Hvordan går det med min tissemand mor?

Det er et spørgsmål, man sagtens kan få af en snart 3-årig. Nemlig Kasper. Som nu er blevet så stor, at han går en del op i sin tissemand, og hvad den kan. Han spurgte også, om jeg havde en tissekone, og om jeg iøvrigt havde glemt den hjemme ved mormor. Altså.

Hvad f***** foregår der oppe i de hoveder nogle gange? Glemt den? Hvilken tankerække er det, han har været igennem for at nå hen til det? Jeg vil ikke vide det.

Men det er slået fast med syvtommersøm, at jeg har en stor dreng. En som fra i morgen bliver et børnehavebarn. BØRNEHAVEBARN.

Sådan en, der har temauge og siger prut. En, som skal have madpakke med, og køres i bus hver morgen. En, som får sin egen lille kuffert, at putte ting ned i. En, der er begyndt at argumentere med et: 'nej jeg skal IKKE ha skiftet ble, og jeg er HELT sikker.' Og siger ting som 'du må ikke få den her, men du kan få den her i stedet for' og som kan kende forskel på bilmærkerne. Det kan JEG ikke engang. Men lille bitte Kasper kender udmærket løven på en Peugeot. Og udmærket er klar over at mormors Jens, kører i en bil, som hedder Turaijng (Touran).

Hold da nærmest kæft. Jeg har da lige afleveret ham. På Lilla Stue og med tårer i øjnene og dødsangst over at skulle tilbringe hele 20 min. på personalestuen. Og nu skal han i børnehave, og jeg skal smøre madpakke i morgen.

Jeg kommer helt sikkert til at hade det med madpakken, men jeg kommer helt sikkert til at elske, at hente ham og se ham sidde i bussen i sin lille regnbuefarvede flyverdragt og den tomme madkasse. Og høre på alle de nye historier han skal fortælle. Det bliver så godt.