mandag den 19. december 2011

Julehistorien om Kai – kapitel 12

Da julekalenderen sluttede i fredags havde John selv fundet den sidste vigtige skrue til den røde jetknallert, og han kørte ud for at finde Kai, som gik rundt nede på gaden og var sur.

Men så snart Kai kom op at sidde på jetknallerten, blev han glad igen. For han elskede når John vred gashåndtaget helt tilbage og jet-knallerten kørte så stærkt at han blev nødt til at lukke øjnene.

- Kai, råbte John. Jeg håber du sidder godt, fordi vi har snart ikke mere benzin, så vi skal lige ud og tanke.

- Den er fjong, sagde Kai. Der ligger en tankstation lige derovre.

Så begyndte John at grine.

- Altså, Kai, det her er jo en jet-knallert. Den kan da ikke køre på almindelig benzin, ligesom det, der kommer i en bil. Den bruger jet-brændstof. Det er noget helt specielt benzin, som jeg køber af min ven Kalle, som arbejder ude i lufthavnen.

Kais øjne blev helt store:

- Skal vi ud i lufthavnen? Nøj, hvor fedt!

John vendte jet-knallerten i et stort sving, og kørte ud mod motorvejen.

Jamen John, råbte Kia. Knallerter må da ikke køre på motorvejen!

- Jeg er ligeglad, af baaaaanen, råbte John og så kørte han så hurtigt at han overhalede alle bilerne og busserne på motorvejen.

Da de kom ud til lufthavnen, standsede John jet-knallerten og sagde til Kai:

- Min ven Kalle er en lille smule speciel. Hans arbejde er at tanke jet-benzin på de store flyvemaskiner, og han har stået nede under de store flymotorer i så mange år, at han er blevet en lille smule døv. Så du skal snakke højt, hvis du vil sige noget til ham.

John kørte hen til porten og sagde til vagten at han skulle ind til Kalle, og så fik de lov at køre helt derind hvor de store flyvemaskiner holder.

Kalle stod ved sin tankbil og var ved at fylde benzin på en Boeing 747 som skulle flyve helt til Thailand.

- Hej Kalle,  råbte John.

- DU SKAL SNAKKE LIDT HØJERE,  råbte Kalle.  JEG HØRER IKKE SÅ GODT !

- MIN KNALLERT MANGLER JET-BENZIN,  råbte John.

- HVA, ER DU GLEDET I EN KLAT LIM ???  råbte Kalle.

- NEJ, NEJ, JEG SKAL HAVE BENZIN, TIL MIN KNALLERT,  råbte John.

- ER DER NOGEN, DER HAR TAGET DIN KNALLERT ??? råbte Kalle.

- NEJ, NEJ, MIN KNALLERT ER LIGE HER. MEN DEN SKAL HAVE BENZIN, ELLER KAN DEN IKKE KØRE, råbte John.

- HVAD SIGER DU? KAN DU HELLER IKKE HØRE???

Nu blev Kai simpelthen så sur at han sagde:

- Nu gider jeg ikke høre mere på de to fjolser, og så hoppede han ned fra jetknallerten og tog Johns store hvide styrthjelm og knaldede Kalle sådan en over skinnebenet med hjelmen.

Og da Kalle bukkede sig ned for at ømme sig hoppede Kai op på skulderen af ham og skreg ham ind i øret:

- JOHN SKAL HAVE JET-BENZIN, DIT DØVE APPERAT !!!

- Nåå, sagde Kalle og kiggede over på John, skal du have jet-benzin? Det kunne du da bare have sagt.

Og så satte Kalle den store gule brændstof-slange fra tankvognen på Johns røde jetknallert og der kom et stort SLUUUUURP - og så var knallerten fyldt op og klar til at køre igen.

- TUSIND TAK, råbte John.

- NEJ TAK, JEG SKAL IKKE HAVE TOBAK, råbte Kalle tilbage vinkede til Kai og John.

John og Kai susede tilbage på motorvejen og der gik ikke længe, før de var tilbage på Sportsvej i Glostrup.

- Hvordan kan det egentlig være at jet-knallerten skulle fyldes op, spurgte Kai.
- Jo, ser du, sagde John. Vi skal snart på langtur vi to. Jeg har nogle venner, som skal have en helt speciel juleoverraskelse, og den skal vi to op og aflevere til dem, sagde John.

- Det var derfor det var så vigtigt at jet-knallerten blev repareret. Ellers kunne vi jo ikke aflevere overraskelsen, sagde John.

- Men nu skal vi to op og i seng, for i morgen har jeg fri fra arbejde, og så skal vi to ud og købe jule-overraskelser.

- Den er fin, sagde Kai. Men skal vi ikke lige have os en sukkermad, inden vi går til køjs?

Og så gik de to venner op for at smøre sukkermadder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar