Da julekalenderen sluttede i fredags var Kai rigtig glad, fordi han havde fået John til at invitere Frøken Kipdnisut med på togtur til Tisvilde med juletoget. Så kunne Kai måske få hende til at fortælle, hvor hun havde gemt den sidste og vigtige skrue, som manglede til Johns røde jet-knallert.
Da det blev søndag stod John ekstra tidligt op for at gøre sig klar. Han gik i bad, barberede skægtubbene af og vaskede ørerne en ekstra gang, så han var klar til togturen.
Han tog sin flotteste skjorte på og de fine sko - for han vidste, at Frøken Kipdnisut var en fin dame, som helst ville have at han så pæn ud.
Kai stod og kiggede på John, som fór rundt og gjorde sig klar.
- Ja det er godt, jeg bare skal have min røde kappe på, og så er jeg klar, sagde han højt.
I næste øjeblik bankede det på døren, og Frøken Kipdnisut kom ind:
- Så kære John, nu håber jeg sandelig, at du vasket ørerne, for vi KAN jo ikke have, at vi sidder i det fine tog, og så er vi beskidte. Og har du nu renset negle også, for det går jo virkelig ikke an, hvis ikke fingrene er fine og rene, sagde hun med sin skingre stemme.
- Og jeg håber sandelig, at hun har sine pebernødder med, sagde John helt stille til Kai.
Men han smilede til Frøken Kipdnisut og sagde bare:
- Den er fin. Kom, Kai, så går vi.
BUMP !!!
Kai faldt ligeså lang han var, da han snublede i sin lange røde kappe. Og de var ikke engang kommet ud af fordøren endnu.
- Jeg tror det er bedst, hvis du kommer ned i min rygsæk, Kai, sagde John. Ellers bliver det vist en lang tur hen til stationen.
Juletoget til Tisvilde kørte fra Hellerup Station og John, Frøken Kipdnisut og Kai fik de bedste pladser i hele toget. John og Kai sad ved vinduet over for hinanden og Frøken Kipdnisut sad ved siden af John.
Da toget startede lød der et højt TUUUUUUU-HUUUUUUUUTTTT fra hornet, og det gamle damp-tog satte ganske langsomt i gang, mens den store motor sagde TUK-TUK-TUK …
- Goddaaaag, må jeg have lov at se billetterne …
Tog-konduktøren havde en stor høj hat på og en skinnende fin og ren uniform.
Da han kom hen til John, Kai og Frøken Kipdnisut kiggede han en ekstra gang på billetterne.
- Jeg er bange for at De sidder på den forkerte plads, lille dame. Den rigtige plads er her ved siden af frøen - og ikke ved siden af herren, , sagde konduktøren og pegede på John.
- Næ ved De nu hvad, sagde Frøken Kipdnisut, DET er godt nok for galt. Her sidder jeg ved siden af min gode ven John og DET kan jeg foriskre dem om at jeg bliver ved med, for det må jeg være DEM som har set forkert på billetten.
Frøken Kipdnisut blev helt rød i hovedet af raseri, og konduktøren blev helt forvirret.
- Næmen, jeg synes nu bestemt at der står her på billetten at De skal sidde på plads nummer 38, sagde konduktøren strengt.
- Og juletog-reglementet siger meget klart at passagererne skal sidde på deres rigtige plads! Ellers passer systemet ikke, og det kan vi jo ikke have.
Men Frøken Kipdnisut VILLE sidde ved siden af John, så nu blev hun for alvor sur. Hendes øjne blev helt røde og hun sprang op med sin lille dametaske i hånden og begyndte at skælde konduktøren nu.
- Skal du komme her og smide mig væk fra min gode plads ved siden John, skreg hun.
- Nu skal jeg lære dig et par paragraffer om at have gode manerer!
Og så svingede Frøken Kipdnisut sin håndtaske i én stor bue, så den ramte konduktøren lige oven i hovedet med et kæmpe stort SLAM !
Konduktøren blev helt skeløjet, og han nåede lige at sætte sig ned på numsen og mærke på den store bule, han havde fået.
Så kiggede han op og så at Frøken Kipdnisut ikke var færdig med ham og kom løbende mens hun svingede sin taske.
- HJÆÆÆÆÆLP, råbte konduktøren, og han flygtede væk fra den skummende Frøken Kipdnisut, og han hoppede helt over i den anden togvogn, hvor hun ikke kunne ramme ham med sin taske.
- DIIIN SUUUUUURE MOKKEEEEE !!! råbte han efter hende.
Da Frøken Kipdnisut kom til bare til deres plads og satte sig ved siden af John, viste hun stolt sin lille håndtaske frem.
- Ja, den ser ikke ud af så meget, men forleden da jeg gjorde rent, fandt jeg en stor skinnende skrue i min karklud. Den har jeg lagt nederst i min taske, så den er endnu bedre at slå med, hvis der skulle komme nogle dumme mandfolk, som den gyselige konduktør.
- Nå, John, skulle vi ikke se at få os en pebernødder, sagde hun og fiskede en kagedåse op af tasken.
Kai blev ellevild! For nu vidste han, hvor skruen, som han manglede til John jet-knallert, var henne !
Da det blev søndag stod John ekstra tidligt op for at gøre sig klar. Han gik i bad, barberede skægtubbene af og vaskede ørerne en ekstra gang, så han var klar til togturen.
Han tog sin flotteste skjorte på og de fine sko - for han vidste, at Frøken Kipdnisut var en fin dame, som helst ville have at han så pæn ud.
Kai stod og kiggede på John, som fór rundt og gjorde sig klar.
- Ja det er godt, jeg bare skal have min røde kappe på, og så er jeg klar, sagde han højt.
I næste øjeblik bankede det på døren, og Frøken Kipdnisut kom ind:
- Så kære John, nu håber jeg sandelig, at du vasket ørerne, for vi KAN jo ikke have, at vi sidder i det fine tog, og så er vi beskidte. Og har du nu renset negle også, for det går jo virkelig ikke an, hvis ikke fingrene er fine og rene, sagde hun med sin skingre stemme.
- Og jeg håber sandelig, at hun har sine pebernødder med, sagde John helt stille til Kai.
Men han smilede til Frøken Kipdnisut og sagde bare:
- Den er fin. Kom, Kai, så går vi.
BUMP !!!
Kai faldt ligeså lang han var, da han snublede i sin lange røde kappe. Og de var ikke engang kommet ud af fordøren endnu.
- Jeg tror det er bedst, hvis du kommer ned i min rygsæk, Kai, sagde John. Ellers bliver det vist en lang tur hen til stationen.
Juletoget til Tisvilde kørte fra Hellerup Station og John, Frøken Kipdnisut og Kai fik de bedste pladser i hele toget. John og Kai sad ved vinduet over for hinanden og Frøken Kipdnisut sad ved siden af John.
Da toget startede lød der et højt TUUUUUUU-HUUUUUUUUTTTT fra hornet, og det gamle damp-tog satte ganske langsomt i gang, mens den store motor sagde TUK-TUK-TUK …
- Goddaaaag, må jeg have lov at se billetterne …
Tog-konduktøren havde en stor høj hat på og en skinnende fin og ren uniform.
Da han kom hen til John, Kai og Frøken Kipdnisut kiggede han en ekstra gang på billetterne.
- Jeg er bange for at De sidder på den forkerte plads, lille dame. Den rigtige plads er her ved siden af frøen - og ikke ved siden af herren, , sagde konduktøren og pegede på John.
- Næ ved De nu hvad, sagde Frøken Kipdnisut, DET er godt nok for galt. Her sidder jeg ved siden af min gode ven John og DET kan jeg foriskre dem om at jeg bliver ved med, for det må jeg være DEM som har set forkert på billetten.
Frøken Kipdnisut blev helt rød i hovedet af raseri, og konduktøren blev helt forvirret.
- Næmen, jeg synes nu bestemt at der står her på billetten at De skal sidde på plads nummer 38, sagde konduktøren strengt.
- Og juletog-reglementet siger meget klart at passagererne skal sidde på deres rigtige plads! Ellers passer systemet ikke, og det kan vi jo ikke have.
Men Frøken Kipdnisut VILLE sidde ved siden af John, så nu blev hun for alvor sur. Hendes øjne blev helt røde og hun sprang op med sin lille dametaske i hånden og begyndte at skælde konduktøren nu.
- Skal du komme her og smide mig væk fra min gode plads ved siden John, skreg hun.
- Nu skal jeg lære dig et par paragraffer om at have gode manerer!
Og så svingede Frøken Kipdnisut sin håndtaske i én stor bue, så den ramte konduktøren lige oven i hovedet med et kæmpe stort SLAM !
Konduktøren blev helt skeløjet, og han nåede lige at sætte sig ned på numsen og mærke på den store bule, han havde fået.
Så kiggede han op og så at Frøken Kipdnisut ikke var færdig med ham og kom løbende mens hun svingede sin taske.
- HJÆÆÆÆÆLP, råbte konduktøren, og han flygtede væk fra den skummende Frøken Kipdnisut, og han hoppede helt over i den anden togvogn, hvor hun ikke kunne ramme ham med sin taske.
- DIIIN SUUUUUURE MOKKEEEEE !!! råbte han efter hende.
Da Frøken Kipdnisut kom til bare til deres plads og satte sig ved siden af John, viste hun stolt sin lille håndtaske frem.
- Ja, den ser ikke ud af så meget, men forleden da jeg gjorde rent, fandt jeg en stor skinnende skrue i min karklud. Den har jeg lagt nederst i min taske, så den er endnu bedre at slå med, hvis der skulle komme nogle dumme mandfolk, som den gyselige konduktør.
- Nå, John, skulle vi ikke se at få os en pebernødder, sagde hun og fiskede en kagedåse op af tasken.
Kai blev ellevild! For nu vidste han, hvor skruen, som han manglede til John jet-knallert, var henne !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar