der hvor skoen trykker, er fordi jeg ikke selv er 100% tilfreds med vuggeren. Jeg synes det virker som om Kasper keder sig, så jeg glæder mig meget til at han skal starte i børnehave om nogle måneder, forhåbentlig før.