torsdag den 10. september 2009

Bønner

I går, da surheden toppede bad jeg til, at dagen ville ende godt. Det gjorde den.

Trods en dum afhentning af Kasper, der stadig hærger i vuggeren, og slår de andre børn, så havde vi en hyggelig eftermiddag. Vi spiste aftensmad i nogenlunde ro, og med tålmodighed og masser af kram fra farmand, fik han lov til at putte uden at 3. verdenskrig udbrød. Imens fik jeg set 5 minutter af et program om familier, der simpelthen ikke kunne få nok af børn, og således havde fået skrabet en 10-12 stykker sammen. Og de skulle da nok lige have et par stykker mere. Undtagen hende den pakistanske mor, der led af seriøs jernmangel og viljen til at sige til sin mand, at hun fanden gale mig ikke skulle have flere. Men også lidt svært, da han var oppe imod hele den britiske lægestand med det argument, at hendes livmoder ikke var træt af alle de graviditeter, den skulle bare holdes igang. Idiot. Nå.

I dag er Kasper hjemme, og som jeg sidder på hans lille bitte Ikea-stol, som man nærmest ikke kan se for min røv, så virker det som en helt stille og rolig morgen. Han leger med sin garage, Jeppe sover og jeg drikker kaffe. Og nyder det så længe det varer.

.....det varede 10 minutter.....

Nu skal Jeppe spise, og Kasper har efter et bad fundet ro med Traktor Tom.

Later.

4 kommentarer:

  1. Der raser et indre ocean... sådan havde jeg det nogle gange, når dagene var, som din var i går. Det er ikke sjovt, men man kommer gennem det. Nu siger jeg ikke, det er sådan for dig ;), men for mig blev det efter 6-8 mdr tydeligt, der stadig havde været hormorner med i billedet. På det tidspunkt var de ved at fade grundigt ud, heldigvis, og jeg kunne pludselig se, hvor påvirket, jeg ind imellem havde været af det. Som om, det ikke var mig. Altså, ting og hændelser, jeg normalt ville tage heeelt cool, fik jeg svunget op til noget, jeg med rette kunne irriteres over og skælde ud over. Fx. Eller blev helt vildt ked af, selvom det i virkeligheden ikke var så slemt. Så man ER sku lidt i sin krops vold også, og det gør det ikke nemmere at løse krige og mane føromtalte storme til ro. Du er normal, din unge er normal, din familie er normal. I skal sku lige gennem et nyt startfelt, og det er ikke for svage sjæle...

    SvarSlet
  2. Det lød da bare som en super hyggelig morgen; jeg håber, at dagen fortsatte i det spor.

    Så også udsendelse om alle ungerne. Et og andet sted så tager jeg bestemt hatten af for dem. På den anden side gjorde det virkelig noget ved mig, da den 16-årig pige fortalte om, hvordan de mange børn var på bekostning af noget så essentielt som omsorg, opmærksomhed og ro.

    Når en 16-årig pige siger, at der er stress, så må der virkelig være noget om snakken, når man har in mente hvor upbeat, deres hverdage generelt kan være.

    SvarSlet
  3. Fantastisk levende blogskriveri! Tak fordi vi må følge med!
    Nu har jeg i sinde at forsøge netop det du mestrer; at blogge. Men under min udarbejdelse af bloggen er der noget som driller! Tænkte en sådan garvet super-blogger-blogger evt. kunne hjælpe?! Hvordan hulen fjerner man den der irriterende blå bjælke for oven + værktøjet ved hver enkel modul - jeg kan ikke hitte ud af det! - og synes det ser enormt irriterende ud... Og kan se du IKKE har det på din blog!
    Måske du kan hjælpe. I så fald siger jeg mange tak, bukker og nejer!

    SvarSlet
  4. Kære Sanne
    Tak fordi du følger med, det gør mig rigtig glad. Og hvor fedt, at du nu også opretter din egen blog.
    Ehm, den blå bjælke og værktøjet har jeg også på min blog, men det kan andre ikke se. Tror jeg. Det er således kun dig der kan bjælken og det dersens værktøj på din.

    Kh
    Annamette

    SvarSlet